993
redigeringer
Rmir2 (diskussion | bidrag) m (rettet kategori) |
m (rettelse af sproglige fejl, typos fixed: tredie → tredje, fx. → fx (3) ved brug af AWB) |
||
'''Græsmarksbrug''' er et [[dyrkningssystem]] i [[landsbyfællesskabet]]s tid, hvor kun omkring halvdelen af det dyrkede areal blev besået, mens resten hvilede i perioder på normalt 4-5 år. Et fællestræk ved græsmarksbrugene var endvidere, at de enkelte inddelinger af bymarken normalt ikke var indhegnet (hvorimod selve bymarken udmærket kunne være afgrænset mod overdrevet med [[dige]]r, [[gærde]]r eller [[hegn]]).<ref>Frandsen (1983), s. 253f</ref> Græsmarksbrug forekom i [[Jylland]], fortrinsvis i hedeegne vest for [[hovedstilstandslinjen]] men tillige i [[Vendsyssel]] og [[Thy]], [[Himmerland]], på [[Djursland]] samt i de sydvestjyske marskegne.<ref>Frandsen (1988), s. 35</ref>
Dyrkningsmåden i græsmarksbrug var en inddeling i et større antal tægter, fx
Græsmarksbruget fandtes i tre hovedtyper:
*Den ene hovedtype bestod i en inddeling i tægter modsvarende rotationens størrelse. Hvis rotationen var 5/5, ville inddelingen bestå i 10 tægter, ved rotation 4/4 derimod i 8 tægter.
*Den anden hovedtype inddelte dyrkningen i agre eller grupper af agre samlede i fald eller skifter men uden en fast rotation gældende for hele bymarken. Dyrkningen var således varierende eller fleksibel og beroede på, hvad bønderne fandt det overkommeligt at gøde og dyrke.
*Den
Den vigtigste del af husdyrgræsningen skete på [[overdrev]] og [[hede]]r under bevogtning af [[hyrde]]r, men også tægter til græs kunne udnyttes til græsning. Fra Valborg ([[1. maj]]) blev hvilende tægter kun brugt til græsning med tøjret kvæg.<ref>Frandsen (1988), s. 32</ref>
|