[[Fil:Danmarks_Kirker_udvalg.jpg|thumb|175px|Et udvalg af de mange hefter og bind, som foreløbig er udgivet.]]'''''Danmarks Kirker''''' er et [[opslagsværk]] om [[Kirke (bygning)|kirker]] i [[Danmark]]. Det har været under udgivelse siden [[1933]] med artikler skrevet af fagfolk fra [[Nationalmuseet]]. Værket er i lighed med ''[[Trap Danmark]]'' organiseret topografisk efter [[Danmarks amter (1793-1970)|Danmarks amter før 1970]] og begyndte med en behandling af [[Præstø Amt]].
WIKIPEDIA ER SKIDT JEG KAN BARE GÅ IND OG SKRIVE SÅDAN HER!? OG DER MANGLER OM KIRKER I 1500-TALLET!
De enkelte kirker beskrives med en historisk indledning om kirkens tilhørsforhold, hvorefter dens beliggenhed, [[kirkegård]] og selve bygningerne beskrives. Dertil knyttes så en beskrivelse af [[kalkmaleri]]er, inventar ([[altertavle]], [[døbefont]] m.m.) og gravminder ([[epitaf]]ier, [[gravsten]] m.m.).
Værket blev grundlagt af [[Mouritz Mackeprang]], der var [[direktør]] for Nationalmuseet. I [[1926]] lagde Mackeprang en plan frem for værket og året efter kunne redaktionsarbejdet begynde med [[Victor Hermansen]] som [[Sekretær (arbejde)|sekretær]]. Finansieringen kom fra [[Carlsbergfondet]] og [[Ny Carlsbergfondet]]. I [[1937]] blev [[filolog]]en [[Erik Moltke]] fuldtidsansat til at arbejde på værket og i [[1944]] blev [[arkitekt]]en [[Elna Møller]] ansat. I [[1950'erne]] blev redaktionen udvidet og i [[1992]] var der otte redaktører ansat.
Den oprindelige finansiering fra Carlsbergfondene blev efter få år til en ligelig fordeling mellem staten og de to [[fond (institution)|fonde]]. I [[1978]] blev denne model ændret, således at staten – mere præcist [[Kulturministeriet]] – står for 50%, Carlsbergfondene for 25% og de amter, der er under behandling, for de sidste 25%. Derudover yder Nationalmuseet støtte ved at stille lokaler til rådighed og stå for trykningen.
Oprindelig var der sat den begrænsning for værket, at det ikke skulle behandle tiden efter ca. [[1850]], dvs. kirker opført efter 1850 skulle ikke medtages og inventar efter denne tid kun kort nævnes. Dette er man dog senere afveget noget fra.
