Diplodocus: Forskelle mellem versioner

De første [[Fossil|fossilerfossil]]er af blev opdaget og udgravet af S. W. Williston i 1877. Arten blev navngivet i 1878 af Othniel Charles Marsh. Den latinske artsbetegnelse[[Slægt (biologi)|slægts]]betegnelse er en [[Neologisme|neologistisk]] sammentrækning af det [[Oldgræsk|oldgræske]] διπλόος (diploos) "dobbelt" og δοκός (dokos) "bjælkebue". Navnet er en reference til de dobbeltgrenededobbelte chevronknoglerhæmalbuer, der sidder på undersiden af dyrets hale. Den dobbelte chevronknoglehæmalbue blev ved navngivningen anset som unik for diplodocus, men er senere blevet fundet hos andre medlemmer af diplodocidae-familien og hos ikke-diplocoidea sauropoder såsom ''Mamenchisaurus''.

''Diplodocus'' levede i det nuværende vestlige [[Nordamerika]] i [[Jura (geologi)|Sen juraJura-periodenepoken]] -'(også kaldet 'Malm''). Diplodocus er en af de mere almindeligt fundne dinosaurfossiler i Upper Morrison Formation ([[Colorado|Colorado, US]]), en fossilrig klippeformation aflejret i perioden fra 155 til 148 millioner år siden (''Diplodocus'' selv levede fra 154 til 150 mio. år siden)<ref name="test">[http://www.enchantedlearning.com/subjects/dinosaurs/dinos/Diplodocus.shtml www.enchantedlearning.com]</ref>. Morrison Formation-området var på den tid domineret af kæmpemæssige [[Sauropod|sauropoder]] bl.a. [[Brachiosaurus]], [[Barosaurus]] og [[Apatosaurus]].

Diplodocus er en af de bedst kendte dinosaurer, bl.a. på grund af dens letgenkendelige [[Anatomi|anatomi]] domineret af den abnormt lange hals og hale, der giver dyret en ikonisk fremtoning. I mange år var ''Diplodocus'' den længste dinosaurus endnu fundet. DyretDyrets gigantiske størrelse har formentlig fungeret som et naturligt forsvar mod rovdyr som [[Allosaurus]] og [[Ceratosaurus]], hvis fossiler kan findes i samme område, hvilket indikerer at dyrene har levet samtidigt med ''Diplodocus''.

[[FileFil:Longest dinosaurs1.png|thumb|left|Figur over forskellige sauropoders størrelse sammenlignet med et menneske, ''D. hallorum'' i grøn]]

''Diplodocus'' var en meget stor, [[Planteæder|planteædende]] dinosaur og en af de bedst kendte sauropoder. ''Diplodocus'' varhavde et karakteristisk udseendetudseende med en meget lang hals og hale. Dyret var formentlig omkring 27 meter lang med en hals på 8 meter og en hale på hele 14 meter.<ref name="test" /> Dyrets aparte udseende er det ofte blevet sammenlignet med en hængebro.

[[FileFil:Diplodocus BW.jpg|left|thumb|Rekonstruktion af ''D. carnegii'']]

''Diplodocus’'' kranium var meget lille i forhold til dyrets størrelse. Dyrets relative hjernestørrelse (måltemålt i forhold til vægt) var en af de mindste blandt dinosaurerne. ''Diplodocus’'' [[Encefaliseringskoefficient|encefaliseringskoefficient]] (EQ), forholdet mellem hjernens og kroppens vægt, er estimeret til sølesølle 0,2 EQ<ref name="test" />, hvilke ligger under både [[Stegosaurus|stegosaurus]]’ (0,6 EQ)<ref name="test4">[http://www.enchantedlearning.com/subjects/dinosaurs/dinos/Stegosaurus.shtml www.enchantedlearning.com], Stegosaurus</ref> og [[Velociraptor|velociraptor]]s (5.,8 EQ)<ref name="test5">[http://www.enchantedlearning.com/subjects/dinosaurs/dinos/Velociraptor.shtml www.enchantedlearning.com], Velociraptor</ref> (til sammenligning ligger et menneske på omkring 7,5 EQ <ref name="test3">http://videnskab.dk/blog/mennesker-og-dyr-hvordan-er-vores-hjerne-unik] videnskab.dk</ref>). [OBS. Encefaliseringskoefficient må ikke forveksles med [[Følelsesmæssig intelligens|følelsesmæssig intelligens]], der også forkortes EQ -Emotional Quotient]

På grund af dyrets lille hjernemasse blev der fremsagt en teori om, at Diplodocus, ligesom Stegosaurus, havde en ekstra hjerne placeret i et hulrum i dyretdyrets hofte, men det menes nu, at området kun var en udvidelse af rygmarven og ikke en sekundær hjerne.<ref name="test"6>[http://www.itsdinosaurs.com/8-diplodocus.html www.itsdinosaurs.com]</ref>

[[FileFil:Diplodocus caudal vertebrae NHM.JPG|thumb|CaudalHalehvirvlerne vertebrae ofhos ''D. carnegii'' showing the double-beamed chevronviser bonesde thatdobbelte thehæmalbuer genussom nameslægtsnavnet refersrefererer totil, [[Natural History Museum]], London.]]

''Diplodocus'' havde en ekstrem lang hale, der bestod af omkring 80 halehvirvler.<ref name ="Rogers05">{{cite book|title=The Sauropods:Evolution and Paleobiology|year=2005|chapter=Overview of Sauropod Phylogeny and Evolution|editor=Rogers KA & Wilson JA(eds)|author=Wilson JA|pages=15–49|publisher=Indiana University Press|isbn=0-520-24623-3}}</ref> Dette er næsten dobbelt så meget som tidligere arter af sauropoder (til sammenligning havde Shunosaurus 43). Halens længde har antageligt fungeret som en afbalancering af dyretdyrets lange hals, derudover er der fremsat spekulationer om, hvorvidt halen også har haft en forsvarsmæssig eller lydskabende (ved at svirpe halen som en pisk) funktion. Den midterste del af halen havde ”dobbeltgrenede” chevronknoglerhæmalbuer. Denne unormale forstærkning af dyrets chevronknoglerhæmalbuer har formentlig været nødvendig for at give halehvirvlerne yderligere støtte eller for at forhindre, at blodkarrene kunne blive knust under halens vægt, hvis denne blev presset imod jorden. Denne specielle dobbelt-chevrondobbelte hæmalbue er blevet fundet hos lignende dinosaurer.

Flere forskellige arter af ''Diplodocus'' blev beskrevet mellem 1878 og 1924. Det første fossil blev fundet ved Cañon City, Colorado af Benjamin Mudge og Samuel Wendell Williston i 1877. Året senere – i 1878 – blev eksemplaret navngivet ''Diplodocus longus'' (’long double-beam’) af palæontologen Othniel Charles March.<ref>Marsh OC. Principal characters of American Jurassic dinosaurs. Part I. American Journal of Science 3; 411–416 (1878).</ref> Flere ''Diplodocus'' -fossiler er siden blevet fundet i Morrison Formationen i staterne: [[Colorado]], [[Utah]], [[Montana]] og [[Wyoming]]. Fund af ''Diplodocus'' -fossiler er relativt almindeligt bortset fra dyrets [[Kranium|kranium]], som ofte mangler fra ellers komplette skeletter. Selvom ''D. carnegii'' ikke er typearten for Diplodocus, er denne den mest beskrevetbeskrevne og bedst kendte på grund af det store antal af afstøbninger af skelettet, der findes i museer over hele kloden.

De to sauropodartersauropodslægter Diplodocus og Barosaurus, der begge er fundet ved Morrison Formation, har begge meget lignende benknogler. Før i tiden blev mange enkeltstående fund af benknogler automatisk klassificeret som Diplodocus, men disse kan faktisk også havde stammet fra Barosaurus.<ref>{{cite book|author=McIntosh|year=2005|chapter=The Genus Barosaurus ([[Othniel Charles Marsh|Marsh]])|editor=Carpenter, Kenneth and Tidswell, Virginia (ed.)|title=Thunder Lizards: The Sauropodomorph Dinosaurs|pages=38&ndash;77|publisher= Indiana University Press|isbn=0-253-34542-1}}</ref>

[[FileFil:Hatcher Diplodocus.jpg|thumb|Hatchers originale rekonstruktion af et ''D. carnegii'' -skelet fra 1901]]

[[FileFil:SeismosaurusDB.jpg|thumb|''D. hallorum'' (tidligere kendt som ''Seismosaurus'')]]

*'''''D. longus''''', [type speciestypeart], kendt fra to kranier og en serie haleknogler. Fundet i Morrison Formation i Colorado og Utah.

*'''''D. carnegii''''' (el. ''D. garngiei''), opkaldt efter [[Andrew Carnegie]], den bedst beskrevne Diplodocus, pga. mange næsten komplette skeletter indsamlet af Jacob Wortman fra Carnegie Museum of Natural History i Pittsburgh, Pennsylvania. Beskrevet og navngivet af John Bell Hatcher i 1901

*'''''D. hayi''''', kendt fra et ukomplet skelet fundet af William H. Utterback i 1902 nær Sheridan, Wyoming. Beskrevet i 1924.<ref>Holland WJ. The skull of ''Diplodocus''. Memoirs of the Carnegie Museum IX; 379–403 (1924).</ref>

*'''''D. hallorum''''', først beskrevet og navngivet i 1991 af David Gillette som ''Seismosaurus halli'' ud fra et ukomplet skelet, der omfattede rygsøjle, bækkenet og ribben. I sin rapport beregnede Gillette ''S. halli''s længde til op til 52 meter, hvilket var rekordlangt. Senere undersøgelser har dog vist at David Gillette lavede en fejl i sin rekonstruktion af halen. Midterste halehvirvler skulle i virkeligheden havde været placeret langt længere fremme på dyret, hvilke forkortede dyret samlede længe til omkring 33 meter.<ref name="gillette"> [http://www.hmnh.org/archives/2007/01/28/the-sinking-of-seismosaurus/ www.hmnh.org], The Sinking of Seismosaurus. </ref> George Olshevsky forsøgte senere at få gennemført en rettelse af navnet til ''S. hallorum'', pga. forkert grammatik brugt af Gillette.<ref name="gillette" /> I 2004 blev der fremsagt en teori om, at Seismosaurus bare var et [[Synonym (taksonomi)|juniorsynonym]] for Diplodocus. Dette blev opfulgt af en detaljeret publikation i 2006, der ikke bare omdøbte arten til ''Diplodocus hallorum'', men også foreslog at fossilet ''D. hallorum'' kunne vise sig at være et eksemplar af ''D. longus''.

*'''''D. lacustris''''', nomen dubium, navngivet af Othniel Charles Marsh i 1884, ud fra fossile fund af en mindre ''Diplodocus''. Det menes nu, at dette fund er et ufuldvoksentikke fuldvoksent individ frem for en særskilt art.

På grund af den store mængde af fossiler er Diplodocus en af de bedst studerede dinosaurer. HenoverHen over årene er mange aspekter af dens levevis blevet belyst gennem forskellige teorier.

[[FileFil:Diplodocus by Hay 1910.jpg|thumb|En tidlig rekonstruktion af Oliver P. Hay (1910), med spredte, kravlende ben<ref>Hay, O. P., 1910, Proceedings of the Washington Academy of Sciences, vol. 12,, pp. 1–25</ref>]]

Beskrivelsen af ''Diplodocus’'' kropsholdning har ændret sig betydeligt over årene. For eksempel en rekonstruktion fra 1910 af Oliver P. Hay skildrer to ''Diplodocus'' med spredte firben-lignende ben stående ved en flodbred. Hay mente at ''Diplodocus'' havde en kravlende, firben-lignende gangart med spredte lemmer<ref>Hay, Dr. Oliver P., "On the Habits and Pose of the Sauropod Dinosaurs, especially of Diplodocus." The American Naturalist, Vol. XLII, Oct. 1908</ref>, og Hay blev støttet af Gustav Tornier. Denne hypotese blev udfordret af W. J. Holland, som demonstrerede at en kravlende Diplodocus, på grund af dens store bug, ville havde slæbt en grøft efter sig.<ref>Holland, Dr. W. J., "A Review of Some Recent Criticisms of the Restorations of Sauropod Dinosaurs Existing in the Museums of the United States, with Special Reference to that of Diplodocus carnegii in the Carnegie Museum", The American Naturalist, 44:259–283. 1910.</ref> Senere fund af sauropodfodspor i 1930’erne modbevidstmodbeviste til sidst Hays teori.

[[FileFil:DiplodocusDB.jpg|left|thumb|Afbildning af ''D. longus'' med horisontal hals, fleksibel "piske"-hale og næsebor placeret langt nede på snuden.]]

I tidlige rekonstruktioner blev ''Diplodocus'' ofte afbilledetafbildet med dets hoved og hals højt løftet, hvilket ville havde gjort dem i stand til at græsse fra de høje trækroner. Men studier med brug af computermodeller har vist at halsens normalposition må have være horisontal i stedet for vertikal, og videnskabsfolk – herunder Kent Stephens – har brugt disse studier som argument for at sauropoder – inklusiv Diplodocus – ikke rejste deres hoveder højere end skulderniveau eller lidt her over.<ref name="stevens05">{{cite book|author=Stevens KA, Parrish JM|year=2005|chapter=Neck Posture, Dentition and Feeding Strategies in Jurassic Sauropod Dinosaurs|editor=Carpenter, Kenneth and Tidswell, Virginia (ed.)|title=Thunder Lizards: The Sauropodomorph Dinosaurs|pages=212&ndash;232|publisher= Indiana University Press|isbn=0-253-34542-1}}</ref><ref name="Upchurch2000">{{cite journal|last=Upchurch |first=P, ''et al.''|title=Neck Posture of Sauropod Dinosaurs|journal=Science|volume= 287|page= 547b | doi=10.1126/science.287.5453.547b |year=2000|url=http://www.sciencemag.org/cgi/reprint/287/5453/547b.pdf|format = PDF | accessdate =2006-11-28 }}</ref>