Dzogchen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tekst om praksis mv. fjernet pga misvisende
Linje 27:
Den nuværende 14. [[Dalai Lama]] [[Tenzin Gyatso]] underviser også i Dzogchen.
 
 
== Grundlaget, Læren, Transmission og Praksis ==
[[Fil:Sam Taeguk.jpg|thumb|right|180px|[[Gankyil|Glædens hjul]]]]
=== Grundlag ===
(Kortfattet) I Dzogchen anses alle fænomener og tomhed at grunde i én kilde ofte betegnet som “det oprindelige basale rum”. Dette basale rum ér den naturlige tidløse [[apperception]], hvis essens er "tomhed" - som rummet, og hvis natur er lysende klarhed - som solen, og hvis energi er altgennemtrængende - som solens stråler og lys. Disse tre aspekter er reelt ikke adskilte. De er vedvarende manifeste som de tre kayaer og tidløs apperception og samtidigt en åben dimension for både nirvana og samsara.
 
Dzogchen betyder total/stor (chenpo) og fuldkommen/perfekt (dzogpa) og beskrives ofte tredelt som grunden, vejen og frugten. <br />
'''Grunden''' eller basis er den sande og ægte tilstand hvor, alt er helt og fuldkomment. Denne tilstand er normalt skjult af lag af uvidenhed eller ”dumhed”. Denne mur af uvidenhed får os til at miste ”synet” og til at opfatte verden som værende en mangfoldighed af selvstændige væsner, rum og genstande – og os selv som værende centrum i vores egen selvstændige bevidsthed. I den udstrækning, vi opfatter os som adskilte fra enhedsbevidstheden, er der en tilsvarende mangel på fuldkommenhed – fuldkommenhed her er dog ikke noget direkte omvendt proportionalt, men snarere som et uudsigeligt kvantespring.<br />
'''Vejen''' er her den højeste skole og læring i Nyingma-traditionen – hinsides både hinayanaens og mahayanaens askese og de efterfølgende karakteristiske transformationsskoler i vajrayana-buddhismen (de fem første tantraskoler). Dzogchen er baseret på princippet om spontan selvbefrielse. Denne befrielse er både hinsides årsag/virkning og det, at der skal tilvejebringes noget nyt. Det er den mest direkte vej til den fuldt oplyste buddhatilstand.<br />
'''Frugten''' er, når buddhatilstanden er vedvarende – dvs. ikke mere bliver skjult.
 
Det er i dzogchen afgørende at forstå, at alt, hvad der siges, skrives, tegnes, vises mv., kun er etiketter på indholdet - som fingre, der fra alle retninger peger mod "månen".<br /> Bemærk at kun tekster anerkendt af linjeholdere anses som retvisende og gyldige.
 
=== Læren og Linjen===
 
Dzogchen udgør det niende og ultimative niveau i vajrayana-buddhismen, som den praktiseres i Nyingmaskolen. En omfattende serie af nedskrevne tantraer knytter sig til de enkelte kategorier i dzogchen, som har deres oprindelse i begivenhederne omkring de første transmissioner til Garab Dorjes diciple. Videre findes der en lang række terma-skrifter, ofte erfaret i form af tögal-visioner, nedskrevet af tertöner (dzogchenmestre, der ofte er inkarnatorisk forbundne med Padmasambhava og de 25 nære disciple omkring ham).
 
Generelt beskrives buddhismens udfoldelse ofte i de tre hovedtemaer, grunden, vejen og målet. Vejen omfatter en række metoder, dvs. indvielser og selve befrielsesprocessen. Denne proces opdeles ofte i udsyn, praksis/meditation og adfærd/handling. Garab Dorje har i sit såkaldte ”sidste testamente”<ref>Jf. ''The Golden Letters'' af John Myrdhin Reynolds, (1996) Snow Lion Publications</ref> udtrykt quintessensen i dzogchen-praksis i tre berømte læresætninger (bud), ”som slår hovedet på sømmet og med tre slag slår sømmet i bund”.
# Genkend din egen natur.
# Erfar, at de tre kayaer er ét.
# Mestr vedvarende denne befrielse.
Den senere klassifikation af dzogchenlæren i de tre serier kan også relateres til Garab Dorjes tre læresætninger,
 
Patrul Rinpoche<ref>Jf. "''The feature of the expert, glorius king''", af Dza Patrul. Udgivet af Tony Duff, PKTC</ref> udfolder ovennævnte læresætninger i en tekst, der tager afsæt omkring de tre grundtemaer; udsyn/perspektiv, meditativ praksis og adfærd/handling (tibetansk titel, mKhas-pa sri rgyalpo’i khyad-chos).
 
(Ud)synet er her det centrale tema. Hvilket i øvrigt også ses i ikonografien, fx er vidde-aspektet i centrum for [[de fem dhyanibuddhaer]] i atiyogaen.
 
'''Linjen'''<ref>Jf. s. 31 ff. ''A Marvelous Garland of Rare Gems: Biographies of Masters of Awareness in the Dzogchen Lineage (A Spiritual History of the Teachings of Natural Great Perfection)''. af Nyoshul Khenpo, Padma Publishing. ISBN 1881847411.</ref>
* '''Sindslinjen''': Fra dharmakayaniveauet til sambhogakayaniveauet, dvs. fra Samantabhadra til de fem buddhaers niveau. Denne transmissionsform betegnes som sind-transmission og linjen som sindslinjen.
* '''Symbollinjen (Vidyahara-linjen)''': Derefter følger transmissionerne på sambhogakayaniveauet og nirmanakayaniveauet – blot ved at se enkelte tegn eller symboler sker transmissioen. I nyingma finder vi her Vajrasattva, Prahevajra (tib. Garab Dorje), Shri Simba og Padmasambhava (Guru Rinpoche).
* '''Orale eller mundtlige linje''': Transmissionen sker her ved ord og skrift, fx som det sker i de øverste indvielser i Hevajratantraen<ref>Jf. s. 134 i ''The Hevajra Tantra'' af David Snellgrove udgivet af Orchid Press 2010</ref>.
 
Eksempler på tekst-tantraer.
* '''Sind''': "The All-Creating Monarch", – også benævnt "The Supreme Source" eller "Kun byed".
* '''Vidde''': "Dredging the Pit of Samsara"
* '''Direkte''': "Reverberation of Sound", "Drataljur", (Tib. wyl: ''sgra thal 'gyur'') - "Self-arising Primordial Awareness" (Tib. wyl: ''rig pa rang shar'') - "Union of the Sun and Moon" (Tib: wyl: ''nyi zla kha sbyor'')
 
=== Transmission ===
Erfaringen af sindets ultimative essens sker sædvanligvis ved et møde mellem eleven og den oplyste mester. Mesteren udpeger, når en række betingelser er tilstede<ref>Jf. s. 175 ff. i Longchen Rabjams "''A Treasure Trove of Scriptual Transmission: A Commentary on the Precious Treasury of the Basic Space of Phenomena". Padma Publishing (2001) ISBN 1881847306''</ref>, sindets basale natur. Denne fælles begivenhed eller seance benævnes transmissionen. En lærer er derfor, på nær enkelte usædvanlige undtagelser (Tönpa-niveau), en betingelse for, at en initiering kan indtræffe. I rigpa er der ret beset ingen erfaring, erfaring er en dualistisk foreteelse!
 
Transmissionerne mellem buddhaerne på eller mellem kaya-niveauer bliver i den engelske litteratur ofte benævnt ”mind to mind transmission”, ikke at forveksle med nedennævnte serie (pkt. 1) af "sind/semde" instruktioner – alle transmissioner i dzogchen er åbninger direkte ind i dharmakaya, herunder også i kategorien "sind/semde". (Det tibetanske ord semde oversættes i engelsk litteratur ofte med ”mind”).
 
==== Klassifikation ====
Dzogchenlæren og -transmissioner inddeles i tre forskellige hovedkategorier (metoder) eller serier, også kaldet instruktioner. Ifølge Longchenpa var baggrunden for denne differentiering en tilpasning til forskellige typer af mennesker og tilsvarende vægtning af relevante aspekter (fx klarhed og tomhed):
 
# '''Sind''', tib. [[Semde]] (Wylie: ''sems sde''; Skt: ''cittavarga'', eng; ''mind''),
# '''Vidde''', tib. [[Longde]] (Wylie: ''klong sde''; Skt: ''abhyantaravarga'', eng: ''space'', ''matrix''),
# '''Direkte''', tib. [[Menngagde|Men-ngak]] (Wylie: ''man ngag sde'', Skt: ''upadeshavarga'', eng: ''quintessential instructions series'', ''direct'', ''secret'', ''pith''). Den direkte kategori kan ifølge Longchenpa<ref>side 324 i ''The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd)'': Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6</ref> opdeles i yderligere tre typer af transmissionsinstruktioner 1) uden ydre støttende instruktioner, 2) personlige instruktioner, 3) instruktioner baseret på de såkaldte kilde- eller rodtantraer.
Den direkte (3) metodes sidste type ((3,3) - instruktioner baseret på kilde- eller rodtantraerne), blev introduceret af fire grunde. For at: summere den oplyste hensigt – eliminere hindringer – vise en differentieret vægtning af de tre aspekter: udsyn, meditation (praksis) og handling (eng. view, meditation, conduct) – og give forklaringer. der er ”selvforklarende”.
 
De “selvforklarende” instruktioner fastslår, at essencen er hensides ord, der kan beskrive den, og at filosofiske systemer ikke kan rumme den. Den sidstnævnte grund kan videre opdeles i endnu flere kategorier, bl.a. de fire såkaldte serier: ydre-, indre-, skjulte- og uovertruffen skjult serie (sidstnævnte bliver på engelsk ofte betegnet som “The Vajra Heart Essence”).
 
Longchenpa anfører tillige en supplerende eller alternativ klassificering af den direkte kategori, jf. ovennævnte pkt. 3. (se tillige<ref>side 323 i Wisdom Nectar: Dudjom Rinpoche's Heart Advice (Tsadra Foundation), (2005) Snow Lion Publications, ISBN 155939224X</ref> og <ref>side 333 i ''The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd)'': Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6Her anfører Longchenpa, at den alternative vidde-klassificeringe relaterer til de tre typer af transmissions-instruktioner, dvs.; 1) støttende instruktioner, 2) personlige instruktioner 3) instruktioner baseret på de såkaldte kilde- eller rodtantraer.
# Uendelig stor vidde i vedvarende tilsynekomst (tidløs opståen).
# Uendelig stor vidde i sindets frihed.
# Uendelig stor vidde i essensens renhed.
[[Fil:SamantabhadraSamantabhadri.jpg|thumb|337 × 400 px| Samantabhadra - Samantabhadri]]
 
Dzogchen adskiller sig radikalt fra de øvrige yanaer (klasser af ”fartøjer” eller skoler) - herunder også de indre tantrayanaer, i nyingma-skolen benævnt Maha- og Anuyoga - ved at den traditionelle række af successive erfaringer her sker i omvendt rækkefølge og "ikke-dualt". Den ultimative tilstand erfares, som det første, ved et direkte ”break-through” til dharmakaya (trekchö (wyl. khregs chod). Når dharmakaya er stabil vil hvorefter sambhogakaya og nirmanakaya manifesterer sig (tögal (wyl. thod rgal) "leaping over".
(Nyingma anser både Hinayana, Mahayana og Vajrayana til og med Anuyogaen, uagtet den fulde anerkendelse som relevante, som veje og metoder, der kan karakteriseres som successive approksimationer i forhold til den ultimative essens i dzogchen (atiyogaen). Ifølge Nyingma er forudsætningen for dzogchen, at vejen via [[hinayana]], [[mahayana]] og de fem øvrige tantraskoler, samt frugten deraf, er erfaret.)
 
=== Praksis ===
 
Buddhismen har nogle grundlæggende metoder og praksisser som anvendes i alle yana’er, fra hinayana til vajrayana med dzogchen- og mahamudralæren. <ref>Jf. s. 337 i ''The Heart of Compassion'', Dilgo Khyentse CW, vol. 1 (2010), Shambhala. ISBN 978-1-59030-592-8.</ref> og <ref>Jf. s. 22 i ''The Path is the Goal'', Chögyam Trungpa CW, vol. 2 (2003), Shambhala. ISBN 978-1-59030-026-8.</ref>. Især anvendes to meditationsformer; shamatha og vipashyana. I Jes Bertelsens bøger <ref>Jf. bl.a. ss 30 og 38 i ''Bevidsthedens Inderste, Dzogchen'', (1999) Rosinante, ISBN 87-7357-761-8.</ref> anføres to beslægtede metoder, henholdsvis neutral iagttagelse og dobbeltrettet bevidsthed.
Selve Dzogchen-læren indeholder specielle metoder og træningssystemer for opnåelse af enhedsbevidstheden og erfaring af de tre kayaer. Drømme- og søvn(yoga)praksis anvendes også i dzogchen.
 
Forfatteren [[Peter Høeg]]s romaner [[Den stille pige]] og [[Elefantpassernes børn]] rummer en række eksempler på dzogchen-træning, især i forhold til Garab Dorjes 1. læresætning.
 
==== Sind ====
I serien ”Sind”, indgår de fire såkaldte nalyor (wyl. rNal-'byor) eller yogaer.<ref>[http://webdelprofesor.ula.ve/humanidades/elicap/es/uploads/Biblioteca/budismo_y_dzogchen_-_3.pdf jf. side 49 - 60 "Budismo y dzogchén" af Elias Capriles]</ref>
* Rolig vågen væren, (åben koncentration), tib. Nepa (wyl. Gnas-pa), eller Nepe tinnguedzín (Gnas-pa'i ting-nge-'dzin)
* Urokkelighed (og intergration af det urørlige), tib. Miguowa (wyl. Mi-gyo-ba), eller mi-gyo-ba'i (ting-nge-'dzin)
* Ligelighed, ”ikke-dual” væren i både stilhed og bevægelse, også benævnt “evenness/one taste”, tib. Nyimni (wyl. mNyam nyid)
* Selvopstået fuldkommenhed, tib. Lhundrub (wyl. Lhun-grub)
 
==== Vidde ====
I serien vidde omtales fire tilstande, der evt. indtræffer under vidde-praksis (symboler; ''tib. Da'')
 
* Klarhed som sfærisk vidde-syn, Selwe Da (tib. gsal ba)
* Uden forstyrrende tanker, Mitogpe Da (tib. mi gtog pa)
* Salighed, Dewa Da (tib. bde ba)
* Enheden, Yerme Da (tib. dbyer med)
 
==== Direkte ====
I serien "Direkte", er metoderne, i hierarkisk rækkefølge, benævnt: ruschen, semdzin, chogzhag, trekchö og tögal.
[[Fil:sermitsiaq.jpg|thumb|Sermitsiaq i Grønland]]
Semdzin betyder at fastholde eller fokusere sindet og beskriver metoder til at standse tankestrømmen eller [[bevidsthedsstrøm]].
 
Chogzhag indeholder fire metoder eller faser, der alle ender med at være synkrone (i fase);
 
* Riwo chogzhag, som bjerget, der hviler og knejser.
* Gyatso chogzhag, som det spejlblanke hav, "himlens hav er uden strande".
* Rigpa chogzhag, transcendental [[apperception]]<ref>Jf. siderne 117 og 131 i ''Kritik af den rene fornuft'' af Immanuel Kant, (2008), ISBN 87-91220-07-6</ref>, denne chogzhag betinger at de tre andre chogzhag’er kan etableres.
* Nangwa chogzhag, frit syn, alle visioner er rene!
 
(Longchen Rabjam anfører i kommentarerne til "Fænomenernes Basale Rum"<ref>Jf. s. 226 ff. i "''A Treasure Trove of Scriptual Transmission''" af Longchen Rabjam</ref> en anden rækkefølge)
 
Jes Bertelsen omtaler ”de fire grundaspekter af praksis” som afspændthed, ligelighed, hjertelighed og apperception (her forstået som rang rig eller rigpa, svarende til det syvende bevidsthedsplan)<ref>side 22 i ''Dzogchenpraksis - som bevidsthedsvidde'', (2003), ISBN 87-621-0434-9</ref> <ref>s. 161 i ''Bevidsthedens inderste - Dzogchen'', (1999), ISBN 87-7357-761-8</ref>.
 
 
===== Trekchö =====
Trekchö er et gennembrud til apperceptionens (''rang rig'') lysende åbne sfæriske vidde – ved et spontant, og i et nu, total tilpas løsen af alle spændinger. (Et billede på trekchö kunne være [[Dante]]s rejse som beskrevet i Dantes [[Den Guddommelige Komedie]])
[[Fil:Iss007e10807.jpg|thumb|left|'''Gyatso chogzhag, som det spejlblanke hav.''' Stillehavet set fra Den Internationale Rumstation]]
===== Tögal =====
 
Tögal er at se apperceptionens spontane selvudstråling, alle fænomeners skabelse og tilsynekomst – rig dang - direkte vision. Trekchö- og tögalpraksis er naturligt forbundne eller sammenvævede. Tögal-realisation forudsætter en stabil trekchöpraksis eller realiseret dharmakaya. Ofte beskrives denne uadskillelige situation i trekchö og tögal ved hjælp af fire basale temaer (de fire kongelige samayaer), af Jes Bertelsen parvist benævnt som åbenhed og “ikkehed” samt spontant nærvær og enhed.
Tögal-praksis indbefatter bl.a. en spontan (tib. lhundrub) "praksis" af det salige og af helvede (tib. zhiwa / zhitro) som beskrevet af Padmasambhavas belæringer i [[Den tibetanske dødebog]] om mellem-tilstanden (chönyi bardo) og i Karma Lingpas øvrige værker om bevidsthedens naturlige befrielse.
I tögaltræningen indgår bl.a. de såkaldte lys- og mørkepraksiser.
<br />
== Grund ==
Basis eller grunden i dzogchen benævnes ofte det "basale rum" ''(tib.: dbyings)'', ''Sanskrit: dhatu''. Beskrives ofte som den oprindelige tidløse grund. Tib. ye-gzhi anvendes ofte om den oprindelige grund.
 
== Kayaer ==
De "to kayaer": Dharmakaya ''(tib.: chu ku)'', Rupakaya ''(tib.; suk ku)''<ref>Generelt fra ''The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd)'': Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6</ref>.
 
De "tre (hoved)kayaer": Dharmakaya, Sambhogakaya ''(tib.: long ku)'' og Nirmanakaya ''(tib.: trul ku)''. Disse tre kayaer omtales ofte af Jes Bertelsen som de indre planer.
 
De "fem kayaer": Dharmakaya, Sambhogakaya, Nirmanakaya, Bodhikaya og Vajrakaya ''(tib.: do rje ku)''.
 
Svabhavikakaya (tib.: ngowo-nyi kyi ku): Flere mestre, her i blandt Chögyal Namkhai Norbu, betegner svabhavikakaya som summen af de tre hovedkayare. I transformationsskolerne (fra kriyatantra til og med anuyogaen) ses følgende definition: dharmakaya indeholder to aspekter, omtalt som svabhavikaya og jnana-dharmakaya – hvorved der menes henholdsvis dharmakaya, erfaret som det basale rums tomhed – enheden af oprindelig renhed og ligelighed (rum skal her forstås som multi-sfærisk, uendelig vidde). <br />
Jnana-dharmakaya, et udtryk, der mest anvendes i den såkaldte "absolut [[mahayana]]", dvs. svarende til 11. bhumi og den 5. vej i den relative mahayana, er det samtidige resultat af elimination og realisation, manifest som apperception<ref>Jf. s. 212 i ''The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd)'': Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6</ref>.
 
Rupakaya (form-rigerne) kan ses som summen af Sambhogakaya og Nirmanakaya.
 
Den endegyldige og fuldkomne (og stabile) tilstand benævnes det fjerde Vidyadhara-niveau. Longchenpa<ref>Jf. s. 353 i ''The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd)'': Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6</ref> beskriver dette Vidyadhara-niveau som der, hvor de fem kayaer og de fem aspekter af [[tidløs apperception]] er manifeste og fuldkomne (symboliseret ved [[de fem dhyanibuddhaer]] eller visdomsbuddhaer).
 
[[Jes Bertelsen]] omtaler ofte, og især i relation til kristen mystik og vestlig psykologi, de 3 (hoved)kaya-niveauer som henholdsvis helheds-, fælles- og enhedsbevidstheden eller 5., 6. og 7. himmel (niveau) - og ofte i sammenhænge, hvor 5 og 6 niveau erfares dualt, en tilsvarende opfattelse ses i Nyingma til og med anuyogaen.<ref>side 60 - 75 i ''Hjertebøn og ikonmystik'', (1996) Borgen, ISBN 87-21-00365-3</ref> I dzogchen, i tögal, erfares sambhogakaya og nirmanakaya hverken dualt eller "ikke dualt", her er det "det basale rums" energi (tib. thukje), der manifesterer sig som henholdsvis "rölpa-" og "tsel-"energi.
 
== Aspekter ==
Dzogchen-læren indeholder en række begreber, der beskriver aspekter ved fænomenernes basale rum, Sanskrit. dharmadhatu:
# Essensen eller ngowo, tomhed eller "ikkehed" - som en LED-skærms evne til at vise ethvert billede
# Naturen eller rangzhin, spejlende og iboende luminøsitet - som LED-skærmens lysevne
# Energi eller thukje, evne til at manifestere alle fænomener - uafbrudt strøm af billeder på LED-skærmen
 
Begrebet katak eller oprindelig renhed relaterer til ngowo-aspektet. Lhundrub eller spontan (selvopstået) fuldkommenhed relaterer til rangzhin- og thukje-aspektet.
 
Thukje-aspektet manifesterer sig på tre forskellige måder:
 
# Dang-energi: Manifest som den tilsyneladende indre dimension, først som dharmadhatu, dvs hverken indre, imellem eller ydre – idet tsel-manifesterer opleves dang som indre (dvs. uden form, farver og uden fysisk/ materiel substans).
# Rölpa-energi: Manifest som dimensionsløst, hverken ydre eller indre (med form og farver, men uden fysisk/ materiel substans).
# Tsel-energi; Manifest som den ydre dimension, svarende til den ydre fysiske ”sanseverden”, dvs. med form, farver og fysisk/ materiel substans.
 
== Vestlige paralleller ==
Line 188 ⟶ 44:
 
 
 
Citat fra [[Bibelen]], der kunne pege hen til tidløs visdom:
 
''”John, kap. - 17:3 And this is everlasting life, that they know thee very God alone [that they know<br />
thee alone very God], and whom thou hast sent, Jesus Christ".''
 
 
== Se også ==