Mosser: Forskelle mellem versioner

Hos mosser, [[levermosser]] og [[hornblade]] er [[gametofyt]]ten den almindeligt kendte fase af planten, dvs. selve den grønne mospude. Her sidder [[sporehus]]ene i spinkle strukturer, ofte kaldet kapsler, som rejser sig på en tynd stilk, kaldet [[seta]], over mospuden. Denne [[sporofyt]]iske vækst udgår fra selve gametofytten efter at de hanlige og hunlige [[gamet]]er er sammensmeltet, dvs. befrugtningen har fundet sted. Sporofytten er i begyndelsen grøn af [[klorofyl]], men bliver senere brun og dermed afhængig af gameten (mospuden) for nærings-forsyning. '''Topfrugtede''' (akrokarpe) mosser har i reglen en opret vækst og er kun lidt forgrenede. De har deres sporehus i spidsen af stængel eller gren. '''Sidefrugtede''' (pleurokarpe) mosser er normalt forgrenede, nedliggende og har deres sporehuse i grenhjørner.

 

== Mossernes nytteværdi ==

Mosserne har stor betydning for økologien. Specielt i vore nordiske broderlande hvor de er vigtige pionerplanter på klipper og sten samt i [[nåleskov]]en. I Danmark har mosserne ligeledes stor betydning for [[mikroklima]]et og en lang række insekter samt dyreliv. En skov med meget mos er ofte langt mere artsrig end en skov, hvor mosserne ikke trives.