Mallorca: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sten (diskussion | bidrag) m Linkrettelse |
Sten (diskussion | bidrag) m Linkrettelser |
||
Linje 13:
==== Tramuntana-bjergene ====
Først og fremmest bør man nævne ''Serra de Tramuntana'', som er en op til 15 km bred bjergkæde med 11 toppe, der når op over 1.000 m højde, og som løber parallelt med den nordvestlige kyst. Bjergene strækker sig i 90 km længde fra øen ''[[Sa Dragonera]]'' mod sydvest til ''[[Cap Formentor]]'' mod nord. Det højeste punkt midt i bjergkæden er [[Puig Major]], der er 1.445 m højt. På den nordvestlige side af bjergene findes et stejlt kystområde med stejle klipper, små bugter og stenede strande. I den enste større bugt opstod nødhavnen [[Port de Sóller]].
''Serra de Tramuntana'' er opkaldt efter de kolde norden- og vestenvinde (Tramuntana). Kæden danner klimatisk set en adskillelse mod de lavere dele af øen, som dermed har fordel af en mildere vinter, men som generelt set også er mere regnfattige. I bjergene sørger den afkølingen af den opstigende luft for mere hyppige og kraftige nedbørsmængder end dem, man får i de andre dele af øen.
Linje 49:
==== Palma (Ciutat de Mallorca) ====
I den sydvestlige del af Mallorca åbner Palmabugten sig, og her ligger den gamle hovedstad for det tidligere kongerige Mallorca og det nuværende politiske og økonomiske centrum for ''Balearernes Selvstyrende Region''. [[Palma de Mallorca|Palma]] er grundlagt af romerne, da det [[Romerriget|romerske rige]] tog øen i besiddelse i året 123 f.Kr.. I dag (opgjort i 2009) lever der 401.270 mennesker i byen, og det vil sige næsten halvdelen (46,5 %) af Mallorcas indbyggere. For blot 100 år siden var tallet kun 67.544 (opgjort 1910).
Da regionen Palma kun omfatter byens og kommunens område, er den den mindste på øen, men den har den største befolkningstæthed. Regionen grænser mod vest til ''Serra de Tramuntana'', mod nord til ''Raiguer'', mod nordøst til ''Plà de Mallorca'' og mod sydøst til ''Migjorn''.
Syd for Mallorca ligger klippeøriget ''[[Cabrera
=== Geologi ===
[[Fil:Steep wall in Serra de Tramuntana.jpg|thumb|<div align="center">Serra de Tramuntana</div>]]
Mallorca tilhører sammen med de andre øer i Balearerne en forlængelse af de [[Betiske bjerge]], der geologisk set er en del af de andalusiske foldebjerge. Dette massiv, som er opstået under den [[alpidiske bjergdannelse]], består af stenmaterialer fra [[mesozoikum]], der blev aflejret som sedimenter i [[Tethyshavet]]. På grund af denne aflejring på havbunden er stenarten kalkrig og indeholder mange [[fossil]]er. Baggrunden for opfoldningen af de betiske bjerge og derfor også af bjergene på Mallorca er [[kontinentaldrift]]en, hvor den [[afrikanske plade]] i løbet af de seneste mere
Kalksten er dominerende på hele Mallorca, og den er temmelig letopløselig i vand, hvad der fører til dannelse af [[karst]] og langs kysterne til kraftigt overhængende klipper og opløsningsforvitringer. Bortset fra [[kalksten]] finder man første og fremmest [[dolomit]] i Mallorcas bjergregioner, ''Serra de Tramuntana'' og ''Serres de Llevant''. Desuden indeholder ''Serres de Llevant'' også [[mergel]], hvad der medfører en hurtigere [[erosion|nedbrydning]] af disse bjerge, sådan at bjergkæden i dag er væsentligt lavere end ''Serra de Tramuntana'' mod nordvest. Mergel er ler med et højt indhold af kalksten. Nedbrydningsmaterialerne blev skyllet i havet eller aflejret inde på øen, dvs. på ''Plà de Mallorca'', og det skabte lyse mergeljorde mod nordøst og jernholdige lerjorde i midten af Mallorca. På den måde fik jorden sin karakteristiske, rødlige farve.<ref>''Ein Felsen, der aus dem Meer gewachsen ist'', interview med geologen Rosa Mateos i ''Mallorca Magazin'', 2009, 13 side 62/63</ref>
Linje 160:
==== Naturbeskyttede områder ====
'''Land- og havnationalpark'''
* Den nationale, maritim-terrestriske naturpark l’Arxipèlag de [[Cabrera
'''Naturreservater'''
| |||