Versionen fra 15. jun. 2012, 21:41 redigér Kalaha (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.290 edits m →‎Stationer: der kommer perrondøre på overjordiske stationer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. jul. 2012, 16:40 redigér fjern redigering Postbuddet (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 993 edits m →‎Anlæg og åbning: rettelse af sproglige fejl ved brug af AWB Gå til næste forskel →
Linje 58: === Anlæg og åbning === [[Fil:Metrotrain.jpg\|thumb\|250px\|[[Ansaldo STS\|Ansaldo Trasporti]] vandt ~~udbudet~~udbuddet om transportsystemerne, og deres søsterselskab [[AnsaldoBreda]] har derved leveret metroens tog.]] Det var i Ørestadsloven forudsat, at Ørestadsselskabet og [[Frederiksberg Kommune]] først efter anlægget af Ørestadsbanen kunne stifte [[Frederiksbergbaneselskabet]], og først efter anlægget af Frederiksbergbanen stifte [[Østamagerbaneselskabet]] sammen med [[Københavns Amt]]skommune.<ref name="orestadslov"/> Det viste sig sidenhen, at det bedre kunne betale sig at udbyde anlægget af tunneleringsarbejdet på Frederiksbergbanen sammen med Ørestadsbanen. Således blev Lov om ændring af lov om Ørestaden m.v. vedtaget i [[Folketinget]] i december 1994. Med denne lovændring blev det op til Ørestadsselskabet at vurdere, hvornår der fandtes økonomisk grundlag til anlæg af de efterfølgende etaper, hvorved anlægget af disse kunne påbegyndes.<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=57111 Lov om ændring af lov om Ørestaden m.v.], ''retsinformation.dk''</ref> Rådgivningsopgaverne for Ørestadsbanen blev af Ørestadsselskabet sendt i EU-udbud for 7 delområder i 1994, og i maj blev der indgået aftaler. Budgetrammen var på knapt 60 mio. kr. Bygge- og anlægsarbejderne og togtransportsystemerne blev sendt i udbud i 1995. Her kunne der enten bydes på bygge- og anlægsarbejderne, transportsystemet eller en kombination af dette. Bygge- og anlægsarbejderne omfattede hele Ørestadsbanen, samt optioner på tunneleringsarbejdet på Frederiksbergbanen. Transportsystemkontrakten indebar både køresystemet, det rullende materiel, kontrol- og vedligeholdelsescentret, samt drift og vedligeholdelse i fem år, og optioner på visse dele af Frederiksbergbanen og Østamagerbanen og option på yderligere tre års drift.<ref name="rigsrevisionen"/> Frem til 1995 blev Ørestadsbanen projekteret og i 1996 indgik Ørestadsselskabet aftaler med [[COMET]] og [[Ansaldo STS\|Ansaldo Trasporti]], der havde vundet ~~udbudene~~udbuddene på hhv. bygge- og anlægsarbejdernne og transportsystemet. Samme år går selve anlægget i gang. Tunneleringen påbegyndtes i 1998 med tunnelboremaskinerne [[Liva Weel\|Liva]] og [[Betty Nansen\|Betty]]. Første borede strækning var fra tunnelportalen ved Islands Brygge til [[Stadsgraven]], hvorefter tunnelboremaskinerne blev flyttes til [[Havnegade (København)\|Havnegade]] mellem Kongens Nytorv og Christianshavn for at bore turen til [[Strandlodsvej]] ved Lergravsparken. I 2000 flytter maskinerne tilbage til Havnegade, hvorfra der bores den modsatte vej til Nørreport som nåes i maj samme år. Fremtil Ørestadbanens åbning 19. oktober 2002 blev strøm- og styresystemer etableret, stationsforpladser anlagt, samt banen testet.<ref>[http://www.m.dk/Om+Metroen/Anlaeg/Historien.aspx Metroens historie], ''m.dk''</ref> Åbningen af Ørestadsbanen skete to år efter det oprindeligt planlagte. Åbningen skete med deltagelse af [[Margrethe 2.\|Dronning Margrethe]] og [[Henrik, Prinsgemalen\|Prins Henrik]], der kørte turen fra Ørestad til Kongens Nytorv Station, hvor selve ceremonien fandt sted.<ref>[http://www.kongper.dk/metro1.htm Metro] på Per Brunsgårds hjemmeside</ref>

Ørestadsbanen: Forskelle mellem versioner