|
'''Helligdag''' er en dag, som har en særlig [[Religion|religiøs]] betydning. Helligdage er ofte [[fridag]]e, men dette varierer fra land til land.
{{uddybende| Officielle danskeDanske helligdage}} ▼
[[Danske helligdage]] er officielt definerede som [[folkekirken]]s helligdage.
Selvom [[søndag]] i den [[kristendom|kristne]] kultur er en helligdag, betegnes den ofte ikke som en helligdag, og i f.eks [[køreplan]]er skriver man ofte "søn- og helligdage".
En ''søgnehelligdag'' er en helligdag der falder på en dag, som ellers ville være en normal arbejdsdag. En ''søgnedag'' er det samme som en [[hverdag]].
== Danske helligdages historie ==
Den første helligdagslov i Danmark er fra [[12. marts]] [[1735]], hvor kong [[Christian 6.]] udsender en bekendtgørelse om ''Sabbaten og andre Helligdages tilbørlige Helligholdelse''.
Den havde strenge regler for, at folket skulle gå i kirke på bestemte dage, fx i påsken. Der var også regler om at man ikke måtte arbejde på disse dage, undtaget var apotekerne. Og bagerne skulle indrette deres bagning, så dette ikke skete på helligdagene under [[højmesse]]n.
Og så måtte der naturligvis ikke "holdes [[komedie]], [[skuespil]] og deslige søn- og helligdage eller aftenen før."
Med [[Helligdagsreformen af 1770]] fik vi en helligdagskalender, som i store træk lagde grunden til beregningen af den helligdagskalender, vi bruger i Danmark i dag. Reformen var et resultat af [[oplysningstiden]]. Man ønskede at fjerne de sidste rester af [[katolicisme]]n, og mente at forøge respekten for helligdagene, når der ikke længere var sådan en overflod af dem. Desuden kostede helligdagene [[stat]]en store beløb i tabt produktion. Ikke mindst var de allerede afskaffet af andre [[Protestantisme|protestantiske]] lande: «''Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand [[Gud]]s Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning.''»
<ref>Frode Korslund: «Utdatert pinsedag», ''Dagens Næringsliv'' 11.juni 2011</ref>
Frem til [[1845]] var det ved lov påbudt, at alle borgere skulle deltage i [[gudstjeneste]]n på de kirkelige helligdage.
Udgangspunktet for beregningen af (kirkens) helligdage er påsken, der beregnes ud fra et indviklet system med påske-fuldmånen, et gyldental og epakten, den såkaldte Gaussiske påskeregel. [[Påske]]n kan falde mellem [[22. marts]] og [[25. april]].
▲{{uddybende|Officielle danske helligdage}}
* '''[[Nytår]]sdag''' - [[1. januar]]
* '''[[Skærtorsdag]]''' - torsdag før påskesøndag
| 