Fulaniere: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) m Tilføjede Kategori:Folkeslag i Afrika ved hjælp af Hotcat |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret (fra norsk wiki) |
||
Linje 1:
[[Fil:East - Fulbe.jpg|225px|thumb|right|Fula kvinde i [[Cameroon]]s [[Est]]-provins.]]
[[Fil:Mali family.jpg|225px|thumb|Fulanifamilie i Mali. {{foto|Ferdinand Reuss}}]]
'''Fulaniere''' er en etnisk folkegruppe på mellem 16 og 25 millioner spredt over mange den nedre [[Sahara]]-områder i [[Vestafrika]], [[Centralafrika]] og helt til [[Østafrika]]. Landene i Afrika, hvor de er til stede, er [[Mauretanien]], [[Senegal]], [[Guinea]], [[Gambia]], [[Mali]], [[Nigeria]], [[Sierra Leone]], [[Benin]], [[Burkina Faso]], [[Guinea-Bissau]], [[Cameroon]], [[Elfenbenskysten]], [[Niger]], [[Togo]], [[Centralafrikanske Republik]], [[Ghana]], [[Liberia]] og når helt til [[Sudan]] i øst.<ref name="viden.jp.dk" /> Fulanierne er en [[minoritet]]sgruppe i alle lande, hvori de lever, men i [[Ghana]] er de den største etniske gruppe i befolkningen og betragtes som værende den største nomadegruppe i verden.<ref name="afm-us.org-186">{{cite news | first = | last = | author = | coauthors = | title = Sokoto Fulani in Niger | url = http://www.afm-us.org/Default.aspx?tabid=186 | format = | work = | publisher = Anglican Frontier Missions | pages = | page = | date = | accessdate = 18. juni 2008 | language = }}</ref>▼
[[Fil:Wiki fulani girl.jpg|225px|thumb|Kvinde fra woɗaaɓeklanen med [[tatovering]]ar i ansigtet og underlæben. {{foto|Ferdinand Reuss}}]]
[[Fil:Mali girl1.jpg|225px|thumb|Mariem, en fulanipige fra Mali, med et billede af sig selv taget nogle år tidligere. {{foto|Ferdinand Reuss}}]]
[[Fil:Group of Peul women in Paoua.jpg|225px|thumb|Fulanikvinder i Paoua i Den Centralafrikanske Republik. {{foto|Brice Blondel}}]]
'''Fulaniere''' er en etnisk folkegruppe på mellem 16 og 25 millioner spredt over [[Sahel]] i [[Vest-Afrika]], [[Centralafrika]] og helt til [[Østafrika]].
== Udbredelse ==
▲
Foruden ''fulani'' kaldes folket også ''fula'', ''peul'', ''fellata'' og ''fulbe''. Deres selvbenævnelse er ''fulɓe'' (der ɓ er en [[implosiv]] [[b]]-lyd), som er flertal af ''pullo''.
== Sprog ==
[[Fil:Fulahs of Sokoto-1900.jpg|225px|thumb|Fulanimenn fra [[Sokoto]] i Nigeria i 1900.]]
De fleste taler [[fulfulde]], men forholdet mellem de etniske grupper og sproget er rimeligt kompliceret. For det første findes der flere millioner mennesker i Vestafrika, som regner sig som fulanier, men som ikke har fulfulde som [[førstesprog]] (eller modersmål). For det andet findes folk, som har antaget sproget men ikke regnes til folket. For det tredie findes sociale skel.
{| class="wikitable"
|-
! Gruppe !! % !! Gruppe !! % !! Gruppe !! % !! Gruppe !! %
|-
| [[hausa]] og fulani || 29 || [[igbo]] (Ibo) || 18 || [[kanuri]] || 4 || [[tiv]] || 2,5
|-
| [[joruba]] || 21 || [[ijaw]] || 10 || [[ibibio]] || 3,5 || ||
|}
Hausaerne og fulanierne talte oprindeligt hvert sit sprog, [[hausa]] og [[fulfulde]], men i [[Nigeria]] findes der i dag antagelig flere millioner fulanier, som har hausa som førstesprog. I [[Mali]] findes der antagelig mange tusind fulanier, som har [[bambara]] som førstesprog, men som allikevel har en stærkt bevidsthed om at være fulanier, hvilket afsløres i familienavne.
For det andre findes der flere millioner vestafrikanere som har [[fulfulde]] som førstesprog, men som ikke bliver regnet som fulanier, således [[haalpulaar'en]] i [[Senegal]] (der der udgør omkring 10% af befolkningen), [[Mauritanien]], [[Mali]] og [[Guinea]]. ''Haalpulaar'en'' betyder 'de, som taler pulaar (= fulfulde)'. De er tillige kendte under navnet ''tukuloor''. Fulanierne og de fulfulde-talende folk i [[Mali]] og flere andre dele af [[Vest-Afrika]] lever traditionelt i [[kaste]]samfund, og det er kun de som hører til de «adelige» slægter, som regnes som fulanier, mens store fulfulde-talende grupper af blandt andet håndværkere, handelsfolk og frigivne slaver (''dimaajo'', flertal ''rimaayɓe'') ikke bliver regnet som etniske fulanier, men kun ''yimɓe pulaaku'', det vil sige 'folk af fulanikulturen' (''yimɓe'' 'folk'; ''pulaaku'' 'fulanikultur, fulanidom').
[[Fil:1997 276-18A Yaake demonstration.jpg|225px|thumb|Unge som hører til ''woɗaaɓe''-klanen under ''geerawol''-dansen. Deres hovedbeklædning er et særkende på fulaniar over hele Vestafrika. {{foto|Dan Lundberg, 1997}}]]
De nomadiske fulanier i [[Niger]], [[Nigeria]], [[Kamerun]] og [[Den Centralafrikanske Republik]] hører til klanen ''woɗaaɓe'' (flertal af ''boɗaaɗo''), som ikke mindst er kendt for ''geerawol''-dansen.
I store dele af Vestafrika lever fulanierne og de fulfulde-talende i [[kaste]]samfund. Øverst i dette kastesamfund befinder sig de «adelege» eller «frie», fulfulde ''dimo'', flertal ''rimɓe'', som er kvægnomader eller efterkommere af kvægnomader. De hører til fire klaner med hvart sit klannavn:
# '''Baa'''. Også kendt som m. a. ''Balde'' og ''Jaakite''.
# '''Bari'''. Også kendt som m. a. ''Sanngare''.
# '''Jallo'''. Også kendt som m. a. ''Dikko'' og ''Kaa''.
# '''Soo'''. Også kendt som m. a. ''Siidibe''.
– ofte i fransk- eller engelske retsskrivning betegnede som ''Bâ'', ''Bah'', ''Diakité'', ''Bary'', ''Barry'', ''Sangaré'', ''Diallo'', ''Dicko'', ''Kah'', ''Kâ'', ''Sow'' og ''Sidibé''.
== Levevis ==
Fulani-folket er historisk set traditionelle, nomadiske hyrder beskæftiget med [[kvæg]], som de følger i jagten efter [[føde]] til [[dyr]]ene. Nogle fulanier er i dag bosatte, mens andre stadig lever nomadisk eller semi-nomadisk. Efter to større [[tørke]]perioder i 1970'erne og 1980'erne, der reducerede mange fulaniers kvægflokke, fulgt op af unormal lav nedbør og stigende befolkningsvækst har fulanierne været nødsaget til at finde andre leveveje såsom agerdyrkning.<ref name="viden.jp.dk">{{cite news | first = | last = | author = Anne Mette Lykke | coauthors = | title = Et lokalt syn på ørkenspredning - Fulani-folket | url = http://viden.jp.dk/binaries/an/8081.pdf | format = | work = | publisher = viden.jp.dk | pages = | page = | date = marts 2004 | accessdate = 18. juni 2008 | language = }}</ref> En [[myte]] fortæller om grunden til, at de er hyrdefolk: "''En ung mand blev en gang smidt ud af en landsby. Han sad en dag ved en sø, og søens ånder gav ham kvæg. Han skulle vandre rundt for at finde græsning og vand til dyrene. Hvis han ikke gjorde det, ville kvæget blive vildt igen. Han tog en kone med sig fra landsbyen, og på den måde førte han sin slægt videre, og sådan er det gået med hans efterkommere.''"{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
[[Fil:Fulani herd in the dust.jpg|thumb|250px|Fulani som vogter kvæg i Nordkamerun. Foto: Philou.cn.]]
== Historie ==
De oprindelige fulanier blev kaldt ''noble fulanier'' eller ''fulbe'' og menes at stamme fra [[berbere]] eller [[kaukasere]]. I dag er fulanierne en blanding af noble fulanier og frigivne [[slave]]r (kaldet ''rimaibe''). Fulanierne deler et fælles sprog kaldet "fulfulde", som er sammensat af flere dialekter. Fulanierne, som tidligt tog [[islam]] (sunni) til sig, har på deres vandringer som nomader og som handelsfolk mellem forskellige etniske grupper samt igennem hellige krige fra 1750 til det [[19. århundrede]] været kraftigt medvirkende til religionens udbredelse i Vestafrika.<ref name="viden.jp.dk" /> Fulaniere har tidligere været dominerende og grundlagde i begyndelsen af det 19. århundrede to vigtige kongedømmer, det ene i [[Massina]] (Mali) og det andet i [[Sokoto]] (Nigeria). Imperierne, herunder [[Fulani imperiet]] grundlagt af [[Usman dan Fodio]]), blev opløst ved [[Koloni|kolonitidens]] begyndelse i Afrika.
== Religion ==
Over 95% af fulanierne er [[muslim]]er, og i flere hundrede år har mange fulanier set [[islam]] som en central del af fulanikulturen, attåt ''pulaaku'' 'fulanidom'. I begyndelsen af 1800-tallet førte fulanier krig flere steder i [[Vestafrika]] for at omvende folk til [[islam]]. En vigtig person i denne sammenhæng var fulanien ''Seehu'' (sheik) ''Usumaanu ɓii Fooduye'' (1754–1817), bedre kendt under [[hausa]]-navnet ''Shaihu Usumanu ɗan Fodio'', kalif af [[Sokoto]] 1804–1815.
== Referencer ==
| |||