Forskel mellem versioner af "Græsmarksbrug"

3 bytes fjernet ,  for 8 år siden
m
rettelse af sproglige fejl, typos fixed: tredie → tredje, fx. → fx (3) ved brug af AWB
m (rettet kategori)
m (rettelse af sproglige fejl, typos fixed: tredie → tredje, fx. → fx (3) ved brug af AWB)
'''Græsmarksbrug''' er et [[dyrkningssystem]] i [[landsbyfællesskabet]]s tid, hvor kun omkring halvdelen af det dyrkede areal blev besået, mens resten hvilede i perioder på normalt 4-5 år. Et fællestræk ved græsmarksbrugene var endvidere, at de enkelte inddelinger af bymarken normalt ikke var indhegnet (hvorimod selve bymarken udmærket kunne være afgrænset mod overdrevet med [[dige]]r, [[gærde]]r eller [[hegn]]).<ref>Frandsen (1983), s. 253f</ref> Græsmarksbrug forekom i [[Jylland]], fortrinsvis i hedeegne vest for [[hovedstilstandslinjen]] men tillige i [[Vendsyssel]] og [[Thy]], [[Himmerland]], på [[Djursland]] samt i de sydvestjyske marskegne.<ref>Frandsen (1988), s. 35</ref>
 
Dyrkningsmåden i græsmarksbrug var en inddeling i et større antal tægter, fx. 10, der ikke nødvendigvis lå samlet.<ref>Frandsen (1988), s. 31</ref> Rotationen skete ved, at der hvert år blev inddraget en tægt til afgrødedyrkning (og modsvarende udlagt en tægt til græs), og denne blev i de følgende år dyrket med fx. afgrødeskiftet byg-rug-rug-havre-havre, hvorefter den blev udlagt til græs igen i de næste 5 år. I et sådant regulært græsmarksbrug med 10 tægter og en 10-årig rotation, ville således altid være en tægt besået med byg, 2 med rug og 2 med havre og halvdelen af arealet udlagt til græs, der nåede en så høj alder, at det kunne give en betydelig foderværdi.<ref>Frandsen (1988), s. 30f</ref> Blandt driftformens fordele var, at om foråret ville kun 3/10 af hele det dyrkede areal blive nypløjet og dermed udsat for [[sandflugt|vindens erosion]], hvilket i sandede områder kunne have voldsomme virkninger. Dyrkningsmåden havde der for to fordele: den gav et mere eller mindre fast udbytte hvert år, og den var skånsom over for jordbunden.
 
Græsmarksbruget fandtes i tre hovedtyper:
*Den ene hovedtype bestod i en inddeling i tægter modsvarende rotationens størrelse. Hvis rotationen var 5/5, ville inddelingen bestå i 10 tægter, ved rotation 4/4 derimod i 8 tægter.
*Den anden hovedtype inddelte dyrkningen i agre eller grupper af agre samlede i fald eller skifter men uden en fast rotation gældende for hele bymarken. Dyrkningen var således varierende eller fleksibel og beroede på, hvad bønderne fandt det overkommeligt at gøde og dyrke.
*Den tredietredje hovedtype kaldet "Limfjordssystemet" inddelte bymarken i indmark og udmark med særegne skifter, fx. alsædejord dyrket hvert år og med gødskning hvert 4 år, brødjord med periodisk hvile og gødskning hvert 8 år, og havreland der aldrig fik gødning og kun besåedes med havre et par år efterfulgt af lang tids hvile. Denne sidstnævnte dyrkningsform fandtes kun på [[Mors]] og i [[Thy]].<ref>Frandsen (1983), s. 254f</ref>
 
Den vigtigste del af husdyrgræsningen skete på [[overdrev]] og [[hede]]r under bevogtning af [[hyrde]]r, men også tægter til græs kunne udnyttes til græsning. Fra Valborg ([[1. maj]]) blev hvilende tægter kun brugt til græsning med tøjret kvæg.<ref>Frandsen (1988), s. 32</ref>