Forskel mellem versioner af "Arden"

2.316 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
småret
(Opdatering af indbyggertal)
(småret)
 
Indtil [[2007]] var Arden hovedby i den nu nedlagte [[Arden Kommune]].
 
Arden opstod omkring trinbrættet ''Hesselholt'' med anlæggelse af jernbanen op gennem [[Jylland]]. De oprindelige byer i omegnen er ''Store Arden'', som er den egentlige handelsby, samt [[Lille Arden]] længere mod øst. Navnet ''Arden'' opstod først senere, og på matrikelkort over byen eksisterer "Arden" slet ikke som benævnelse. Her er det dels "Store Arden" og "Hesselholt" der anvendes.
 
Arden har en række butikker, supermarkeder, banker osv. Der findes også en folkeskole og to idrætshaller samt en svømmehal. Der går jævnligt tog og busser til og fra den lille by.
 
Arden er desuden hvert år hjemsted for [[Arden Digtfestival]].
 
== Historie ==
 
Arden stationsby opstod omkring [[trinbræt]]tet ''Hesselholt'' ved anlæggelse af den jyske længdebane op gennem [[Jylland]] i 1869 på strækningen fra Randers til Ålborg. De oprindelige landsbyer i omegnen var Hesselholt lidt vest for stationen, [[Store Arden]] noget øst for stationen samt [[Lille Arden]] længere mod øst. Navnet ''Arden'' for stationsbyen opstod først senere, og på matrikelkort over byen eksisterer "Arden" slet ikke som benævnelse. Her er det dels "Store Arden" og "Hesselholt" der anvendes.
 
Stationsbyen voksede hurtigt: en kro anlagdes, et [[andelsmejeri]] oprettedes 1887, [[missionshus]] 1898, telegrafstation, telefoncentral og postekspedition samt et dampsavværk, der i 1924 sysselsatte 50-60 personer. Byen fik skole, brugsforening, købmandshandler, en [[sparekasse]] i 1909, en [[bank]] i 1917, [[teknisk skole]], stadion, lystanlæg, biograf, filialkirke i 1934, kommunekontor, alderdomshjem i 1957. I 1961 havde byen blandt andet en sodavandsfabrik, bogtrykkeri, [[teglværk]], cementvarefabrik, maskinsnedkeri, [[savværk]], emballagefabrik og maskinfabrik.
 
I 1930 var indbyggernes sysselsætning efter næringsveje således: 99 levede af landbrug m.m., 415 af industri og håndværk, 104 af handel og omsætning, 109 af transport m.m., 32 af tjenesteydelser, 80 ved husgerning, 104 var ude af erhverv og 32 havde ikke opgivet næringsvej.<ref>Statistisk Tabelværk, s. 149</ref>
 
Indbyggertallet voksede støt gennem det 20. århundrede:
 
{| class="wikitable"
|-
! År
! Antal boliger
! Antal indbyggere
|-
| 1906
| align= right|
| align= right| 627
|-
| 1911
| align= right|
| align= right| 717
|-
| 1916
| align= right| 171
| align= right| 715
|-
| 1921
| align= right|
| align= right| 704
|-
| 1925
| align= right| -
| align= right| 720
|-
| 1930
| align= right| 242
| align= right| 975
|-
| 1935
| align= right| 331
| align= right| 1.171
|-
| 1940
| align= right| -
| align= right| 1.068
|-
| 1945
| align= right| 419
| align= right| 1.341
|-
| 1950
| align= right| -
| align= right| 1.389
|-
| 1955
| align= right|
| align= right| 1.356
|-
| 1976
| align= right| -
| align= right| 1.618
|-
| 1981
| align= right| -
| align= right| 1.967
|-
| 1986
| align= right| -
| align= right| 2.060
|-
| 1989
| align= right| -
| align= right| 2.177
|-
| 1996
| align= right| -
| align= right| 2.331
|-
| 2000
| align= right| -
| align= right| 2.325
|-
| 2004
| align= right| -
| align= right| 2.429
|-
| 2008
| align= right| -
| align= right| 2.425
|-
|}
 
== Litteratur ==
 
* Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' 5 rk, litra A nr 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935)
* J.P.Trap: Danmark, 1-5 udgave
 
== Kilder ==
93.103

redigeringer