Oluf Borch: Forskelle mellem versioner

Lønningsvæsenet var i Frederik III's og hans nærmeste efterfølgeres tid et svagt punkt. Borch måtte vistnok derfor prise sig lykkelig, da der [[1669]] blev anvist ham den umiddelbare oppebørsel af «Korntienden, Smørredningen og Tiendeost med Ledingen af Raabygdelagets Fogderi udi Agdesidens Len» i Norge, skjønt slig oppebørsel med tilhørende afsætning af varerne naturligvis havde sine vanskeligheder, når vedkommende beneficiarius var langt fjærnet fra stedet. Skjønt stærkt sysselsat med [[lægepraxis]] og flittig i sit mangesidige akademiske kald som professor i filologi, medicin, botanik og kemi, med en dertil knyttet vidtløftig litterær og administrativ virksomhed, overtog Borch dog [[1681]] tillige bestyrelsen af universitetets bibliotek og [[1686]] pladsen som [[assessor]] i [[Højesteret]]. [[1689]] fik han titel af [[kancelliråd]].

 

 

Til [[Borchs Kollegium|kollegiet]], som han selv ønskede kaldt ''Collegium Medicæum'', men som eftertiden nævnede efter dets stifter, testamenterede han desuden sit bibliotek og sine naturvidenskabelige samlinger samt en kapital på 24000 Rdl., hvoraf renten skulde anvendes dels til Stipendier for Kollegiets alumner, dels til vedligeholdelse af bygningen. Det hele var ordnet med så megen omhu, at skjønt Borchs Kollegium tvende gange har været lagt i aske, hvorved biblioteket og samlingerne ere gåede til grunde, så består det dog endnu væsentlig usvækket i sin virksomhed og har i de henrundne tider ydet en kjær ungdomsbolig for mange, der siden have vundet et godt navn i [[kirken]]s, [[skole]]ns og [[stat]]ens tjeneste.

[[Kategori:Kemikere fra Danmark]]

[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]

 

[[en:Ole Borch]]