Dzogchen: Forskelle mellem versioner

1.695 bytes fjernet ,  for 10 år siden
m
Simplificering og rettelser flere steder i teksten
m (Om kaya og indre planer)
m (Simplificering og rettelser flere steder i teksten)
 
Dzogchen betyder total/stor (chenpo) og fuldkommen/perfekt (dzogpa) og beskrives ofte tredelt som grunden, vejen og frugten. <br />
'''Grunden''' eller basis er den sande og ægte tilstand hvor, alt er helt og fuldkomment. Denne tilstand er normalt skjult af lag af uvidenhed eller ”dumhed”. Denne mur af dumheduvidenhed får os til at miste ”synet” og til at opfatte verden som værende en mangfoldighed af selvstændige væsner, rum og genstande – og os selv som værende centrum i vores egen selvstændige bevidsthed. I den udstrækning, vi opfatter os som adskilte fra enhedsbevidstheden, er der en tilsvarende mangel på fuldkommenhed – fuldkommenhed her er dog ikke noget direkte omvendt proportionalt, men snarere som et uudsigeligt kvantespring.<br />
'''Vejen''' er her den højeste skole og læring i Nyingma-traditionen – hinsides både hinayanaens og mahayanaens askese og de efterfølgende karakteristiske transformationsskoler i vajrayana-buddhismen (de fem første tantraskoler). Dzogchen er baseret på princippet om spontan selvbefrielse. Denne befrielse er både hinsides årsag/virkning og det, at der skal tilvejebringes noget nyt. Det er den mest direkte vej til den fuldt oplyste buddhatilstand.<br />
'''Frugten''' er, når buddhatilstanden er vedvarende – dvs. ikke mere bliver skjult.
 
Dzogchen udgør det niende og ultimative niveau i vajrayana-buddhismen, som den praktiseres i Nyingmaskolen. En omfattende serie af nedskrevne tantraer knytter sig til de enkelte kategorier i dzogchen, som har deres oprindelse i begivenhederne omkring de første transmissioner til Garab Dorjes diciple. Videre findes der en lang række terma-skrifter, ofte erfaret i form af tögal-visioner, nedskrevet af tertöner (dzogchenmestre, der ofte er inkarnatorisk forbundne med Padmasambhava og de 25 nære disciple omkring ham).
 
Evolutionen som udtrykt i den moderne vestlige og overvejende darwinistiske forestilling om en mere lineær, fremadskridende, progressiv udvikling, anses i dzogchen som en fejlopfattelse - og uden "mening" i enhedsbevidstheden<ref>[http://sherabmyblog.wordpress.com/fra-primal-til-postmoderne-enhed-okommunisme/Fra Primal til Postmoderne Enhed (økommunisme) « sherab rabsal<!-- Bot genereret titel -->]</ref> (Jf. [[Darwinisme]]).
 
Generelt beskrives buddhismens udfoldelse ofte i de tre hovedtemaer, grunden, vejen og målet. Vejen omfatter en række metoder, dvs. indvielser og selve befrielsesprocessen. Denne proces opdeles ofte i udsyn, praksis/meditation og adfærd/handling. Garab Dorje har i sit såkaldte ”sidste testamente”<ref>Jf. ''The Golden Letters'' af John Myrdhin Reynolds, (1996) Snow Lion Publications</ref> udtrykt quintessensen i dzogchen-praksis i tre berømte læresætninger (bud), ”som slår hovedet på sømmet og med tre slag slår sømmet i bund”.
 
Patrul Rinpoche<ref>Jf. "''The feature of the expert, glorius king''", af Dza Patrul. Udgivet af Tony Duff, PKTC</ref> udfolder ovennævnte læresætninger i en tekst, der tager afsæt omkring de tre grundtemaer; udsyn/perspektiv, meditativ praksis og adfærd/handling (tibetansk titel, mKhas-pa sri rgyalpo’i khyad-chos).
 
# Synet er "Uendelig stor vidde" (tib. Longchen Rabjam).
# Praksis er "Alvidende strålende kærlighed" (tib. Khyentse Odzer).
# Adfærd er "Buddhaer in spe" (tib. Gyalwe Nyugu).
 
(Ud)synet er her det centrale tema. Hvilket i øvrigt også ses i ikonografien, fx er vidde-aspektet i centrum for [[de fem dhyanibuddhaer]] i atiyogaen.
 
Patrul Rinpoches sætninger rummer også nøglen til de oprindelige overførelseslinjer i dzogchen.
 
'''Linjen'''<ref>Jf. s. 31 ff. ''A Marvelous Garland of Rare Gems: Biographies of Masters of Awareness in the Dzogchen Lineage (A Spiritual History of the Teachings of Natural Great Perfection)''. af Nyoshul Khenpo, Padma Publishing. ISBN 1881847411.</ref>
* '''Sindslinjen''': Fra dharmakayaniveauet til sambhogakayaniveauet, dvs. fra Samantabhadra til de fem buddhaerbuddhaers niveau. Denne transmissionsform betegnes som sind-transmission og linjen som sindslinjen.
* '''Symbollinjen (Vidyahara-linjen)''': Derefter følger transmissionerne på sambhogakayaniveauet og nirmanakayaniveauet – blot ved at se enkelte tegn eller symboler sker transmissioen. I nyingma finder vi her Vajrasattva, Prahevajra (tib. Garab Dorje), Shri Simba og Padmasambhava (Guru Rinpoche).
* '''Orale eller mundtlige linje''': Transmissionen sker her ved ord og skrift, fx som det sker i de øverste indvielser i Hevajratantraen<ref>Jf. s. 134 i ''The Hevajra Tantra'' af David Snellgrove udgivet af Orchid Press 2010</ref>.
De “selvforklarende” instruktioner fastslår, at essencen er hensides ord, der kan beskrive den, og at filosofiske systemer ikke kan rumme den. Den sidstnævnte grund kan videre opdeles i endnu flere kategorier, bl.a. de fire såkaldte serier: ydre-, indre-, skjulte- og uovertruffen skjult serie (sidstnævnte bliver på engelsk ofte betegnet som “The Vajra Heart Essence”).
 
Longchenpa anfører tillige en supplerende eller alternativ klassificering af den direkte kategori, jf. ovennævnte pkt. 3. (se tillige<ref>side 323 i Wisdom Nectar: Dudjom Rinpoche's Heart Advice (Tsadra Foundation), (2005) Snow Lion Publications, ISBN 155939224X</ref> og <ref>side 333 i ''The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd)'': Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6 Her6Her anfører Longchenpa, at den alternative vidde-klassificeringe relaterer til de tre typer af transmissions-instruktioner, dvs.; 1) støttende instruktioner, 2) personlige instruktioner 3) instruktioner baseret på de såkaldte kilde- eller rodtantraer.
Dudjom Rinpoche anfører en lidt anderledes klassificering af de tre vidder – her anføres, at den alternative vidde-klassificering relaterer til de fire cykluser, jf. s. 333 i værket ''The Nyingma School of Tibetan Buddhisme – Its Fundamentals & History''. Wisdom Publication, Boston.</ref>):
# Uendelig stor vidde i vedvarende tilsynekomst (tidløs opståen).
# Uendelig stor vidde i sindets frihed.
# Uendelig stor vidde i essensens renhed.
[[Fil:SamantabhadraSamantabhadri.jpg|thumb|337 × 400 px| Samantabhadra - Samantabhadri]]
Dzogchen adskiller sig radikalt fra de øvrige yanaer (klasser af ”fartøjer” eller skoler) - herunder også de indre tantrayanaer, i nyingma-skolen benævnt Maha- og Anuyoga - ved at den traditionelle række af successive erfaringer her sker i omvendt rækkefølge og "ikke-dualt". Den ultimative tilstand erfares, som det første, ved et direkte ”break-through” til dharmakaya (trekchö (wyl. khregs chod))– hvorefter sambhogakaya og nirmanakaya evt. manifesterer sig (tögal (wyl. thod rgal) "leaping over") - dvs. når dharmakaya er vedvarende stabil.
 
Dzogchen adskiller sig radikalt fra de øvrige yanaer (klasser af ”fartøjer” eller skoler) - herunder også de indre tantrayanaer, i nyingma-skolen benævnt Maha- og Anuyoga - ved at den traditionelle række af successive erfaringer her sker i omvendt rækkefølge og "ikke-dualt". Den ultimative tilstand erfares, som det første, ved et direkte ”break-through” til dharmakaya (trekchö (wyl. khregs chod))–. Når dharmakaya er stabil vil hvorefter sambhogakaya og nirmanakaya evt. manifesterer sig (tögal (wyl. thod rgal) "leaping over") - dvs. når dharmakaya er vedvarende stabil.
(Nyingma anser både Hinayana, Mahayana og Vajrayana til og med Anuyogaen, uagtet den fulde anerkendelse som relevante, som veje og metoder, der kan karakteriseres som successive approksimationer i forhold til den ultimative essens i dzogchen (atiyogaen). Ifølge Nyingma er forudsætningen for dzogchen, at vejen via [[hinayana]], [[mahayana]] og de fem øvrige tantraskoler, samt frugten deraf, er erfaret.)
 
[[Jes Bertelsen]] beskriver i ”Bevidsthedens flydende lys” dele af Longchenpas værker som kompositioner, hvor indholdet i de tibetanske tekster er formet og struktureret på en sådan måde, at tögal-visioner i form af flydende lysende vajrakæder evt. kan erfares i og omkring selve teksten<ref>s. 127 i ''Bevidsthedens flyende lys (2008) ISBN 87-638-0780-7</ref>.
 
=== Praksis ===
* Riwo chogzhag, som bjerget, der hviler og knejser.
* Gyatso chogzhag, som det spejlblanke hav, "himlens hav er uden strande".
* Rigpa chogzhag, transcendental [[apperception]]<ref>Jf. siderne 117 og 131 i ''Kritik af den rene fornuft'' af Immanuel Kant, (2008), ISBN 87-91220-07-6</ref>, denne chogzhag betinger at de tre andre chogzhag’er kan etableres.
* Nangwa chogzhag, frit syn, alle visioner er rene!
 
===== Tögal =====
 
Tögal er at se apperceptionens spontane selvudstråling, alle fænomeners skabelse og tilsynekomst – rig dang - direkte vision. Trekchö- og tögalpraksis er naturligt forbundne eller sammenvævede. Tögal-realisation forudsætter en stabil trekchöpraksis eller realiseret dharmakaya. Ofte beskrives denne uadskillelige situation i trekchö og tögal ved hjælp af fire basale temaer (de fire kongelige samayaer), af Jes Bertelsen parvist benævnt som åbenhed og “ikkehed” samt spontant nærvær og enhed.<br />
Som en beskrivelse kan tögal også opfattes som et mere visuelt tilsvar til den mere begrebsmæssige trekchö.<br />
Spontan tögal indebærer en sekvens af visioner “set” i rigpatilstanden – samme visioner kan også erfares i trekchö, i en "omvendt" sekvens.
 
Tögal-praksis indbefatter bl.a. en spontan (tib. lhundrub) "praksis" af det salige og af helvede (tib. zhiwa / zhitro) som beskrevet af Padmasambhavas belæringer i [[Den tibetanske dødebog]] om mellem-tilstanden (chönyi bardo) og i Karma Lingpas øvrige værker om bevidsthedens naturlige befrielse.
Den endegyldige og fuldkomne (og stabile) tilstand benævnes det fjerde Vidyadhara-niveau. Longchenpa<ref>Jf. s. 353 i ''The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd)'': Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6</ref> beskriver dette Vidyadhara-niveau som der, hvor de fem kayaer og de fem aspekter af [[tidløs apperception]] er manifeste og fuldkomne (symboliseret ved [[de fem dhyanibuddhaer]] eller visdomsbuddhaer).
 
[[Jes Bertelsen]] omtaler ofte, og især i relation til kristen mystik og vestlig psykologi, de 3 (hoved)kaya-niveauer som henholdsvis helheds-, fælles- og enhedsbevidstheden eller 5., 6. og 7. himmel (niveau) - og ofte i sammenhænge, hvor 5 og 6 niveau erfares dualt, en tilsvarende opfattelse ses i Nyingma til og med anuyogaen (fraset dharmakaya. der kun kan erfares "ikke-dualt").<ref>side 60 - 75 i ''Hjertebøn og ikonmystik'', (1996) Borgen, ISBN 87-21-00365-3</ref> I dzogchen, i tögal, erfares sambhogakaya og nirmanakaya hverken dualt eller "ikke dualt", her er det "det basale rums" energi (tib. thukje), der manifesterer sig som henholdsvis "rölpa-" og "tsel-"energi.
 
== Aspekter ==
287

redigeringer