Engroshandel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Fjernede Kategori:Økonomi; Tilføjede Kategori:Engroshandel ved hjælp af Hotcat
m rettelse af sproglige fejl, typos fixed: fx. → fx ved brug af AWB
Linje 5:
Groshandelen er en hjælp for de næringsdrivende — hvad enten det er handlende eller håndværkere — ved at holde lager og fremskaffe de varer, der forlanges, og til den tid, de skal bruges. Groshandelen er en støtte for producenterne ved at aftage eller slutte om store partier, så at særlig industrien kan arbejde støt og gå sikkert i sine kalkulationer.
 
Groshandelen arbejder over et større område end detailhandelen, men har lige som denne en tendens til at specialisere sig inden for brancherne, fx. udskilning af kaffe, te og lignende fra kolonial, og ligeledes har groshandelen den samme tendens som detailhandelen til inden for sin varegren at føre det størst mulige udbud af varer for at kunne tilfredsstille ethvert krav, men vil dog fortrinsvis søge at fremme salget af de varer, der enten er dækkede ved firmaets eneforhandling eller indregistrerede mærker, eller hvorom konkurrencen ikke er så skarp.
 
For at drive groshandel i Danmark krævedes tidligere borgerskab som grosserer eller, uden for København, borgerskab som købmand, der giver ret til handel i stort som småt af næsten alle slags varer, mens grosserer-borgerskab giver ret til at sælge alle slags varer i partier, der ikke er under visse minima (som for en stor del varers vedkommende var angivet på en i Næringsloven tilføjet liste) eller — hvad der havde større praktisk betydning — hvis salgsbeløb ikke var under 40 kr, men i begge tilfælde til enhver. Der imod var der ingen mindstegrænse ved grossistens salg til (andre) handelsberettigede.