The Stranglers: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 7:
|Medlemmer = [[Jean-Jacques Burnel]]<br/>[[Baz Warne]]<br/>[[Jet Black]]<br/>[[Dave Greenfield]]
}}
'''The Stranglers''' er et engelsk [[rock]]-band. Gruppen blev dannet i [[Guildford]] i [[1974]].
 
The Stranglers (Kvælerne) opnåede popularitet under den engelske [[punk]]bølge, som de blev associeret med, selvom de aldrig blev anset for ren punk af flere årsager: Dels var de ældre end medlemmerne af de øvrige punkbands, dels var The Stranglers var ogsåteknisk dygtigere rent teknisk, og mere melodiske musikalsk. Teksterne var mere intellektuelle og handlede eksempelvis om præstestyret i Iran, australsk indenrigspolitik eller genetisk manipulation, krydret med skæv humor. BandetsNavnet 3"The Stranglers" opstod i bandets førstetidlige pladerår, hvorafda denbassist førsteJJ erBurnel '[[Rattusefter Norvegicus]]'endnu fraen 1977,upopulær blevoptræden udgivetstormede ud i enbackstageområdet periodeog udbrød 18(med måneder,henvisning hvilkettil gavpublikums demnegative etreaktion kraftigt afsætbandet): og-"Well, enthe fanskare.stranglers have done it again!"
 
Bandets 3 første plader, hvoraf den første er '[[Rattus Norvegicus]]' fra 1977, blev udgivet i en periode på 18 måneder, hvilket gav dem et kraftigt afsæt og en dedikeret fanskare.
Efter de første plader blev The Stranglers af deres managere anbefalet at splitte op og gå solo hver især; men de nægtede, og begyndte at eksperimentere med andre [[genre]]r. I starten af 80erne hittede de i flere europæiske lande med en stribe popnumre, men deres popularitet faldt.
 
Efter de første plader blev The Stranglers af deres managere anbefalet at splitte op og gå solo hver især; men de nægtede, og begyndte at eksperimentere med andre [[genre]]r. I starten af 80erne hittede de i flere europæiske lande med en stribe popnumre, men deres popularitet faldt løbende.
 
Musikalsk var de første plader drevet af bassist Jean-Jacques Burnels melodier og Cornwells tekster, men især fra 3. plade begyndte keyboardspiller Dave Greenfield at sætte sit præg på melodierne, og er også skaber af bandets største hit 'Golden Brown' fra 1982. Greenfields stil mindede om Ray Manzereks, keyboardspiller i [[The Doors]], men Greenfield siger i David Buckleys biografi om The Stranglers, ''No Mercy'', at han ikke kendte til The Doors før et stykke inde i karrieren. Hugh Cornwell gentager dette i biografien ''Hugh Cornwell - The Stranglers Song By Song''.
Line 19 ⟶ 21:
Efter Hugh Cornwells afsked rekrutterede bandet guitarist Paul Ellis og sanger Paul Roberts, som begge blev med bandet i en række år, før guitarist Baz Warne optog rollerne som både guitarist og sanger.
 
17 af bandets originale kompositioner mellem 1977 og 1986 nåede den britiske top 40. Bortset fra nogle remixes og genudgivelser havde The Stranglers derefter ingen top 40 hits før 2004-udgivelsen ''Norfolk Coast'', som kastede top 40 hittet "Big Thing Coming" af sig. Umiddelbart efter denne udgivelse forlod Paul Roberts bandet.
The Stranglers turnerer stadig og har udgivet det 17. studiealbum "Giants" i foråret 2012.
 
The Stranglers turnerer stadig som kvartet og har udgivet det 17. studiealbum "Giants" i foråret 2012.
 
===Bibliografi===