Felttoget i Nordafrika: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 87:
{{Uddybende|Operation Torch}}
 
''Operation Torch'' blev indledt den [[8. november]] 1942 og var afsluttet den [[11. november]]. I et forsøg på at presse aksestyrkerne fra to sider blev allierede styrker fra USA og det britiske Commonwealth landsat i det [[Vichy Frankrig|vichy-franske]] [[Fransk Nordafrika]] under den antagelse, at de kun ville møde beskeden modstand. Til trods herfor gjorde de vichy-franske styrker kraftig modstand mod de allierede ved [[Oran]] og i Marokko, men ikke i [[Algier]], hvor et kup begået af den franske modstandsbevægelse den 8. november havde held til at neutralisere det franske 19. Korps inden landgangen, samtidig med at de vichy-franske kommandører blev taget til fange. Som følge heraf mødte landgangen stort set ingen modstand i Algier, og byen blev erobret den første dag, sammen med alle de vichy-franske kommandører. Efter tre dages forhandlinger og trusler tvang generalerne [[Mark W. Clark|Mark Clark]] og [[Dwight D. Eisenhower|Eisenhower]] den vichy-franske admiral [[François Darlan]] (og General [[Alphonse Juin]]) til at beordre de franske styrker til at indstille den væbnede modstand i Oran andog Marokko den [[10. november|10]] og [[11. november]] under den betingelse, at Darlan blev leder af den Frie franske administration.
 
De allieredes landgang foranledigede at aksemagterne besatte Vichy Frankrig ([[Fall Anton]]). Hertil kom, at dele af den [[franske flåde]] i [[Toulon]] blev overtaget af italienerne, hvilket de dog ikke fik meget glæde af, da hovedparten af flåden blev sænket af deres besætninger, for at forhindre at skibene faldt i hænderne på aksemagterne. Den vichy-franske hær i Nordafrika sluttede sig til de allierede (se [[Frie franske styrker]]).<ref>Se [[Operation Torch]]</ref>