Retsplejeloven: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Penguin (diskussion | bidrag) Opdateret link/lov |
udvider om retsplejeloven af 1916 fra Salmonsens |
||
Linje 1:
'''Retsplejeloven''', egentlig '''lov om rettens pleje''', indeholder reglerne om [[domstol|domstolenes]], [[politi|politiets]] og [[anklagemyndighed|anklagemyndighedens]] struktur, om betingelser for at blive og fungere som [[advokat]], samt reglerne for domstolenes behandling af civile sager og straffesager, om inddrivelse af gæld mv. ved fogedretten, samt reglerne for politiets efterforskning af forbrydelser. Retsplejeloven indeholder også regler om [[aktindsigt]] i domme og andre domstolsafgørelser.
Den første [[grundlov]] fra 1849 indeholdt bestemmelser om, at retsplejen skulle adskilles fra forvaltningen, og at der så snart og så vidt som muligt gennemføres offentlighed og mundtlighed i hele retsplejen. Trods disse løfteparagraffer, blev retsplejeloven først vedtaget i [[1916]], og den trådte i kraft den [[1. oktober]] [[1919]].
== Retsplejeloven af 1916 ==
Retsplejeloven blev udstedt [[11. april]] 1916 og trådte i Kraft 1. oktober 1919. Ved denne lov gennemførtes en vidtgående omdannelse af dansk retsvæsen og retspleje, hvis system hidtil havde hvilet på mere spredte lovbestemmelser væsentlig fra ældre tid og længe havde været genstand for kritik. Retsplejeloven byggede på en lang række forarbejder, og dens tilblivelseshistorie strækker sig over et tidsrum af henved 70 år. Allerede [[Junigrundloven|Grundloven af 1849]] foreskrev retsplejens adskillelse fra forvaltningen, gennemførelse af offentlighed og mundtlighed i hele retsplejen og indførelse af nævningedomstole. Da ønsket om en snarlig virkeliggørelse af disse bestemmelser hyppigt blev fremført på [[Rigsdagen]], nedsatte man i [[1857]] en kommission, der skulle forberede en reform af strafferetsplejen, og heraf resulterede et lovforslag, som forelagdes for Rigsdagen, men dog ikke blev gennemført.
[[1868]] nedsattes nu en ny kommission, der sluttede sin virksomhed [[1877]] med forelæggelse af et omfattende udkast til reform af hele retsplejen, såvel den civile som den kriminelle. Dette udkast, i hvis udarbejdelse den kendte jurist og politiker [[J. Nellemann]] navnlig havde en fremragende andel, kunne dog på grund af det parlamentariske livs stagnation under [[Provisorietiden]] heller ikke føres igennem Rigsdagen. Efter at sagen havde hvilet i flere år, nedsattes i [[1891]], på foranledning af [[Folketinget]], en tredje kommission, som i [[1899]] fremkom med en række forslag, byggende på udkastet af 1877. I de følgende år forelagdes forskellige forslag atter og atter for Rigsdagen, som
[[1908]] vedtog en reform, der dog i betydeligt omfang afveg fra udkastene af 1877 og 1899.
Da den daværende justitsminister, [[Peter Adler Alberti]], som havde kontrasigneret loven, kort efter blev overbevist om at have gjort sig skyldig i grove forbrydelser, ønskede man hans navn fjernet fra loven og udstedte [[1909]] en ny lov, der dog i alle væsentlige henseender var enslydende med den tidligere vedtagne. Imidlertid trådte heller ikke loven af 1909 nogensinde i kraft, idet man ikke udfærdigede de til iværksættelsen nødvendige tillægslove. Derimod forelagde regeringen i [[1915]] et nyt forslag, der principielt nærmede sig udkastene af 1877 og 1899, og derefter lykkedes det endelig at gennemføre reformen, der som nævnt stadfæstedes som lov 11. april 1916 og trådte i kraft 1919.
Retsplejeloven af 1916 sluttede sig til de hovedprincipper, som va fælles for de daværende nyere europæiske procesordninger; det var navnlig den tyske og den østrigske ordning, som havde haft indflydelse på forarbejderne til den danske retsplejelov, men denne hævdede dog et selvstændigt præg, formet efter danske retsbegreber og samfundsordning.
Ved retsplejeloven blev de i Grundloven af 1849 opstillede krav i det hele blevet fyldestgjort: Nævningedomstole blev indført i en række straffesager, offentlighed og mundtlighed blev gennemført i proceduren, og endvidere blev domsmagten adskilt fra anklagemyndigheden, der blev lagt i hænderne på et særligt organ. Den offentlige anklagemyndighed udøves af [[rigsadvokaten]] med bistand af en række statsadvokater (8 i antal), og disse leder med politimestrene som lokale repræsentanter forundersøgelsen i straffesager. Retsplejeloven af 1916 hvilede således på [[anklageprocessen]]s princip i modsætning til den daværende [[inkvisitionsproces]], som var i kraft i Danmark før retsplejelovens gennemførelse.
== Senere ændringer i retsplejeloven ==
Siden 1919 er retsplejelove ændret et utal af gange, og det er efterhånden meget få bestemmelser, der er uændrede siden 1919.
| |||