Forskel mellem versioner af "Kapitalisme"

1 byte tilføjet ,  for 8 år siden
m
→‎Beskrivelse af kapitalismen: rettelse af sproglige fejl, typos fixed: udbudet → udbuddet ved brug af AWB
(→‎Fejl i kapitalismen ?: Sletter afsnit som har manglet kilder siden 2009, samt ligeledes udokumenteret udvidelse. Genindsæt gerne, men med kildeangivelser.)
m (→‎Beskrivelse af kapitalismen: rettelse af sproglige fejl, typos fixed: udbudet → udbuddet ved brug af AWB)
Den ideologiske teoridannelse i et kapitalistisk samfund antager, at produktionen i et samfund koordineres gennem teorien om udbud og efterspørgsel. En sådan teori beskæftiger sig derfor med hvad der bliver produceret, af hvem og hvor meget. Som beskrevet ovenfor er kapitalismen forankret i den private [[ejendomsret]]. Dette stammer fra den engelsk filosof [[John Locke]], som blandt andet beskæftigede sig med individet og ejendomsrettens bestemmelse. Ganske kort skrev Locke, at hvad mennesket producerer med sine hænder tilkommer det menneske, som producerede det <ref>To Afhandlinger om Statsstyre. Locke, John, 1689</ref>. Yderligere kan mennesket handle med producerede varer og sælge eller bytte disse i et ønsket forhold.
At et samfund producerer varer og ydelser efter [[udbuds- og efterspørgselsteori]] fortæller os derfor, at individet selv har kontrol over hvad der produceres fordi individet selv ejer de producerede varer. Prisen på disse varer og ydelser fastsættes herefter på samme vist, det vil sige at individet selv bestemmer prisen for sine producerede varer. Jo mere korn bonden producerer per år desto mindre behøver bonden at tage for sit korn, da han har masser af korn at sælge. Omvendt vil det sige, at jo mindre korn en bonde producerer desto højere en pris på bonden tage for at få dækket sine omkostninger ved at producere kornet og samtidig have råd til at leve. Det kan så resultere i at hvis alle satte deres korn til salg på markedet så ville de komme frem til en pris som både køberne og sælgerne (bønderne) var tilfredse med. De vil alle komme frem til den samme pris, for ellers kunne en snu person jo købe kornet et sted for derefter at sælge det til en højere pris et andet sted på markedet.
Som en modsætning hertil kunne et samfund beslutte at alt korn skal koste 2 kroner mindre end hvad de alle fandt frem til i fællesskab. Det kan f.eks. være fordi nogle forbrugere mener at kornet er relativt for dyrt i forhold til andre varer i samfundet. Det vil betyde at det nu er forbrugeren som fastsætter prisen og ikke forbrugeren og producenterne i fællesskab. Som resultat heraf vil bonden med meget korn tjene færre penge og den lille bonde måske slet ikke tjene nok penge til at kunne overleve. Den frie markedsøkonomi er økonomisk teori hvor udbudetudbuddet og efterspørgslen efter samfundets produkter og ydelser fastsættes af købere og sælgere i fællesskab.
 
Specielt [[Karl Marx]] var fortaler for afskaffelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne, da Marx i sine teser antog, at denne del af ejendomsretten grundlæggende medfører udnyttelse og [[udbytning]] af [[arbejderklasse]]n ([[lønmodtager]]e). I denne forbindelse beskrev Marx en '''kapitalist''' som et menneske, som ikke behøver udføre arbejde for at overleve, det vil sige, et menneske som udelukkende kan overleve på [[kapital]]indkomst eller via ejerskab af f.eks. en fabrik, hvor [[lønmodtager]]en arbejder for vedkommende.{{kilde mangler|dato=Uge 40, 2009}}