Forskel mellem versioner af "Velfærdsstaten i Danmark"

m
rettelse af sproglige fejl, typos fixed: udbudet → udbuddet ved brug af AWB
(buddene)
m (rettelse af sproglige fejl, typos fixed: udbudet → udbuddet ved brug af AWB)
En række ydelser er gratis for den enkelte borger, bl.a. indenfor [[uddannelse]], [[kultur]]<ref> f.eks. [[bibliotek]]svæsenet </ref> og primær [[sundhed]]stjeneste (lægehjælp.) Endvidere ydes væsentlige offentlige tilskud til [[brugerbetaling]]en ved børnepasning i [[daginstitution]]er, til [[tandpleje]] og [[medicin]]forbrug. Nogle af disse ydelser er afhængige af modtagerens [[indkomst]].
 
De fleste opgaver løses af [[institution]]er i [[Offentlig sektor|den offentlige sektor]], som er opdelt i [[stat]]en, [[region]]erne og [[kommune]]rne. Ydelsernes omfang og et relativt højt serviceniveau betyder, at der i Danmark er flere offentligt ansatte pr. indbygger end i de fleste andre velfærdsstater. Det høje udgiftsniveau kombineret med en stor grad af skattefinansiering har medført et højt [[skattetryk]]. Det er ligeledes et kendetegn, at skatteprovenuet i højere grad end i de lande, Danmark normalt sammenlignes med, indhentes gennem [[indkomstskat]]ter. Dette kan påvirke udbudetudbuddet af [[arbejdskraft]] negativt, fordi personer med en lav arbejdsindkomst opnår ret til sociale ydelser, f.eks. [[boligsikring]] og fripladser i [[daginstitution]]er, hvis de bliver [[arbejdsløshed|ledige]]. <ref>[http://www.fm.dk/Publikationer/2004/Fordeling%20og%20incitamenter%202004.aspx?mode=full [[Finansministeriet]] (2004), Fordeling og incitamenter]</ref> Modellens bæredygtighed afhænger derfor i høj grad af, om den er i stand til at opretholde en høj beskæftigelse; et af midlerne til at nå dette mål har, især de seneste 20 år, været en aktiv [[arbejdsmarkedspolitik]].<Ref>Torfing (2004)</ref>
 
== Velfærdsbegrebet ==