Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m rettelse af sproglige fejl, typos fixed: tredie → tredje ved brug af AWB |
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
'''''Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates''''' er [[Søren Kierkegaard]]s universitetsafhandling fra [[1841]].
Afhandlingen er opdelt i tre dele: første del omhandler ikke overraskende [[ironi]] og specielt sokratisk ironi. Denne delt består af tre kapitler, hvoraf det første omhandler kilderne til vurderingen af Sokrates ironi, det andet omhandler skildringen af hvorledes, Sokrates ironi kom til udtryk (i særdeleshed i retsprocessen imod ham), mens tredje del sætter Sokrates ind i en tidsmæssig sammenhæng. I et tillæg til første del skildrer Kierkegaard Hegels opfattelse af Sokrates. Anden del behandler begrebet ironi mere bredt, og dels sætter Sokrates betydning for ironiens stilling ind i en historisk sammenhæng, dels omhandler ironien som fænomen.
Linje 16:
=== Kilderne ===
Kilderne til Socrates ironi er ifølge Kierkegaard tre: Xenofon, Planton og Aristofanes<ref>s. 73</ref>. Kierkegaard giver hver af dem læst og påskrevet. Om Xenofon hedder det, at han havde "en Hensigt ... nemlig at vise, hvilken himmelraabende Uretfærdighed det var af Athenienserne at dømme Socrates fra Livet."<ref name=autogeneret1>s. 75</ref> Det får ham til "at bortskjære alt det Farlige fra Socrates, tilsidst recucere(t) ham aldeles ''in absurdium''..."<ref
=== Måden ===
Skildringen af måden, hvorpå Socrates ironi kom til udtryk, tager udgangspunkt i retsprocessen imod ham. Kierkegaard vælger at tage udgangspunkt i samfundet som et fællesskab og ser Socrates som den, der ønsker at stille sig uden for fællesskabet, ja fortrænge dette: "''Istedetfor Oraklet'' har nu Socrates ''sin Dæmon''."<ref>s. 197</ref> "Socrates var i ''Strid'' med ''Statens Anskuelse'', ja (at) hans Attentat maatte fra Statens Standpunkt betragtes som et af de allerfarligste, som et Forsøg paa at udsuge Blodet af den og forvandle den til en Skygge."<ref>s. 208</ref> Socrates forfægter den påstand, at "''den Indsigtsfuldeste'' bør foretrækkes for den mindre Indsigtsfulde"<ref name=autogeneret2>s. 214</ref>. Kierkegaard torpederer den abstraktion, som ligger i dette udsagn, med følgende: "Sagen kan endnu sees fra en ''anden Side''. Staten har naturligvis været ganske enig med Socrates i, at den Indsigtsfuldere bør foretrækkes for den mindre Indsigtsfulde; men deraf følger ingenlunde, at den kan overlade det til Enhver især at afgjøre, ''om'' eller ''hvorvidt'' han er ''den Indsigtsfuldeste'', end sige, at den kan indrømme den Enkelte, fordi han er i egne Tanker den Indsigtsfuldeste, ubekymret om Staten at udbrede denne sin Indsigt."<ref
=== Betydning ===
Linje 40:
== Litteratur ==
* Søren Kierkegaard: "Om Begrebet Ironi" (A. B. Drachmann, J. L. Heiberg og H. O. Lange (red): ''Søren Kierkegaard Samlede værker, bind 1''; 1841 (her anvendt 3. udgave, 3. oplag: Gyldendalske Boghandel, København 1982; ISBN 87-00-45143-6)
== Eksterne henvisninger ==
* [http://books.google.fi/books?id=D_YGAAAAcAAJ&pg=PP5&hl=da&source=gbs_selected_pages&cad=3#v=onepage&q&f=false Originalværket på internettet]
[[Kategori:Søren Kierkegaards skrifter]]
|