Gult fagforbund: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag) m Præcisering |
No edit summary |
||
Linje 1:
Udtrykket «gule foreninger» eller «gule forbund» blev tidligere anvendt i arbejderbevægelsen om foreninger, som var oprettet af arbejdskøberne - ofte for at udføre strejkebryderarbejde (se Strejkebryder). Foreningerne havde gerne både lønarbejdere og arbejdskøbere som medlemmer, var rettet mod den organiserede arbejderbevægelse og prædikede klassesamarbejdspolitik. Betegnelsen blev oprindelig brugt af de «gule» foreninger selv. Den stammer fra oprettelsen af en af de første sådanne foreninger i Frankrig i 1887. Strejkende arbejdere havde knust ruderne i den bygning, hvor strejkebryderorganisationen holdt til, og vinduerne blev nu klistret til med gult papir.
Et '''gult fagforbund''' er et [[fagforbund]], som organiserer [[lønmodtager]]e og [[selvstændig]]e indenfor flere faglige områder og som ikke er medlem af en [[centralorganisation]]. Endelig har de gule fagforbund ofte væsentligt lavere kontingenter end de traditionelle fagforbund i den etablerede [[fagbevægelse]]. ▼
I 1890'erne opstod der flere gule fagforeninger i Frankrig - ofte af kristelig observans. De sluttedes i 1904 sammen i Fédération National des Jaunes, men den havde allerede før 1. verdenskrig mistet sin betydning. De har til tider også spillet en rolle i den tyske storindustri, i USA, og den fascistiske fagbevægelse har bygget på tilsvarende principper
Indenfor Kommunistisk Internationale (Komintern) stemplede man også den socialdemokratiske fagbevægelse som «gul». Denne betegnelse blev også anvendt af DKP i 1920'erne. Det var imidlertid ikke nogen specielt velvalgt karakteristik: Reformismen indenfor arbejderklassen havde helt andre rødder end de borgerligt inspirerede forsøg på fagforeningsfjendtlige sammenslutninger blandt arbejdere.
En anden stor forskel er, at hvor de traditionelle fagforeninger organiserer folk i forskellige organisationer alt efter hvilket fag de arbejder med (f.eks. kan folk der arbejder med IT, teknik og mekanik organisere sig indenfor [[Dansk Metal]]), så er alle medlemmerne af en gul fagforening organiseret under en fagforening<ref>http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Arbejdsmarkedet/gule_fagforeninger</ref>.▼
I dag anvendes betegnelsen overvejende som skældsord om faglige organisationer, der ikke er tilknyttet landsorganisationen (i Danmark LO). Det gælder i Danmark specielt Kristelig Fagforening, der de senere år har haft en del fremgang, så den i dag har ca. 150.000 medlemmer. Årsagen er uden tvivl den etablerede fagbevægelses vanskeligheder ved at skaffe resultater og dens ensidige binding til Socialdemokratiet.
De kristelige
Danmarks største og ældste gule fagforening "Kristelig Fagforening" blev også dannet som strejkebryderorganisation under storlockouten 1899. De er modstandere af strejker og opfatter ikke arbejdsgiverne som en modpart og sammen med Kristelig Arbejdsgiverforening indgår man i et fællesforbund. Kristelig Fagforening er dog begyndt at tegne overenskomster i mindre omfang, men de giver dårligere forhold for lønmodtagerne end tilsvarende overenskomster, så de kan med rette beskyldes for at underbyde andre fagforeninger.
Kristelig Fagforening har gennem har gennem deres mangeårige virke været nært knytte til "Indre Mission" og deres vedtægter udelukker da også ikke-troende eller andre trosretninger fra sidde i foreningens ledelse.
(kilde: www.leksikon.org)
---
▲Et '''gult fagforbund''' er et [[fagforbund]], som organiserer [[lønmodtager]]e og [[selvstændig]]e indenfor flere faglige områder og som ikke er medlem af en [[centralorganisation]]. Endelig har de gule fagforbund ofte væsentligt lavere kontingenter end de traditionelle fagforbund i den etablerede [[fagbevægelse]].
▲En anden stor forskel er, at hvor de traditionelle "røde" fagforeninger organiserer folk i forskellige organisationer alt efter hvilket fag de arbejder med (f.eks. kan folk der arbejder med IT, teknik og mekanik organisere sig indenfor [[Dansk Metal]]), så er alle medlemmerne af en gul fagforening organiseret under en fagforening<ref>http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Arbejdsmarkedet/gule_fagforeninger</ref>.
Selvom antal organiserede i de gule fagforeninger er procentvis meget lavt i forhold til antal organiserede i de traditionelle fagforeninger, så er dette tal ved hastigt at ændre sig. Mens især LO mister mange medlemmer om året, så er bl.a. Krifa ved hastigt at få flere og flere organiserede i deres organisation.
De traditionelle fagforeninger kritiserer de gule fagforeninger for ikke at varetage de interesser, som lovgivningen er bygget op om at en fagforening skal tage - et eksempel herpå kunne være hvordan vi i Danmark ikke har nogen [[Mindsteløn]], da idéen er, at fagforeningerne skal sætte den i samarbejde med arbejdsgiveren. Derfor vil de traditionelle fagforeninger have, at de gule fagforeninger skal betale en sum for de overenskomster, som de traditionelle laver og som medlemmerne af de gule fagforeninger også ofte nyder godt af.
Danmarks største og ældste gule fagforbund er [[Kristelig Fagforening]]. Andre eksempler er [[Frie Funktionærer]], [[Business Danmark]], [[Det Faglige Hus]] og [[Danmarks Frie Fagforening]]. Der er dog andre fagforbund end dem, man traditionelt betegner som gule, der også står udenfor centralorganisationer. Det drejer sig bl.a. om [[Dansk Journalistforbund]] og [[Ingeniørforeningen i Danmark]].
De "gule" fagforeninger går normalt heller ikke ind for strejker, lockout o.l., hvilken en stor del af kontingentet til de "røde" fagforeninger går til. Hvilket, til dels, er med til at give den store prisforskel.
== Kilder ==
| |||