Åbn hovedmenuen

Ændringer

antagelig
Først omkring [[4 000 f.Kr.]] synes et egentligt landbrug at være nået til Jylland og øerne. Det skete sandsynligvis ved, at små og spredte grupper af landbrugere fandt vej op igennem Jylland og over videre til de danske øer. Muligvis er indvandringen til øerne sket om vinteren, når havet var tilfrosset.<ref>Skak-Nielsen (2003), s. 121</ref>
 
Der skelnes mellem to ulige livsformer med særlige kendetegn, der omtrent samtidigt fik deres aflæggere rundt om i Sydskandinavien: ''Vollinggruppen'' i Jylland og ''Oxiegruppen'' i Skåne. Vollinggruppen formodes at stamme fra det nordvestlige Europa, mens Oxiegruppens [[flint]]udstyr og [[keramik]]former minder om ertebøllekulturens og formodes at have sin oprindelse syd for Østersøen<ref>Skak-Nielsen (2003), s. 9</ref>. De tidligste bosættelser synes fortrinsvis at være sket på steder, der lå forholdsvis adskilte fra ertebøllekulturens virkeområder, således bopladsen ''Barkær'', der lå på et næs i [[Korup sø]] og derfor var lettere at forsvare.<ref>Glob (1975), s. 10; Bibby, s. 182f</ref> Der var næppe store modsætninger mellem de to livsformer, jæger-fisker-samlerne og landbrugerne, men ej heller særlige sammenpasningsfordele. Sandsynligvis har de i begyndelsen holdt sig for sig selv. Efterhånden blev forbindelserne mellem dem tættere, og da levevilkårene for jagt og fiskeri efterhånden forringedes, synes ertebøllefolket at have opgivet deres livsform og tilpasset sig den nye livsform, måske ved mellemfolkelige familieforbindelser og ved, at de nye opvoksende slægtled antageligtantagelig fra barnsben har lært svedjebrugets, husdyrholdets og flinteslibningens vanskelige kunster.
 
Skiftet fra føde fra havet til landføde var udtalt og vidner om en forholdsvis brat overgang. Skiftet fra bosættelse ved kysten til bosættelse i indlandet var udtalt. Fra begyndelsen spillede såvel agerbrug som husdyrhold - i begge tilfælde skabt ved indførte arter - en fremherskende rolle, mens de tidligere fødevarekilder jagt og fiskeri næsten var helt fraværende. Der er derfor ikke grundlag for at formode en længerevarende tilvendelse til den landbrugsmæssige livsform.<ref>Peter Rowley-Conwy 2004</ref>