Bangladeshkrigen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.1) (Robot tilføjer nl:Bengaalse vrijheidsoorlog
Linje 87:
Operation Searchlight medførte med en midlertidig vestpakistansk militær besættelse af Østpakistan, og førte til, at omkring ti millioner bengalere flygtede fra Østpakistan til de østlige provinser i Indien. Den Pakistanske hærs brutale fremfærd i Østpakistan førte hurtig til etableringen af en modstandsbevægelse bestående af deserterede bengalske soldater, paramilitære og civile.<ref>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,905021-1,00.html ''Pakistan: The Battle of Kushtia'', Time Magazine, 19.04.71]</ref> Modstandsbevægelsen blev kaldt ''[[Mukti Bahini]]'' ([[bengali]]: মুক্তি বাহিনী - "befrielseshæren") og fik [[Muhammad Ataul Gani Osmani]] som øverstkommanderende. Mukti Bahini brugte [[guerilla]]krigsførelse til at kæmpe mod den vestpakistanske hær. Den 17. april 1971 blev etableret en provisorisk exil-regering for Østpakistan.
Indien havde som følge af konflikten modtaget millioner af flygtninge fra Østpakistan, hvilket var en medvirkende faktor til, at Indien blev draget ind i konflikten. Den 15. maj 1971 blev Indiens støtte til Mukti Bahini officiel, og Indien støttede herefter bevægelsen økonomisk, diplomatisk og militært. Blandt andet som følge af den indiske støtte blev der i løbet af sommeren gradvist etableret egentlige hærenheder i Østpakistan, og der blev således etableret et [[luftvåben]] i september måned og i november måned blev etableret en flåde. Indien blev i oktober og november 1971 yderlige involveret i konflikten som følge af en række grænsetræfninger ved grænsen til ØsttysklandØstpakistan og den 21. november 1971 etableredes et egentligt militært samarbejde mellem Indien og Østpakistan under hærenheden Mitro Bahini. Krigens eskalering medførte, at Pakistan den 3. december 1971 indledte et større flyangreb på 11 indiske flybaser og radarstationer i den vestlige del af Indien. Operationen, der blev benævnt [[Operation Djengis Khan]], medførte, at Indiens Premierminister [[Indira Gandhi]] samme aften i en radiotale til nationen meddelte, at Pakistans angreb var at betragte som en [[krigserklæring]], og Pakistans angreb blev således begyndelsen på [[Den tredje indisk-pakistanske krig]]. Indien besvarede de pakistanske flyangreb med massive gengældelsesangreb.
 
Krigen mellem Indien og Pakistan blev kortvarig, og blev afsluttet allerede den 16. december 1971, da Pakistan kapitulerede. Ved kapitulationen blev også krigen i Østpakistan afsluttet. Over 90.000 pakistanske tropper blev taget som krigsfanger; det største antal siden [[2. verdenskrig]].