Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Fjernede Kategori:Den Dansk-Svenske Krig 1808-1809; Tilføjede Kategori:Personer i Den Dansk-Svenske Krig 1808-1809 fra Danmark-Norge ved hjælp af Hotcat |
|||
Linje 21:
Kongen så stillingen i et andet lys og sendte som sin pålidelige mand, kancellipræsident [[Frederik J. Kaas]], til [[Oslo|Christiania]], hvor denne ankom [[29. april]] og [[4. maj]] tog sæde i regeringskommissionen, uden at dog dette havde nogen indflydelse på prinsen og hans norske rådgivere eller hindrede, at gamle og nye agenter uhindret færdedes over grænsen. Uden at agte prinsens vaklen fortolkede de svenske statsmænd hans handlinger efter de vink, som modtoges fra hans norske omgivelser, og således blev han [[15. juli|15.]] og [[18. juli]] af de svenske stænder valgt til Sveriges [[kronprins]]. Heller ikke efter denne begivenhed kunne Christian August indtage en bestemt holdning, i det han fremdeles ligesom tidligere bøjede sig til begge sider. Han vidste, at hans norske omgivelser kun ventede på hans samtykke for at erklære sig for en forening med Sverige; men han ville ikke yde dem sin medvirkning. Kongen, der [[25. juli]] udnævnte ham til [[feltmarskal]] og statholder over Norge, kunne ikke derfor stole på ham; et synligt tegn på kongens mistillid var sendelsen til Norge af prins [[Frederik af Hessen]], der ankom til Christiania [[16. august]]. Denne fandt Christian August i en nedtrykt sindsstemning, der var en naturlig følge af den sindsbevægelse, hvori hans tvivlsomme holdning havde sat ham. Medens han den påfølgende høst forblev i Christiania, forandredes ikke hans stilling. Han var den samme ubeslutsomme mand, der, i det han stilledes over for et afgørende valg, altid bævede tilbage. En plan om at rejse til København blev atter opgiven, og først efter [[freden i Jönköping]] [[10. december]] 1809 kunne prinsen forberede sig på sin rejse til [[Stockholm]]. Han havde nu Frederik VIs samtykke til at modtage det på ham faldne valg. Atter lod han i sine udtalelser til svenske den gamle storskandinaviske politik træde frem som sit program; men vejen til dens gennemførelse kunne han ikke angive. I Norge omfattedes han til det sidste med almindelig hengivenhed, og der var dem, som endnu tænkte sig muligheden af, at han kunne fatte en rask beslutning. Men dette skete ikke. [[7. januar]] [[1810]] betrådte prinsen svensk grund og skiltes næste dag fra grev Wedel-Jarlsberg uden at have villet drage konsekvenserne af sine forbindelser med ham og de svenske revolutionsmænd.
Som svensk prins antog han navnet Carl/Karl August, men skrev sig gerne C. August. I Stockholm modtoges han med blandede følelser. Det høje [[aristokrati]] overså den lille, halvtyske prins, der ikke var skabt til at bevæge sig i dets midte, medens revolutionspartiet og den menige mand så op til ham som til repræsentanten for det mere borgerlige kongedømme. For øvrigt var han en bold mellem de forskellige partier, der var repræsenterede mellem hans omgivelser, og medens han i breve til sin broder, [[Frederik Christian 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg|hertugen af Augustenborg]] udviklede, hvad han ville gøre til bedste for sin gamle konge, har han i virkeligheden aldrig foretaget noget til fremme af dennes interesser. Hans virksomhed i Sverige blev imidlertid kun kort. 28. maj 1810 døde han pludselig ved en lejrsamling i [[Skåne]], tæt ved [[Kvidinge]]; det af legemlig og åndelig overanstrengelse nedbøjede legeme kunde ikke længere holde ud. Men i samtiden søgtes en anden forklaring; det skulle være medlemmer af det svenske aristokrati, der ved [[livlæge]]n Rossis hjælp skulle have forkortet hans dage, og mange fandt sin interesse i at udsprede dette rygte, der kun alt for let blev troet. Ved han bisættelse i Stockholm foregik beklagelige optøjer, hvorunder rigsmarskallen grev [[Axel von Fersen]] myrdedes.
== Kilder ==
| |||