Forskel mellem versioner af "Århushistorie"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 8 år siden
"aa"
m (Hubertus flyttede siden Århushistorie til Aarhushistorie: Standardiserer)
("aa")
'''ÅrhushistorierAarhushistorier''' er en type [[vittighed]] der blev kendt i sidste halvdel af [[1900-tallet]]. Det er en genre, der er beslægtet med [[molbohistorie]]r, [[gåde]]r og f.eks. [[Alle børnene]]-historier.
 
ÅrhushistorienAarhushistorien adskiller sig på formen, ud over at den tillægges at foregå i [[ÅrhusAarhus]]. Den kan siges at være molbohistoriens afløser; men hvor molbohistorien er karakteriseret ved at være en lille fortælling af længde som en kort [[novelle]], så er århushistorienaarhushistorien karakteriseret ved i almindelighed at være ganske kort og ofte at blive fremført som et kort spørgsmål med efterfølgende kort forklaring. Hovedindholdet er imidlertid at ville formidle, at århusianereaarhusianere er uintelligente, ligesom tidligere tiders molboer siges at have været det.
:''Eksempel: "Hvorfor hælder århusianerneaarhusianerne vand på deres computer? – De vil surfe på nettet."''
I stedet for at stille et spørgsmål, der alligevel kun kan besvares af dem, der kender historien på forhånd, kan man også gå direkte til udsagnet, der i lighed med molbohistoriens pointe udstiller en bestemt befolkningsgruppe som mindrebegavede.
:''Eksempel: "Kender du den om århusianerenaarhusianeren, der sad og kiggede i telefonbogen, og som sagde: »Jensen, Jensen, Jensen, Jensen... Det var dog fantastisk, så mange telefoner den mand har!«"''
Når en århushistorieaarhushistorie fremføres som spørgsmål, er den meget beslægtet med gåder, for i almindelighed kan man ikke besvare spørgsmålet uden at kende svaret på forhånd.
 
== Schildbürgere og Østfriserne ==
I [[Tyskland]] har man en sammenlignelig genre, nemlig med de gamle historier om ''die Schildbürger'', der direkte svarer til vore [[molbohistorie]]r. Historierne ligner hinanden til forveksling, og med de nyere historier om de dumme østfrisere fra [[Østfrisland]], og disse sidste, ''die Ostfriesenwitze'', svarer i stort tal til århushistorierneaarhushistorierne, så der kan være mistanke om, at de ikke er opstået selvstændigt, men er blevet oversat, dog med undtagelse af de historier, der er meget egnsspecifikke.
:''Eksempel: "Hvorfor har østfriserne firkantede æg? Det er for at de ikke skal trille ned ad diget!"''
Den findes ikke som århushistorieaarhushistorie, fordi i ÅrhusAarhus-egnen findes slet ikke diger.
 
Modsat findes der så århushistorieraarhushistorier, der også forudsætter en vis om ikke lokal så ihvertfald national indforståethed:
:''Ældre eksempel: "Ved du, hvem der er århusianernesaarhusianernes tv-favorit? Det er Jørgen Clevin , for han klipper alting ud i pap."''
Den forudsætter, at modtageren har set nu afdøde [[Jørgen Clevin]]s tv-udsendelser, hvor han klippede og klistrede med pap og papir, og at modtageren kender talemåden "at skære det ud i pap".
 
== Litteratur ==
Chr. Erichsens Forlag har udsendt flere samlinger af århushistorieraarhushistorier af H.A. Yearhouse:
* ''De første 59 Aarhus-historier'', 1973
* ''60 nye Aarhus-historier'', 1974
12.096

redigeringer