KFUM og KFUK i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Formålet med denne redigering er at uddybe opslaget vedr. KFUM og KFUK i Danmark med særligt henblik på de historiske forudsætninger og baggrund for, at den samlede bevægelse "KFUM og KFUK i Danmark" etableres i 1976. |
||
Linje 8:
Der findes en række selvstændige bevægelser, der benytter KFUM eller KFUK i deres navn (for eksempel [[KFUM-Spejderne]], [[KFUMs Idrætsforbund]] og [[KFUMs Soldatermission]]). Siden 1968 har de imidlertid været selvstændige bevægelser uden direkte tilknytning til KFUM og KFUK.
==KFUM og KFUK i Danmarks historie==
Dansk [[KFUM]] blev [[stiftet i 1878]] i København, og fem år senere blev [[KFUK]] grundlagt i Vejle. Det samfund, som disse to organisationer blev til i, var i høj grad præget af [[den industrielle udvikling]] i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet. Vandringen fra land til by var markant i denne periode, og den betød, at mange mistede kontakten med deres hjemstavns [[menighed]] og kirke.
===”Afkristning af samfundet”===
I forbindelse med urbaniseringen frygtede man i de kirkelige miljøer, hvad man kaldte en ”afkristning af samfundet”. Snævert sammenvævet med [[den diakonale bevægelse]] voksede en ansvarlighed for børns og unges kristelige opdragelse. Blandt andet udgiver Diakonissestiftelsens præst, [[Harald Stein]], i 1875 programskriftet ”Hvad vil den indre Mission”, hvor han agiterer for oprettelsen af svende- eller ynglingeforeninger efter tysk forbillede.
===KFUM oprettes===
KFUM i Danmark tager sin begyndelse i [[Sct. Johannes Kirke]] på Nørrebro i København, hvor en række unge mænd, der kender hinanden fra søndagsskole- og meningsarbejde, begynder at mødes. De spørger sognepræst og formand for Københavns Indre Mission, [[Rudolf Frimodt]], om de må lægge deres aktiviteter ind under Københavns Indre Mission. Henvendelsen falder sammen med KFUMs Verdenskonference i Genève i sommeren 1878, hvor et bestyrelsesmedlem fra Københavns [[Indre Mission]], Chr. Keyper, deltager. Han kommer begejstret hjem, og under inspiration fra Verdensforbundet får man inviteret til et møde den 16. september 1878, hvor man formelt stifter Kristelig Forening for Unge Mænd (KFUM). Fra begyndelsen var Københavns KFUM og Københavns Indre Mission organisatorisk tæt knyttet til hinanden.
===KFUK oprettes===
Efter at KFUM var startet mange steder i landet, følte også kvinderne, at de manglede et forum, et samlingssted for unge kvinder inden for det frivillige kirkelige arbejde. Det fører frem til oprettelsen af dansk Kristelig Forening for Unge Kvinder (KFUK) i Vejle i 1883, oprindeligt kaldet [[Pigeforeningen]] (ændrer først navn til KFUK i 1902). Foreningen blev startet på initiativ af Karen Petersen, der var sygeplejer på Vejle Sygehus. Hun fik ideen en aften, hun var til fest i Vejle KFUM. Med stor aktivitet de første år kunne foreningen mønstre 100 medlemmer allerede i 1886. Foreningen gav fra starten en vis diskussion i Indre Mission, der gik på kvindernes ret til at tale og i det hele taget om deres adkomst til at deltage i offentligt arbejde. Man ender med at vedtage at lade pigeforeningsarbejdet sortere under udvalget i Indre Mission, dog med et snævert spillerum i deres virke.
De følgende år oprettes KFUK-foreninger rundt om i landet. KFUK bliver en foregangsforening for socialt arbejde, og man etablerer institutioner for særligt udsatte grupper som enlige mødre, psykisk handicappede og voldsramte kvinder. De kommende årtiers uddannelsesvirksomhed i KFUK bliver tilmed forløber for den danske socialrådgiveruddannelse.
===Bevægelsen vokser===
I 1889 havde dansk KFUM blot 400 medlemmer, men allerede i 1896 er dette tal vokset til 1.200 medlemmer i Hovedafdelingen og 600 i Ungdomsafdelingen. Præsten [[Olfert Ricard]] spiller en vigtig rolle i de kommende års udvikling, da han i 1896 overtager stillingen som sekretær for KFUMs Centralforening og hurtigt bliver kendt som en dygtig forkynder og leder. Han forbliver daglig leder af KFUMs Centralforenings arbejde frem til 1908, i årene 1903-1905 desuden som den første generalsekretær for KFUM i Danmark. Også KFUK oplever stor vækst, især i 1890’erne, hvor pigeforeningerne overhaler ynglingeforeningerne i medlemstal.
Samlet set (om end det på dette tidspunkt stadig er adskilte organisationer) havde KFUM og KFUK i Danmark ved århundredskiftet 16.000 medlemmer. I 1925 var der 60.000 medlemmer, ikke medregnet tallene fra yngsteafdelingerne.
Selv om KFUM og KFUK formelt forbliver separate organisationer frem til 1976, fungerer de som én bevægelse i mange år.
===Mere end bibeltimer===
KFUM var i Olfert Ricards version meget mere end bibeltimer, selvom disse stod i centrum. Et kig i Hovedafdelingens ”Prospekt over Foreningsåret” fra 1906-7 fortæller, at der også var historiske, litterære og anatomiske (!) foredrag, kurser om socialøkonomi, om bibelsk geografi, høstmarked, gymnastik, besøg fra London og meget mere.
Blandt årsagerne til bevægelsens succes har man blandt andet peget på det alsidige, nærmest folkeoplysende program for unge og på det, der er blevet kaldt en kulturåben linje og en kontekstuel tolkning af evangeliet, hvor forkyndelsen i høj grad forsøger at være relevant for og tale ind i de unges liv.
===KFUM og KFUK-familien===
I løbet af 1920’erne vokser KFUM sig til at blive, hvad nogle har kaldt for den ”fjerde kirkelige retning” – efter den grundtvigske, Indre Mission og [[Kirkeligt Centrum]]. Foruden Studenterbevægelsen og Gymnasiastbevægelsen voksede også [[FDF]], [[KFUM-Spejderne]], [[KFUK-spejderne]], [[KFUM Idræt]], senere [[KFUMs Sociale Arbejde]] og [[Ungdommens Vel]] ud af KFUM, og på sit højdepunkt midt i 1920’erne var mere end 100.000 børn og unge tilknyttet bevægelsen.
Op til midten af 1960’erne er der nær kontakt mellem mange af organisationerne, idet der er en Fællesbestyrelse for KFUM, KFUK, KFUM-Spejderne, KFUK-spejderne (i dag: [[De grønne pigespejdere]]) og KFUM Idræt. Andre organisationer er løst knyttet til Fællesbestyrelsen, blandt andet det sociale arbejde og [[KFUMs Soldatermission]].
Da der i praksis efterhånden er tale om selvstændige organisationer med egne landskontorer, økonomi og bestyrelser, viser modellen med en Fællesbestyrelse sig i længden at være uholdbar. I 1966 nedlægges Fællesbestyrelsen således, og man opretter ”Landsrådet for Danmarks KFUM og KFUK-organisationer”, hvor de nu helt selvstændige organisationer kan holde hinanden orienteret om det daglige arbejde. Landsrådet bliver ophævet i midten af 1980’erne.
===KFUM og KFUKs teologiske ståsted===
Det teologiske grundlag for KFUM og KFUKs arbejde blev i vid udstrækning lagt af bevægelsens første generalsekretær, Olfert Ricard. I hans teologi spiller stræben og fromhed en vigtig rolle i forkyndelsen i KFUM. Fra den fattige verden, unge mænd kendte fra de københavnske brokvarterer, skulle de unge vises hen til Guds rige. I centrum af det rige stod Kristus som vennen, føreren og kongen. Olfert Ricard skriver i 1909 i bogen ”Kristus og hans mænd”:
''Dersom der med nogen Sandhed kan tales om en særlig Ungdomsforkyndelse i vore dage, saa skulde den vel bestaa deri, at man i Evangeliets Forkyndelse for Ungdommen stiller Jesus som Idealet i Forgrunden, fremfor Kristus som Forsoneren.'' (citeret fra ''Bevægelse i Tiden - glimt fra KFUM og KFUKs historie'')
Hermed grundlægger Olfert Ricard også bevægelsens fokus på at tolke evangeliet socialt (kontekstuelt) ind i unge menneskers eksistens.
Det største nybrud i bevægelsens teologi sker i 1931, hvor Christian Baun ansættes som generalsekretær som reaktion på en [[Tidehverv]]s-strømning i KFUM i 20’erne. Det bliver på mange måder et vendepunkt.
Christian Baun skriver i 1932:
''Hos os er faren ikke den, at den historiske frelseskendsgerning forflygtiges af hensyn til forstanden, men hos os er faren den, at det historiske træder i baggrunden af hensyn til følelsen og oplevelsen. (…) Og hvor ofte har vi ikke hørt f.eks. prædikener, der mere var foredrag om psykologiske processer end om Guds skabende og frelsende gerning, eller helliggørelsesprædikener, hvor grundtonen var, hvad mennesker kan og skal og ikke Guds værk?”'' (citeret fra ''Bevægelse i Tiden - glimt fra KFUM og KFUKs historie'')
Hermed var der lagt markant afstand til Olfert Ricard-tidens teologi og forkyndelse. Inspirationen blev ikke længere hentet vestfra (fra England/Amerika), men sydfra, fra Luther.
Christian Baun reagerer siden hen på den vækkelsesorienterede [[Oxford-bevægelse]], der dukker op i 1935-36, og han lancerer en stærk kirke- og sakramentecentreret teologi i KFUM og KFUK, der stort set holder sig langt op i 1980’erne. Men ikke alle deler dén teologi. Blandt andre skriver Gunnar Engberg, Olfert Ricards efterfølger:
''Vi får lyst til at sige: ”Tal ikke om kirken, men om Kristus (…) Menighedens eneste opgave er at formidle mødet mellem Kristus og folket. At tilbede, dyrke Gud i kirken er kristeligt set sekundært.'' (citeret fra ''Bevægelse i Tiden - glimt fra KFUM og KFUKs historie'')
På et Verdensrådsmøde i 1983 formulerer Dr. Poulose Mar Poulose fire teser, som er betegnende for KFUM og KFUKs arbejde og teologiske ståsted fra 80’erne og frem til i dag: En kristen bevægelse må være Kristus-centreret i sit engagement, må have en aktuel og verdensnær livsanskuelse, må være økumenisk af natur og profetisk i sin livsstil. Dertil kan man lægge en holdning – og handling – i KFUM og KFUK om, at der til en evangeliserende bevægelse hører samfundsansvar og diakoni/nødhjælp.
===Indre Mission og KFUM og KFUK===
Indre Mission og KFUM og KFUK i Danmark går hånd i hånd under Indre Mission-formændene [[Vilhelm Beck]] og [[Frederik Zeuthen]]. Men med [[Carl Moe]] som formand for Indre Mission og præsident for Fællesbestyrelsen, forværres samarbejdet. Carl Moe kritiserer den kulturåbne linje – for pietisten Carl Moe var der kun ét fornødent: omvendelsesforkyndelsen. Efterhånden bliver samarbejdet så dårligt, at Olfert Ricard i 1925 nedlægger sit hverv som landsformand for dansk KFUM.
De to organisationer forbliver dog organisatorisk tæt forbundne, selv om der i de følgende årtier i KFUM sker en langsom bevægelse væk fra at være Indre Missions ungdomsarbejde. Da KFUM og KFUK efter 2. verdenskrig melder sig ind i Dansk Ungdoms Fællesråd, bryder man med Indre Missions tradition for at være upolitisk i sit virke – noget, grundlæggeren Vilhelm Beck slog fast med ordene ''Guds børn skal ikke blande sig i politik – det kan man lade de ugudelige om.'' (citeret fra ''Bevægelse i Tiden - glimt fra KFUM og KFUKs historie'')
I de kommende år åbner KFUM og KFUK sig også markant mod den øvrige verden, dels gennem et omfattende diakoniprogram udført gennem arbejdet for flygtninge og krigsfanger, dels gennem en øget aktivitet i det [[økumeni]]ske arbejde i [[KFUMs Verdensforbund]]. Også med disse tiltag bevægede man sig væk fra at være Indre Missions ungdomsarbejde. Konflikten bliver større, da KFUM og KFUK afviser en Indre Missionsk boykot af de første kvindelige præster i 1948.
Uenighederne om foreningens retning kulminerer i 1978, hvor Indre Mission opsiger fællesskabet med KFUM og KFUK og vælger at lave sin egen ungdomsafdeling, [[IMU]].
Efter mange års kold luft mellem de to ledelsers toppe, er luften i dag renset. Indre Mission og KFUM og KFUK står sammen om mange forskellige aktiviteter. Mange kristne [[efterskole]]rs bagland består derfor i dag både af Indre Mission og KFUM og KFUK.
===KFUM og KFUK i Danmark bliver til===
Først i 1976 bliver de to bevægelser forenet, selvom man i realiteten fungerer som én bevægelse i mange år inden. Det sker på et fælles Lands- og delegeretmøde på Nyborg Strand med 277 stemmer fór og 31 imod. Dermed bliver to selvstændige landsforbund til ét fælles landsforbund. Optakten starter allerede i 1972, hvor KFUM på sit Lands- og delegeretmøde er indstillet på en sammenlægning. Der er dog mere tvivl i KFUK samme år, hvor et stort flertal er imod forslaget. Men opløsningen af KFUK i Danmark bliver alligevel vedtaget på næstkommende KFUK Delegeretmøde med 124 stemmer fór og 29 imod.
Allerede året før sammenlægningen sikrer man (muligheden for) separat arbejde i en ordning, der bliver kaldt ”Blomsten” med fem kronblade:
Et udvalg for separat pige- og ungdomsarbejde
Et udvalg for separat drenge- og ungdomsarbejde
Et udvalg for fælles børne- og ungdomsarbejde
Et inspirationsudvalg for voksenarbejde
Et kontaktudvalg for KFUM og KFUKs Ydre Mission
I forlængelse af sammenlægningen bliver [[KFUKs Sociale Arbejde]], efter eget ønske, en selvstændig bevægelse med egen landsbestyrelse.
Med årene bliver det adskilte pige-, drenge- og ungdomsarbejde i KFUM og KFUK mere integreret i hinanden.
==KFUM og KFUKs formål==
KFUM og KFUKs formål lyder:
KFUM og KFUK i Danmark er en børne- og ungdomsbevægelse, som har til formål at forkynde evangeliet om [[Jesus Kristus]].
På bevægelsens hjemmeside står der, under overskriften ”Positiv kristendomsprofil”:
''KFUM og KFUK definerer sig med en positiv kristendomsprofil, hvor der er plads til alle, og hvor man tror på potentialet i den enkelte. Hos KFUM og KFUK er dialog og rummelighed i centrum, og det præger den måde, man er sammen med hinanden på i bevægelsen.''
Bevægelsen har den dag i dag et tæt samarbejde med [[Folkekirken]].
==KFUM og KFUK i Danmark i dag==
KFUM og KFUK har 10.000 medlemmer på landsplan (2012) fordelt i 150 lokalforeninger samt distrikter. De største foreninger ligger i [[Esbjerg]], [[Hillerød]], [[Ikast]] og [[Kolding]]. KFUM og KFUK arbejder i dag med børneklubber, teenklubber, konfirmandklubber, festivals, musik- og dramagrupper ([[Ten Sing]]), stævner og sommerlejre. En lang række [[efterskole]]r har også tilknytning til KFUM og KFUK.
==Ekstern henvisning==
| |||