Kejserkrigen: Forskelle mellem versioner

102 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
link, kategori
m (Gendannelse til seneste version ved Rmir2, fjerner ændringer fra 62.242.41.24 (diskussion | bidrag))
m (link, kategori)
[[Fil:Kristian IV av Danmark, malning av Pieter Isaacsz 1611-1616.jpg|thumb|left|Christian 4.]]
 
Trediveårskrigen blev indledt med [[den bøhmiske opstand]], som Christian først i 1620'erne forsøgte at støtte. Böhmerne havde nægtet at anerkende valget af [[Ferdinand af Steirmark]] til kejser og havde i stedet indsat [[kurfyrste]] [[Frederik 5. af Pfalz]], der var [[calvinist]] og leder af protestanternes tyske forbund, som konge af [[Böhmen]]. Denne var imidlertid kommet under pres fra kejseren, Spanien og andre katolske magter og måtte efter, at en kejserlig hær havde besejret böhmerne, måttet gå i landflygtighed. Han var imidlertid gift med [[Elizabeth Stuart]], som var en datter af Christian 4.s søster, dronning [[Anna af Danmark (1574-1619)|Anna]], der var gift med [[Jakob 1. af England]], og Christian 4. kunne derfor af familiemæssige hensyn være motiveret til at støtte protestanterne i Tyskland.
 
Samtidig havde Christian 4. ønske om at styrke sin stilling i [[Den Nedersaksiske Kreds|Den nedersachsiske Kreds]] i Nordtyskland. I 1603 var det lykkedes ham at opnå formel hyldning som den, der havde overhøjheden over [[Hamborg]]. Christian 4. ønskede at få sin næstældste søn Frederik valgt til [[ærkebiskop]] i [[Bremen-Verden|Bremen]] og [[biskop]] i [[Verden]] stift sydøst for Bremen. Derved ville han også bedre kunne klemme Hamborg ved at have opnået kontrollen over de to floder [[Elben]]s og [[Weser]]s udmundinger. I 1617 havde han anlagt fæstningen og staden [[Glückstadt]] i [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] ved Elbens nordkyst, og herfra forsøgte han at beherske indsejlingen til Hamborg og fik indført [[Elbtolden]] som et sydligt modstykke til [[Øresundstolden]].
== Manglende støtte fra rigsrådet og de allierede ==
 
Christian 4. fik imidlertid ikke tilslutning fra [[rigsråd|rigsrådet]] til denne politik, blandt andet med henvisning til at den tyske kejser var for mægtig til, at det danske rige havde råd til en krig. Rigsrådet var desuden betænkelig ved Sveriges position i sagen og frygtede, at Sverige kunne finde på at angribe Danmark, hvis det kom til at gå Danmark ilde i den tyske religionskrig. I marts [[1625]] valgte Christian at gå uden om rigsrådet: hans position som hertug af [[Holsten]] var uafhængig af den danske krone og rigsrådet. Han lod sig den [[26. marts]] vælge til [[kredsoberst]] (militær øverstkommanderende) for [[Den Nedersaksiske Kreds|Den nedersaksiske Kreds]] mod at forpligte sig til kun at anvende den bevilgede magt til forsvarsformål. Genindsættelse af [[Frederik 5. af Pfalz]] blev ikke omtalt med et ord.
 
Samtidig viste det sig, at hverken de nordtyske protestantiske fyrster, englænderne eller nederlændingene (og heller ikke Frankrig, som ellers havde tilsluttet sig forsvarsforbundet) gav nogen konkret støtte til kredsobersten. Da Christian i foråret 1626 kom til at stå over for to store fjendtlige hære, den ene ledet af general [[Tilly]], den anden af den katolske böhmiske [[lejeknægt]]fører og adelsmand [[Albrecht von Wallenstein|Wenzel Albrecht Eusebius von Wallenstein]], var han alene.
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_11rk_0001-PDF/hto_11rk_0001_80413.pdf Rudi Thomsen: "Den jydske Borgerbevægelse 1629" (''Historisk Tidsskrift'', 11. række, Bind 1; 1944)]
 
[[Kategori:KrigeDanske krige]]
[[Kategori:Trediveårskrigen]]
 
[[no:Keiserkrigen]]
6.436

redigeringer