Aalborg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 109.59.67.50, fjerner ændringer fra Magamma (diskussion | bidrag)
Erstatter siden med 'm'
Linje 1:
m
{{Infoboks by
|navn = Aalborg
|indfødtnavn =
|mindrebillede1type = Segl fra 1421
|mindrebillede2type = Købstadsvåben
|mindrebillede1 = Aalborgs byvaaben 1421 jth.jpg
|mindrebillede2 = Aalborgs våben.png
|billede = Udsigt over Aalborg fra Skovbakken.jpg
|billedtekst = Udsigt over Aalborg
|motto = "Vild med Verden", <small> på engelsk "Seize the World" </small>
|land = Danmark
|ledertype = Borgmester
|leder = [[Henning G. Jensen]]
|adminenhedtype1 = Region
|adminenhed1 = [[Region Nordjylland]]
|adminenhedtype2 = Kommune
|adminenhed2 = [[Aalborg Kommune]]
|adminenhedtype3 =
|adminenhed3 =
|år = "Alabu" skrevet på mønter fra [[1035]]. Købstadsrettigheder i [[1342]].
|postnr = 9000, 9200, 9210, 9220, 9400
|indbygtype1 = Aalborg by
|indbyg1= 104.885
|indbyg1år = 2012
|indbygtype2 = Byområde <small>(''Aalborg-Nørresundby'')<small/>
|indbyg2 = 126.556
|indbyg2år = 2012
|indbygtype3 = Kommunen
|indbyg3= 201.142 (2012)
|indbyg3år =
|indbyg3areal = 1.143,99
|indbyg3tæthed = 175,82
|tidszone = +1
|højde = 5
|webside = www.aalborgkommune.dk
|landkort=Nordjylland
|label=Aalborg
|korttekst =Aalborgs beliggenhed i Nordjylland
|bredde_grad=57|bredde_min=3|bredde_sek=4|bredde_ret=N
|længde_grad=9|længde_min=55|længde_sek=10|længde_ret=E
|landiso = DK
}}
'''Aalborg''' eller '''Ålborg''' <ref>Se Retskrivningsordbogen, § 3.2.</ref> er en [[by]] i [[Region Nordjylland]] som med 104.885 indbyggere ([[2012|pr. 2012]]) i [[byområde]]t (126.556 inkl. [[Nørresundby]]) er [[Danmark]]s fjerdestørste by. [[Aalborg Kommune]] er Danmarks tredjestørste målt på befolkningstal, og opstod i sin nuværende form [[1. januar]] [[2007]] ved en sammenlægning af [[Aalborg Kommune (1970-2006)]] og nabokommunerne [[Hals Kommune|Hals]], [[Nibe Kommune|Nibe]] og [[Sejlflod Kommune|Sejlflod]].
 
== Navn ==
Byens navn kendes som ''Alabur'' og ''Alebu'' på mønter fra 1000-tallet. I [[Kong Valdemars Jordebog]] hedder den ''Aleburgh''. Navnet menes at komme af ''áll'', der er en smal strøm eller sejlrende.
 
=== Stavemåde Å/Aa ===
Aalborg er ligesom [[Aabenraa]] en af de danske byer, hvor der har været strid om stavemåden. Retskrivningsreglerne anbefaler ''Ålborg'', men sideformen ''Aalborg'' er nu også tilladt (i ''[[Retskrivningsordbogen]]'' står den i parentes). I den officielle stednavneliste står der også ''Ålborg'', men med en note om, at "den lokale kommune ønsker å, Å skrevet som aa, Aa". <ref>[http://levende.kms.dk/su/sunavn.htm Autoriserede stednavne i Danmark], Stednavneudvalget</ref>
 
Stavemåden med Å blev indført efter [[retskrivningsreformen i 1948]]. Undervisningsminister [[Bertel Haarder]] og kulturminister [[Mimi Jacobsen]] bestemte i 1984, at kommunerne selv kunne vælge stavemåde, <ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=85832 Cirkulære om anvendelse i statstjenesten af Å-å/Aa-aa i danske stednavne (CIR nr. 26 af 15.3.1984)], retsinfo.dk</ref> hvilket gik imod stednavneudvalgets og [[Dansk Sprognævn]]s råd. <ref>Vibeke Sandersen: ''Om bogstavet å'', i [http://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/2002-3.pdf Nyt fra Sprognævnet], 2002/3</ref>
 
Siden 1980'erne har [[DSB]], [[Post Danmark]] og [[Kort- og Matrikelstyrelsen]] genindført stavemåden Aalborg på skilte m.v. i tråd med kommunens ønske. De fleste indbyggere identificerer sig kraftigt med Aa-staveformen, og byen er ligefrem blevet kaldt ''Dobbelt A'' som et kælenavn fra titlen på en sang af den lokale rapmusiker [[Niarn]].
 
På ikke-skandinaviske sprog staver man oftest Aalborg med "Aa" af praktiske grunde.
 
== Historie ==
[[Fil:Jernalder kvinnegrav Aalborg.jpg|thumb|left|200px|Kvindegrav fra Sønderholm mellem Aalborg og Nibe. [[Romersk jernalder]], ca. 400 e.v.t. Udstillet på Aalborg Museum]]
Byen Aalborgs historie strækker sig over 1.000 år tilbage. ''Alabu'' er det første kendte navn for Aalborg, det er skrevet på mønter fra [[1040'erne]]. Byen fik [[købstadsrettigheder]] i [[1342]].
 
=== Forhistorie ===
Selve byen menes at være grundlagt i [[vikingetiden]], men området har været beboet af mennesker i meget længere tid. Byens placering skyldes, at der her var et godt overfartssted over [[Limfjorden]], der her snævrede ind, kombineret med de gode havnemuligheder der, hvor [[Østerå]] mundede ud i fjorden. <ref>Bergman Møller (2000) s. 38</ref> I [[jernalderen]] lå der landsbyer på flere af de [[kridt]]høje, som det moderne Aalborg er bygget. De mest betydningsfulde af dem var [[Lindholm Høje]], [[Tranders]] og [[Hasseris]]. På Lindholm Høje er gravpladsen, der var i brug 400 e.v.t. – 1000 e.v.t., stadig synlig.
 
=== Vikingetid ===
[[Fil:Aalborg - Lindholm Høje 10 ies.jpg|thumb|200px|Lindholm Høje, 2008]]
Den første egentlige [[Bymæssig bebyggelse|bymæssige bebyggelse]] opstod sandsynligvis ved Østerås udløb i Limfjorden i det område, hvor de moderne gader [[Algade (Aalborg)|Algade]] og [[Boulevarden (Aalborg)|Boulevarden]] krydser i dag. Åen fungerede som [[havn]] i lighed med mange andre lignende handelspladser i [[Danmarks forhistorie#vikingetiden|vikingetidens Danmark]]. Under de ældste byhuse blev der fundet spor efter landbrug, herunder pløjespor. Tilsyneladende har der fra ca. 800 ligget en landsby på stedet. <ref>Bergman Møller (2000) s. 35-36</ref>
 
I 1994 til 1995 blev der gennemført en større [[arkæologi]]sk undersøgelse af de ældste lag i Aalborg by. Disse undersøgelser gav et bedre kendskab til byens tidlige historie. Man konstaterede bl.a., at der i [[900-tallet]] var sket forandringer i området omkring åmundingen. Der begynder at dukke spor af håndværk og værksteder op, ligesom der kan konstateres [[grubehus]]e og en handelsplads. Pladsens struktur minder om den, der bl.a. kendes fra [[Ribe]] i [[700-tallet]], dvs. der er ikke tale om en egentlig permanent by, men snarere om en [[markedsplads]], hvor der med mellemrum har været aktivitet. Handels- og værkstedspladsen har nok været i funktion indtil midten af 1000-tallet. Den blev nok afløst af den første egentlige by med helårsbebyggelse. Den ældste gade er Algade, og husene blev opført med gavlen vendt mod hovedgaden. Der er desuden fundet spor af huse fra omkring samme tid på den anden side af åen. Der har formentlig været kongelige interesser i stedet fra begyndelsen, men kongemagtens forbindelse bliver tydelig i 1035-1042, da [[Hardeknud]] slog [[mønt]]er i byen, det samme skete i [[Ārōs|Aarhus]].
 
Fra disse mønter stammer desuden den ældste benævnelse af byens navn: ''Alabu''. <ref>Bergman Møller (2000) s. 35-38</ref> Også kongerne [[Knud den Hellige]] og [[Erik Ejegod]] fik slået mønt i byen. Der er fundet spredte spor efter håndværk i nærheden af åen fra hele perioden år 700 til 1000, men jordlagene vise, at agermarker afløste bygninger.{{kilde mangler|dato=Uge 47, 2009}} På hver side af åen blev der opført en [[Kirke (bygning)|kirke]], hvor der er fundet grave dateret til 995-1025.{{kilde mangler|dato=Uge 47, 2009}}
 
[[Fil:Kbh Mus Aalborgstuen 2.jpg|thumb|left|''Aalborgstuen'', borgerstue fra 1600-tallet, i dag opstillet på Aalborg Museum.]]
 
=== Middelalder og nyere tid ===
[[Fil:Aalborg Stenhus01.jpg|thumb|Købmand [[Jens Bang (handelsmand)|Jens Bang]] byggede dette hus i [[renæssance]]stil i 1624]]
I [[Danmarks middelalder|middelalderen]] blomstrede Aalborg, den fik tildelt købstadsrettigheder i 1342, og blev en af Danmarks største byer. En udvikling der blev yderligere forstærket, da byen i 1516 blev tildelt [[monopol]] på handel med saltede [[sild]].
 
[[Aalborg Havn]] fik kongeligt privilegium som havn i perioden 1462-1490.
 
Købmands- og handelsforeningen ''Guds Legems Laug'' blev oprettet i 1481, efter lang tids handel med [[Hanseforbundet]]. Sildefiskeriet skabte forbindelser over [[Nordsøen]] til [[England]], men også handelen med [[Norge]] og Vest[[sverige]] var vigtig. Under [[Grevens fejde]] var byen dog hårdt ramt.
 
[[Skipper Clement]] brugte byen som hovedbase, men i december 1534 blev byen stormet af [[Johan Rantzau]]s tropper, der plyndrede og afbændte den. Det er blevet anslået, at omkring 2.000 mennesker mistede livet i den forbindelse. Dette kan have været en hævn for [[slaget ved Svenstrup]] få måneder før, hvor oprørshæren havde besejret [[Christian 3.|Christian d. 3.]]'s adelshær. I 1554 blev Aalborg [[Biskop|bispeby]]. I århundrederne, som fulgte efter voksede Aalborg atter, hovedsageligt på grundlag af det rige sildefiskeri omkring Jylland, der fik et særlig stærkt opsving i [[1680'erne]].
 
[[File:Aalborg_church.JPG|thumb|upright 1.0|Budolfi Kirke er Aalborgs domkirke]]
En række bygninger fra middelalderen er der stadig bevaret spor af. [[Gråbrødreklosteret (Aalborg)|Gråbrødreklosteret]], som lå på østsiden af Østerå, nævnes i 1268 og var et [[Franciskanerordenen|franciskanerkloster]]. Det blev formentlig opført omkring 1240, mens fransiskanerklosteret i Ribe fra 1232 er Danmarks ældste. Klosteret blev nedlagt i 1530, altså allerede før [[reformationen]]. Rester fra de nu nedrevne bygninger kan i dag ses i en underjordisk udstilling under Algade. Byens tredje kloster, det delte munke- og nonneklosteret [[Aalborg Kloster|Helligåndsklosteret]], blev stiftet 1451 for at hjælpe syge, forældreløse og fattige. Det blev omgjort til [[sygehus]] ved [[Reformationen]]. I dag fungerer bygningerne som [[plejehjem]]. [[Domkirke]]n [[Budolfi Kirke|Sankt Budolfi]] er opført i [[Gotik|gotisk stil]] og er fra slutningen af [[1300-tallet]]. Gammeltorv med huse fra ca. 1300 vidner om handelens rigdom i middelalderen.
 
=== Moderne tid ===
I 1767 begyndte fire præster i Aalborg at trykke et tidsskrift med nyheder. Det fik senere navnet [[Aalborg Stiftstidende]] og efter sammenlægning i 1999 med tre andre betydelige aviser i Nordjylland hedder avisen nu [[Nordjyske Stiftstidende]]. [[Aalborg Amtstidende]] udgav 1889-1971 en avis i Aalborg.
 
Omkring 1800 skete der en nedgang i sildefiskeriet, hvilket fik negativ indflydelse på byens økonomi. Den blev yderligere forværret i forbindelse med [[Wienerkongressen|Tabet af Norge]], hvor byen mistede sin vigtige rolle som knudepunkt for norgeshandelen og etableringen af Limfjordens Vestlige 'udgang', der betød, at byen mistede kontrollen med Limfjordsegnenes handel.
 
[[Aalborg Handelsskole]] blev grundlagt i 1875.
 
Aalborg fortsatte med at være Jyllands største by indtil 1850'erne, hvor denne status blev overtaget af [[Aarhus]]. Efter en voldsom [[industrialisering]] i 1890'erne var Aalborg i [[1900-tallet]] en udpræget industriby, kendt som byen med de rygende skorstene og hjemsted for flere store virksomheder indenfor især [[cement]] ([[Aalborg Portland]]) og [[Dansk Andels Cement]] (DAC), [[tobak]] ([[C.W. Obel]]), skibsbygning ([[Aalborg Værft]]) og [[alkohol|spiritus]] ([[De Danske Spritfabrikker]]). Byens storhedstid som industriby i vækst i årene omkring 1. verdenskrig er baggrund for Jakob Paludans bog "Jørgen Stein". Forfatteren boede selv i byen. De store rigdomme som blev akkumuleret i byen afspejles blandt andet i villakvarteret Hasseris og især Hasserisvej, som vel har landets største koncentration af palæer og patriciervillaer fra omkring 1900.
 
I forbindelse med den [[Operation Weserübung|tyske invasion af Danmark]] blev [[Flyvestation Aalborg|flyvepladsen]] meget tidligt erobret af tyske [[faldskærmssoldat]]er. Denne begivenhed regnes som den første, hvor faldskærmstropper blev brugt i krig. Under hele krigen havde flyvepladsen stor betydning for [[Luftwaffe (Wehrmacht)|Luftwaffe]].
 
I 1969 lukkede [[Aalborg Privatbaner]], og det blev slutningen på Aalborg som knudepunkt for en række jernbaner mod vest og øst.
 
Som følge af at byen ikke havde et universitet, blev Aalborg en udpræget arbejderby. [[Socialdemokratiet]] har haft flertal i mange år. I 1960 blev [[Aalborg Seminarium]] grundlagt og først i 1970'erne kom [[Aalborg Universitet]].
 
I slutningen af 1990'erne begyndte Aalborg som mange andre gamle havnebyer at udnytte en del af den store og centralt beliggende industrihavn til [[bolig]]er.
 
[[Fil:Utzoncenteraalborg.jpg|thumb|Utzoncenteret ligger på Aalborg havn]]
 
== Geografi ==
Aalborg er beliggende i det nordlige [[Himmerland]] på sydsiden af [[Limfjorden]] og via [[Limfjordstunnelen]], [[Limfjordsbroen]] og [[Jernbanebroen over Limfjorden]] er der forbindelse med [[forstad]]en [[Nørresundby]] på nordsiden, som ligger i det sydlige [[Vendsyssel]]. Samlet udgør Aalborg og Nørresundby ét [[byområde]].
 
=== Afstande ===
Aalborg ligger 120 kilometer nord for [[Aarhus]], 82 kilometer nord for [[Randers]] og 50 kilometer nord for [[Hobro]]. Aalborg ligger 50 kilometer syd for [[Hjørring]], 63 kilometer sydvest for [[Frederikshavn]] og 90 kilometer øst for [[Thisted]]. Der er 414 kilometer (via. [[Storebæltsbroen]]) til [[København]]. Til [[Hamborg]] er der 450 kilometer. Til [[Göteborg]] er der (via. Frederikshavn-Göteborg-færgen) 150 kilometer. Til [[Oslo]] er der 340 kilometer (via. [[Hirtshals]]-Oslo færgen).
 
=== Aalborg centrum ===
[[Fil:Aalborg NyTorv 2004 ubt.jpeg|left|250px|thumb|Nytorv med udsigt til blandt andet [[Danske Bank]] og [[Jyske Bank]].]]
I centrum af Aalborg findes [[Nytorv (Aalborg)|Nytorv]], der udgør byens mest centrale plads. Fra Nytorv udgår [[gågade]]n [[Bispensgade]] og et stykke fra torvet - via [[Østerågade]] - ligger gågaden [[Algade (Aalborg)|Algade]]. Den ene ende af denne - som dog ikke er gågade - løber op mod [[Budolfi Kirke]]. De to gågader, Nytorv samt de tilstødende gader udgør et af byens største handelssteder, som er samlet i foreningen [[Aalborg Centrum]]. På [[Gammeltorv (Aalborg)|Gammeltorv]], som også ligger i centrum, finder man byens gamle rådhus, [[Aalborg Rådhus]]. Et stykke fra Nytorv (via Ved Stranden og Borgergade) ligger en af Aalborgs mest trafikerede gader, [[Vesterbro (Aalborg)|Vesterbro]], som i den nordlige ende er forbundet med broen over Limfjorden til Nørresundby, Limfjordsbroen. Det er det eneste sted (foruden motorvejsforbindelsen i Limfjordstunnellen) hvor man kan krydse Limfjorden fra [[Aggersund]] i vest (bro) til [[Egense (Mou Sogn)|Egense]] i øst (færge). Østerågade bliver til gaden Boulevarden, som leder op til [[John F. Kennedys Plads]], [[Aalborg Busterminal]] og [[Aalborg Station]].
[[Fil:2006 08 22 094850 Aalborg 2ubt.jpeg|thumb|250px|Gammelt bindingsværkshus i Aalborg]]
 
=== Aalborgs bydele ===
Aalborg Kommune opdeler Aalborg i administrative [[planområde]]r. I alt er der 16 planområder. 5A Hasseris, 5B Skalborg, 6A Kærby, 6B Hobrovej, 7 Gug, 8A Aalborg Øst, 8B AAU-kvt., 9A Reberbansgade/Ryesgade-kvt., 9B Søhelte-kvt., 9C Klosterm/Vesterbro., 10A Aalborg City, 10B Ø-gade kvt., 11A Vejgaard, 11B Vejgaard Vest, 12A Nørresundby og 12B Sundby/Hvorup. <ref>Aalborg Kommune, Statistik om folketal 2009</ref>
 
Disse planområder kan opdeles i en funktionel [[bydel]]sbetegnelse der benyttes af Aalborgs indbyggere:
Aalborg Centrum, [[Øgadekvarteret (Aalborg)|Øgadekvarteret]], [[Vejgaard]], [[Aalborg Øst]], [[Aalborg Universitetskvarter]], [[Gug]], [[Skalborg]], [[Hobrovejskvarteret]], [[Kærby (Aalborg)|Kærby]], [[Hasseris]], [[Aalborg Vestby]] og [[Nørresundby]].
 
Flere af bydelene har lokale [[kvarter (by)|kvarterbetegnelser]].
* [[Aalborg Øst]] dækker bl.a. områderne [[Øster Sundby]], [[Øster Uttrup]] og [[Nørre Tranders (Aalborg)|Nørre Tranders]].
* [[Hasseris]] dækker bl.a. [[Mølholm (Aalborg)|Mølholm]] og [[Gammel Hasseris]].
* [[Skalborg]] dækker bl.a. [[City Syd]].
* [[Gug]] dækker bl.a. [[Grønlandskvarteret]], [[Gug Øst]] og [[Visse (Aalborg)|Visse]].
* [[Nørresundby]] dækker bl.a. [[Lindholm (Aalborg)|Lindholm]], [[Nørre Uttrup]], [[Bouet]].
* [[Hobrovejskvarteret]] dækker bl.a. [[Kornblomstkvarteret]].
* [[Aalborg Vestby]] dækker bl.a. [[Søheltekvarteret]] og øen [[Egholm (Limfjorden)|Egholm]]
* Godsbanearealet, [[Østre Havn]] og [[Eternitten]] (Nye Områder)
Se også:
* [[:Kategori:Bydele i Aalborg|Kategorien '''Bydele i Aalborg''']]
* [[:Kategori:Byer i Aalborg Kommune|Kategorien '''Byer i Aalborg Kommune''']]
 
=== Klima ===
Foråret i Aalborg er forholdsvist tørt og solrigt og typisk med temperaturer mellem 5&nbsp;°C - 10&nbsp;°C , men med mulighed for nattefrost og ikke sjældent temperaturer op til 15&nbsp;°C. Sommerne har i gennemsnit maksimumtemperaturer omkring 20&nbsp;°C og minimumstemperaturer på 12&nbsp;°C, men sommetider med temperaturer over 25&nbsp;°C dog sjældent over 30&nbsp;°C. Efteråret har typisk temperaturer mellem 6&nbsp;°C - 12&nbsp;°C og er præget af en del regn. September kan byde på sensommervejr, mens november sommetider byder på snefald. Vinterne har gennemsnitstemperaturer mellem −3 - 2&nbsp;°C, og sjældent lavere end −10&nbsp;°C. Nedbøren er typisk skiftende mellem regn, slud og sne.<ref name=dmi>{{kilde www |url=http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/klimanormaler.htm|titel={{da sprog}} Klimanormaler for Danmark|besøgsdato=12. maj 2009 |udgiver=Danmarks Meteorologiske Institut}}</ref>
 
{{Infoboks vejr
|sted = Aalborg
|Jan_målt_maks = 2
|Feb_målt_maks = 2
|Mar_målt_maks = 5
|Apr_målt_maks = 10
|Maj_målt_maks = 15
|Jun_målt_maks = 19
|Jul_målt_maks = 20
|Aug_målt_maks = 20
|Sep_målt_maks = 16
|Okt_målt_maks = 12
|Nov_målt_maks = 7
|Dec_målt_maks = 3
|År_målt_maks = 10,9
 
|Jan_målt = 0
|Feb_målt = 0
|Mar_målt = 2
|Apr_målt = 6
|Maj_målt = 11
|Jun_målt = 14
|Jul_målt = 16
|Aug_målt = 16
|Sep_målt = 12
|Okt_målt = 9
|Nov_målt = 4
|Dec_målt = 1
|År_målt = 7,5
 
|Jan_målt_min = -3
|Feb_målt_min = -3
|Mar_målt_min = -1
|Apr_målt_min = 2
|Maj_målt_min = 6
|Jun_målt_min = 10
|Jul_målt_min = 12
|Aug_målt_min = 11
|Sep_målt_min = 9
|Okt_målt_min = 6
|Nov_målt_min = 2
|Dec_målt_min = -1
|År_målt_min = 4
 
|Jan_målt_nedbør = 54
|Feb_målt_nedbør = 35
|Mar_målt_nedbør = 44
|Apr_målt_nedbør = 38
|Maj_målt_nedbør = 49
|Jun_målt_nedbør = 54
|Jul_målt_nedbør = 64
|Aug_målt_nedbør = 67
|Sep_målt_nedbør = 72
|Okt_målt_nedbør = 76
|Nov_målt_nedbør = 75
|Dec_målt_nedbør = 62
|År_målt_nedbør = 689
 
|kilde = Danmarks Meteorologiske Institut <ref name=dmi/>
|tilgået = 12. maj 2009
}}
 
== Demografi ==
[[Fil:Aalborg.jpg|thumb|500px|Aalborg fra luften. [[Nørresundby]] øverst.]]
På [[Himmerland]]ssiden bor der 104.885 (2012) indbyggere og i Nørresundby på Vendsysselsiden bor der 21.671 (2012). Samlet er der 201.142 (2012) indbyggere i Aalborg Kommune.
 
Historiske indbyggertal fra 1672-2006 <ref>[http://www.byhistorie.dk/koebstaeder/befolkning.aspx?KoebstadID=73 Danmarks købstæder: Aalborg - Historiske befolkningstal]</ref><ref>[http://www.statistikbanken.dk/BEF4A Statistikbanken Tabel BEF4A]</ref>.
{|{{prettytable}}
!Årstal
!Indbyggertal
!% +/-
|-
|1672
| 4.181
|
|-
|1769
| 4.425
| 5,84
|-
|1787
| 4.866
| 9,97
|-
|1801
| 5.579
|14,65
|-
|1834
| 7.048
|26,33
|-
|1845
| 7.477
| 6,09
|-
|1860
| 10.069
|34,67
|-
|1870
| 11.721
|16,41
|-
|1880
| 14.152
|20,74
|-
|1890
| 19.503
|37,81
|-
|1901
| 31.457
|61,29
|-
|1911
| 38.415
|22,12
|-
|1921
| 48.239
|25,57
|-
|1930*
| 59.091
|22,50
|-
|1940
| 74.681
|26,38
|-
|1950
| 87.883
|17,68
|-
|1960
| 96.436
| 9,73
|-
|1970
|100.587
| 4,30
|-
|1976
| 94.994
| -5,56
|-
|1981*
|114.302
|20,33
|-
|1986
|113.650
| -0,57
|-
|1990
|113.599
| -0,04
|-
|1994
|116.567
| 2,61
|-
|1998
|119.157
| 2,22
|-
|2002
|120.359
| 1,01
|-
|2006
|121.540
| 0,98
|-
|2010
|123.432
| 1,56
|-
|}
 
* Fra og med 1925 medregnes Hasseris kær og Gl. Hasseris. Fra og med 1930 medregnes Nørre Tranders, Rørdal Fabriksby, Øster Sundby og Øster Uttrup.
* Fra og med 1981 medregnes Nørresundby.
 
== Kultur og seværdigheder ==
Aalborg har et omfattende og levende kulturliv. I byen ligger [[KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg]], [[Aalborg Kunstpavillon]] og flere teatre: [[Aalborg Teater]], [[Det Hem'lige Teater]] og [[Teater Nordkraft]]. Der findes desuden tre biografer - [[BioCity (Aalborg)|BioCity]], [[Metropol (biograf i Aalborg)|Metropol]] og [[Biffen]].
 
Blandt de mest kendte historiske seværdigheder i Aalborg finder man [[Aalborg Kloster]], det underjordiske Gråbrødrekloster Museet, Budolfi Kirke, [[Aalborghus|Aalborghus Slot]] samt [[Jens Bangs Stenhus]].
 
Af øvrige attraktioner kan nævnes [[Utzon Center]], [[Aalborg Symfoniorkester]], [[Aalborg Tårnet]], [[Aalborg Zoo]], [[Aalborg Søfarts- og Marinemuseum]], [[Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum]], Lindholm Høje Vikingemuseum og Vikingegravplads.
 
=== Havnefronten ===
Aalborg Centrale Havnefront ligger foran middelalderbyen, hvor fjorden er smallest og danner et stort sving. Aalborg Centrale Havnefront skal opleves som en helhed med harmoni i materialer og belysning - belysningen som fik Den Danske Lyspris i 2011. Landskabet understreges af en sammenhængende promenade for bløde trafikanter. Promenaden udføres i asfalt, og der etableres sidde- og opholdstrapper, som går helt ned til vandet, samt bænke og udsigtsplatforme. Samlende for området, og en forudsætning for god og direkte sammenhæng mellem den tætte midtby og havneområdet, er det nye vejanlæg [[Strandvejen (Aalborg)|Strandvejen]]-Slotspladsen-Nyhavnsgade. Det samlede vejforløb er taget i brug foråret 2010. Vejen ombygges til en smuk bygade med biltrafik i to spor, midterhelle/venstresvingsbane, cykelstier, fortove, beplantning og vejbelysning. I området mellem Toldbodgade og Slotspladsen er frigivet store arealer til [[Jomfru Ane Parken]]. På havnen foran Jomfru Ane Parken ligger Havnebadet. På [[Østre Havn]] planlægges der at der skal bygges højhuse, som skal skabe en New-Yorker lignende skyline.
 
=== Kulturhuset Nordkraft ===
Et nyt kulturhus, [[Nordkraft (kulturhus)|Nordkraft]] som er et tidligere elektricitetsværk ved havnen. Beboerne i Nordkraft er: Aalborg Kickboxing Klub, Aalborg Kulturskole, [[Aalborg Kunstpavillon]], [[AAU]] Idrætsuddannelser, Azzurra Nordkraft, [[Biffen (Aalborg)|Biffen]], Café Utopia Nordkraft, Den Rytmiske, [[Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger|DGI]] Nordjylland, DGI-HUSET i Nordkraft, Dreamhouse, FOKUS Folkeoplysning, I. H. Aalborg, [[Jydsk Håndbold Forbund]], KUL, Kulturforeningen Baghuset, Kunsthal Nord, Nord Craft, Nordkraft Event, SIFA, Skråen, Sportskarate.dk, Teater Nordkraft og VisitAalborg.
 
=== Natteliv ===
Byen er også kendt for sit varierede natteliv, der er koncentreret i og omkring [[Jomfru Ane Gade]], der rummer mange [[diskotek]]er og [[restaurant]]er.
 
=== Sport ===
I Aalborg afholdes mange sportsarrangementer bla. Fjordmarathon, [[Aalborg Brutal Marathon]], VM i Militær Orienteringsløb 2012, [[Handelsbanken]] - Dana A-Kasse Grand Prix ([[cykelløb]]), Aalborg MTB Marathon ([[mountainbike]]), EM i sjipning 2013, EM i herrehåndbold 2014 og European Man Championships Bowling 2015.
 
==== Aalborg Boldspilklub (AaB) ====
Sportsligt er Aalborg primært kendt for sportsklubben [[Aalborg Boldspilklub|AaB]] fra [[1885]] og dermed en af landets ældste sportsklubber. Klubben har en [[fodbold]]afdeling, [[AaB Fodbold]], der spiller i [[Superligaen]] og to gange har deltaget i [[UEFA Champions League|Champions League]].
 
==== Øvrige sportsklubber ====
Byen rummer også floorballklubben [[Aalborg Flyers]], [[Aalborg KFUM Fodbold]], [[Idrætsklubben Aalborg Freja]], [[Idrætsklubben Chang Aalborg]] Idrætsklubben Lindholm IF, håndboldklubben [[Aalborg DH]], Basketballklubben Aalborg Basketball Klub (ABK) og [[Aalborg Studenternes Idrætsforening]] (AASI), hvor studerende både kan spille fodbold, håndbold og volleybold.
 
==== Sportshøjskolen ====
[[Aalborg Sportshøjskole]] ligger placeret i Vestbyen lige over for [[Aalborg Stadion]]. Skolen er en stor del af byens idræts- og kulturliv, idet eleverne bruger mange af sportsklubberne i Aalborg som sparringspartnere og efterfølgende ofte får trænerjobs i samme klubber. Fra Sportshøjskolen uddannes [[Diplomtræner]]e indenfor flere forskellige idrætter, man har mulighed for at forberede sig til et kommende studie, primært indenfor de [[Humanisme|humanistiske]] områder, eller man kan forberede sig til optagelsesprøven til [[Politiskolen]]. Yderligere afholder Aalborg Sportshøjskole et årligt motionsløb i foråret, ligesom der flere gange om året holdes åbne sangaftener med temaer som [[Beatles]], [[1960'erne]], [[Gasolin']] m.m.
 
== The Tall Ships' Races ==
[[The Tall Ships' Races]] har anløbet Aalborg Havnefront tre gange. Aalborg var senest vært for The Tall Ships Races i [[2010]], hvor 86 skibe lagde til i havnen. I løbet af fire dage havde Aalborg omkring 700.000 besøgende, der var arrangeret 80 koncerter fordelt på fem scener, og solen bragede ned over en stemningsfyldt havnefront.
 
Den internationale organisation, Sail Training International, der står bag den store kapsejlads, har udvalgt Aalborg til at være sluthavn i [[2015]].
 
== Transport ==
Byens centrum er meget mærket af at der kun er to hovedfærdselsårer der går over Limfjorden. Hovedvejen mellem Hjørring og Hobro går tværs igennem Aalborgs centrum i form af den lange gade [[Vesterbro (Aalborg)|Vesterbro]]. Beboere og folk der færdes igennem byen lærer hurtigt at i myldretiden er det umuligt at bruge hovedvejsåren gennem centrum da den er proppet af biler. Der er i stigende grad en debat i området om [[Den 3. Limfjordsforbindelse]].
 
=== Kollektiv transport ===
[[Fil:John F Kennedys Plads.JPG|thumb|John F. Kennedys Plads med [[Kennedy Arkaden]] og Aalborg Busterminal i baggrunden.]]
Aalborgs trafikale samlingspunkt er [[John F. Kennedys Plads]], hvor man både finder [[Aalborg Busterminal]] og [[Aalborg Station]]. Der er hyppige togforbindelser mod [[København]] (5½ t.), Aarhus (1½ t.), [[Hjørring]] (40 min.), [[Frederikshavn]] (1¼ t.) og [[Skørping]] (21 min.). Aalborg er et knudepunkt for bustrafikken i [[Region Nordjylland]] og har desuden [[Xbus|X-busforbindelser]] til Rønbjerg, [[Nykøbing Mors|Nykøbing M.]], [[Løkken]] [[Viborg]], Asaa, [[Frederikshavn]], [[Silkeborg]], [[Holstebro]], [[Randers]], [[Aarhus]], [[Esbjerg]] og [[Thisted]].
- I Aalborg er det muligt at bruge [[Rejsekort]] i alle byens busser og på [[Aalborg Nærbane]].
 
==== Tog ====
Med stationerne [[Lindholm Station|Lindholm]], [[Aalborg Vestby Station|Vestbyen]], [[Skalborg Station|Skalborg]] og [[Aalborg Station]], der alle betjenes af regionaltog, er Aalborg en af de relativt få byer i Danmark, der betjenes fra flere regionaltogs-stationer. DSB's InterCityLyn-tog stopper alle på Vestbyen, Lindholm og Banegården.
 
Kommunen betjenes også af tog via [[Aalborg Nærbane]], der ud over Aalborg Station standser i Lindholm, Vestbyen, [[Svenstrup (Aalborg Kommune)|Svenstrup]] og Skalborg.
 
==== Bus ====
Byen betjenes af 15 almindelige bybuslinjer, 3 servicebuslinjer, 1 flexbuslinje samt 4 metrobuslinjer. [[Metrobus|Metrobusserne]] kører ikke efter en decideret plan, men ankommer med et bestemt interval, i dagtimerne typisk hvert 7.-8. minut. De minder således om [[A-bus]]serne i København.
Der er omkring 55.000 påstigninger i Aalborg kommune i hverdage <ref>[http://www.blivbuschauffor.dk/default.aspx?m=2&i=177 Ofte stillede spørgsmål - og svar - Nordjyllands Trafikselskab<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
* '''{{Rød linje|1}}''' (Fællesstrækningen)* [[Bouet]] - [[Nørre Uttrup|Nr. Uttrup Torv]] - [[Aalborg Busterminal]] - [[Mariendals Mølle]] - [[Skalborg]] - [[City-Trafik]]
* '''{{Rød linje|2}}''' (Fællesstrækningen)* [[Lindholm Station]] - [[Nytorv (Aalborg)|Nytorv]] - [[Aalborg Busterminal]] - [[AAU|AAU Busterminal]] - [[Arriva]]
* '''{{Rød linje|5}}''' [[Skelagergårdene]] - [[Mariendals Mølle]] - [[Th. Sauers Vej]] - [[Grønlandskvarteret]] - [[AAU|AAU Busterminal]] - [[Arriva]]
* '''{{Rød linje|6}}''' [[Lindholm Station]] - [[Limfjordstunellen]] - [[Tech College Aalborg]] - [[AAU|AAU Busterminal]] - [[Arriva]]
* '''{{Gul linje|11}}''' [[Skelagergårdene]] - [[Hasseris|Hasseris Bymidte]] - [[Aalborg Busterminal]] - [[Nytorv (Aalborg)|Nytorv]] - [[Nørre Tranders (Aalborg)|Nørre Tranders]] - Skallerupvej - [[Arriva]]
* '''{{Gul linje|12}}''' [[AAU|AAU Busterminal]] - [[Vejgaard]] - [[Aalborg Busterminal]] - [[Nytorv (Aalborg)|Nytorv]] - [[Søheltekvarteret]] - [[City-Trafik]]
* '''{{Gul linje|13}}''' [[Gug Øst]] - [[Aalborg Busterminal]] - [[Nytorv (Aalborg)|Nytorv]] - [[Søheltekvarteret]] - [[Væddeløbsbanen]] - [[City-Trafik]]
* '''{{Gul linje|14}}''' [[Skelagergårdene]] - [[Aalborg Busterminal]] - [[Nytorv (Aalborg)|Nytorv]] - Humlebakken - [[AAU|AAU Busterminal]] - [[Arriva]]
* '''{{Gul linje|15}}''' [[Hasseris]] - Vingårdsgade - [[Aalborg Busterminal]] - Hellevangen - [[Visse (Aalborg)|Visse]] ([[Nøvling (Aalborg Kommune)|Nøvling]] - ([[Gistrup]]) - [[City-Trafik]]
* '''{{Gul linje|16}}''' [[City Syd]]/[[Skalborg]] - [[Scheelsminde]] - [[Kærby (Aalborg)|Kærby]] - [[Aalborg Busterminal]] - Vingårdsgade - [[Mølholm (Aalborg)|Mølholm]] - [[Arriva]]
* '''{{Gul linje|17}}''' Strubjerg - Vingårdsgade - [[Aalborg Busterminal]] - [[Nørre Tranders (Aalborg)|Nørre Tranders]] - Saltumvej - [[City-Trafik]]
* '''{{Gul linje|18}}''' [[Tech College Aalborg]] - Gasværksvej - [[Østerbro (Aalborg)|Østerbro]] - [[Aalborg Busterminal]] - [[City-Trafik]]
* '''{{Gul linje|21}}''' [[Vodskov]] - [[Bouet]] - Østergade - [[Aalborg Busterminal]] - [[Svenstrup (Aalborg Kommune)|Svenstrup]] - [[Godthåb (Svenstrup)]] - [[Arriva]]
* '''{{Gul linje|22}}''' [[Aabybro]] - [[Aalborg Lufthavn]] - [[Lindholm Station]] - [[Aalborg Busterminal]] - [[AAU|AAU Busterminal]] - [[Gistrup]] - [[Arriva]]
* '''{{Gul linje|23}}''' [[Visse (Aalborg)|Visse]] - [[Aalborg Busterminal]] - [[Østerågade]] - Vesterkæret - [[Mølholm (Aalborg)|Mølholm]] - [[Arriva]]
* '''{{Gul linje|24}}''' [[Skalborg]] - [[Hasseris]] - [[Nytorv (Aalborg)|Nytorv]] - [[Aalborg Busterminal]] - Humlebakken - [[AAU|AAU Busterminal]] - [[Arriva]]
* '''{{Gul linje|25}}''' [[Ferslev (Aalborg Kommune)|Ferslev]] - [[Aalborg Busterminal]] - [[Nytorv (Aalborg)|Nytorv]] - [[Klarup]] - [[Arriva]]
* '''{{Gul linje|26}}''' [[Aalborg Busterminal]] - [[Sulsted]] - [[Arriva]]
* '''{{Gul linje|27}}''' [[Nørre Uttrup]] - [[Østerågade]] - [[Aalborg Busterminal]] - Smedegårdsvej - Skallerupvej - [[Arriva]]
* '''{{Gul linje|F1}}''' Flexlinje 1 kører mellem mødepladser i et område fra midtbyen til Grønlandskvarteret, og dele af Vejgaard og Gug. - [[Arriva]]
* '''{{Gul linje|S2}}''' [[Mølholm (Aalborg)|Mølholm]] - [[Hasseris]] - [[Nytorv (Aalborg)|Nytorv]] - Engvej - Forbindesesvejen - Strubjerg - [[Arriva]]
* '''{{Gul linje|S3}}''' Løvbakken - [[Lindholm (Aalborg)|Lindholm Søpark]] - [[Nytorv (Aalborg)|Nytorv]] - [[Aalborg Busterminal]]. - Gundorfslund - [[City Syd]] - [[Arriva]]
* '''{{Gul linje|S4}}''' [[Svenstrup Station]] - Gråstenvej - Skipper Clements Vej - [[Svenstrup Station]] - [[Arriva]]
* '''{{Grøn linje|CC}}''' [[Aalborg Busterminal]] - [[Hobrovej]] - Mølleparkvej - [[Aalborg Zoo|Zoo]] - [[Hobrovej]] - [[KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg|Kunsten]] - [[De Danske Spritfabrikker|Spritfabrikken]] - [[Strandvejen (Aalborg)|Jomfru Ane Parken]] - [[Utzon Center]] - [[Nordkraft (kulturhus)|Nordkraft]] - [[Friis (indkøbscenter)|Friis]] - [[Nytorv (Aalborg)|Nytorv]] - [[Aalborg Busterminal]] - [[City-Trafik]] (Køres i sommerperioden)
 
* Metrobusserne kører på en fællestrækning, hvorefter de deles ud til andre byer. Hvis der fx står 1L, kører bussen videre til [[Svenstrup (Aalborg Kommune)|Svenstrup]]/[[Godthåb (Svenstrup)|Godthåb]].
 
=== Taxa ===
[[Dantaxi]] kører taxa i Aalborg, efter fusionen med [[Aalborg Taxa]] - mens at bestillingscentralen både ligge ved Aalborg Taxa's tidligere nummer, og ved Dantaxi's landsdækkende nummer.
 
=== Aalborg Lufthavn ===
[[Aalborg Lufthavn]] er Danmarks tredjestørste lufthavn med forventeligt 1,5 million passagerer i 2010. Indenrigsruten til [[Københavns Lufthavn|København]] er Danmarks uden sammenligning største med mere end 20 daglige afgange. Ruten beflyves af både [[Scandinavian Airlines System|SAS]], [[Cimber Air]] og [[Norwegian]]. Der er desuden 16-18 udenrigsruter til bl.a. [[London]], [[Paris]], [[Oslo]], [[Malaga]], [[Mallorca]], [[Vágar]] og [[Florida]]. Hertil kommer en stærkt stigende [[Charterrejse|chartertrafik]].
 
Lige ved siden af Aalborg Lufthavn ligger [[Flyvestation Aalborg]].
 
=== Aalborg Havn ===
[[Aalborg Havn]] er beliggende ved [[Limfjorden]] i primært Aalborgs østlige del. Den af Aalborg Kommune ejede virksomhed [[Aalborg Havn A/S]] ejer 2,6 mill. m2 havneareal, øvrige havnebesiddelser udgøres af bl.a. Aalborg Portland og Nordjyllandsværket. [[Royal Arctic Line]] driver godstrafikken til Grønland fra Aalborg Havn. Korn- og foderstoffer, stålkonstruktioner, vindmøllevinger, cement, kul, olie og containergods er alle varer, der lades i Aalborg Havn.
 
== Uddannelse ==
[[Fil:Aalborg Havnefront 1.jpg|thumb|250px|Aalborg havnefront øst for [[Limfjordsbroen]]]]
[[Fil:Aalborg Havnefront 2.jpg|thumb|250px|Aalborg havnefront vest for [[Limfjordsbroen]]]]
Som en af landets største byer og centrum for en stor region, har Aalborg en del forskellige uddannelsesinstitutioner. Kommunen driver 50 folkeskoler, og derudover findes følgende uddannelsesinstitutioner:
 
=== Videnskabelige og professionsrettede uddannelser ===
* [[Aalborg Universitet|Aalborg Universitet (AAU)]]
* [[Det Informationsvidenskabelige Akademi]]
* [[Nordjysk Musikkonservatorium]]
* [[University College Nordjylland]]
 
=== Andre videregående uddannelser ===
* [[SOSU Nord]]
 
=== Ungdomsuddannelse ===
* [[Tech College Aalborg]]
* [[Aalborg Tekniske Gymnasium]]
* [[Aalborghus Gymnasium]]
* [[Hasseris Gymnasium]]
* [[Aalborg Katedralskole]]
* [[Nørresundby Gymnasium]]
* [[Aalborg Studenterkursus]]
* [[Aalborg Handelsskole]]
* [[Agri College Aalborg|Agri College]]
* [[Auto College Aalborg|Auto College]]
* [[Construction College Aalborg|Construction College]]
* [[Dental College Aalborg|Dental College]]
* [[Food College Aalborg|Food College]]
* [[Media College Aalborg|Media College]]
* [[Metal College Aalborg|Metal College]]
* [[Style & Wellness College Aalborg|Style & Wellness College]]
* [[Technology College Aalborg|Technology College]]
 
=== Øvrig uddannelse ===
* [[Aalborg Sportshøjskole]]
* [[Folkeuniversitetet i Nordjylland]]
* [[Aalborg Produktionsskole]]
* Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation
* Taleinstituttet
* Høreinstituttet
* Aalborgskolen
 
== Erhverv ==
Erhvervsmæssigt er byen blandt andet kendt for sin produktion af hvid og grå cement på cementfabrikken Aalborg Portland og for sin [[snaps]] - [[Rød Aalborg]] - idet De Danske Spritfabrikker blev grundlagt her i [[1881]] af [[C.F. Tietgen]] og [[C.A. Olesen]].
 
I byens østlige del findes endvidere Aalborg Universitet. Fra [[Aalborg Centrum]] er der 6 [[Meter|km]] til Aalborg Lufthavn på nordsiden af Limfjorden.
 
En betydelig del af byens og områdets erhvervsliv er organiseret i Aalborg Industri- & Handelskammer, der hviler på Guds Legems Laug, der blev indstiftet lokale købmænd i [[1431]]. Organisationen, der er landets ældste af sin art, tæller omkring 650 medlemmer.
 
=== Største arbejdspladser ===
De største arbejdspladser i Aalborg (min. 500 fuldtidsstillinger i Aalborg) er følgende:
{| class="wikitable"
|-
!Nr.
!Største arbejdspladser i Aalborg
!Antal fuldtidsstillinger
!Noter
|-
|1.
|[[Aalborg Sygehus]]
|4.596 (2010)<ref>http://www.aalborgsygehus.rn.dk/Fakta+og+tal/N%C3%B8gletal/ Aalborg Sygehus hjemmeside</ref>
|Incl. 91 sengepladser i Hjørring, Dronninglund og Hobro.
|-
|2.
|[[Aalborg Universitet]]
|2.297 (2008)<ref>http://www.tal.aau.dk/ansatte/personale-aarsvaerk/ Aalborg Universitets hjemmeside</ref>
|Incl. afdelinger i Esbjerg og Ballerup
|-
|3.
|[[Telenor|Telenor Danmark]]
|1.300 (2010)<ref>http://www.computerworld.dk/art/54713/telenor-flytter-90-arbejdspladser-til-aalborg Telenor flytter 90 arbejdspladser til Aalborg, www.computerworld.dk</ref>
|I Aalborg by
|-
|4.
|[[Siemens Wind Power]]
|1.200 (Juni 2011)<ref>Nordjyske Stiftstidende</ref>
|I Aalborg by
|-
|*
|[[Spar Nord Bank]]
|1.471 (2010)<ref>Årsrapport 2010, Spar Nord Bank A/S</ref>
|I hele Danmark
|-
|*
|[[KMD]]
|1.000 (200?){{kilde mangler|dato=Uge 1, 2012}}
|*Forældet data
|-
|*
|[[Aalborg Portland]]
|850 (2009)<ref>Årsrapport 2009, Aalborg Portland A/S</ref>
|I hele Danmark
|-
|*
|[[University College Nordjylland]]
|700 (2010)<ref>http://www.ucn.dk/Forside/UCN/Om_organisationen.aspx UCN's hjemmeside</ref>
|I Aalborg og Hjørring
|-
|*
|[[Aalborg Industries|Alfa Laval]]
|639 (2009)<ref>Årsrapport 2009, Aalborg Industries A/S</ref>
|I hele Danmark
|-
|*
|[[Nordjyske Medier]]
|600 (2009)<ref>Årsrapport 2009, Nordjyske Medier A/S</ref>
|I Nordjylland
|-
|*
|[[IDA Service]]
|948 (2009)<ref>Årsrapport 2010, IDA Service A/S</ref>
|I hele Danmark, fra 2011 en del af [[Compass Group]].
|-
|}
 
== Venskabsbyer ==
{{main|Venskabsbyer i Danmark}}
Aalborg har 27 [[venskabsby]]er over hele verden. <ref name="Aalborg">{{cite web|url=http://web.archive.org/web/20071114155748/http://www.aalborgkommune.dk/Borgerportal/Serviceomraader/Byen/Venskabsbyer/Towns.htm |title=Aalborg Kommune - Venskabsbyer |publisher=Web.archive.org |date=2007-11-14 |accessdate=2009-07-26}}</ref> Aalborg er dermed den by i Danmark med flest venskabsbyer. Hvert fjerde år får Aalborg besøg af unge fra størsteparten af venskabsbyerne til sportsbegivenheden [[Ungdomslegene]].
 
Listen over venskabsbyer per 26. juli 2009:
* {{Flagikon|Holland}} - [[Almere]], [[Holland]]
* {{Flagikon|Frankrig}} - [[Antibes]], [[Frankrig]]
* {{Flagikon|Tyskland}} - [[Bydelstorp]], [[Tyskland]]
* {{Flagikon|Skotland}} - [[Edinburgh]], [[Skotland]]
* {{Flagikon|Norge}} - [[Fredrikstad]], [[Norge]]
* {{Flagikon|Færøerne}} - [[Fuglafjørður]], [[Færøerne]]
* {{Flagikon|Irland}} - [[Galway]], [[Irland (land)|Irland]]
* {{Flagikon|Polen}} - [[Gdynia]], [[Polen]]
* {{Flagikon|Israel}} - [[Haifa]], [[Israel]]
* {{Flagikon|Kina}} - [[Hefei]], [[Kina]]
* {{Flagikon|Island}} - [[Húsavík]], [[Island]]
* {{Flagikon|Østrig}} - [[Innsbruck]], [[Østrig]]
* {{Flagikon|Rusland}} - [[Kaliningrad]], [[Rusland]]
* {{Flagikon|Sverige}} - [[Karlskoga]], [[Sverige]]
* {{Flagikon|England}} - [[Lancaster (Lancashire)|Lancaster]], [[England]]
* {{Flagikon|Grønland}} - [[Nuuk]], [[Grønland]]
* {{Flagikon|Rusland}} - [[Pushkin (by)|Pushkin]], [[Rusland]]
* {{Flagikon|United States}} - [[Racine (Wisconsin)|Racine]], [[Wisconsin]], [[USA]]
* {{Flagikon|Schweiz}} - [[Rapperswil-Jona]], [[Schweiz]]
* {{Flagikon|Tyskland}} - [[Rendsborg]], [[Tyskland]]
* {{Flagikon|Letland}} - [[Riga]], [[Letland]]
* {{Flagikon|Finland}} - [[Riihimäki]], [[Finland]]
* {{Flagikon|Grønland}} - [[Ittoqqortoormiit]] (Scoresbysund), [[Grønland]]
* {{Flagikon|United States}} - [[Solvang (Californien)|Solvang]], [[Californien]], [[USA]]
* {{Flagikon|Rumænien}} - [[Tulcea]], [[Rumænien]]
* {{Flagikon|Bulgarien}} - [[Varna]], [[Bulgarien]]
* {{Flagikon|Litauen}} - [[Vilnius]], [[Litauen]]
* {{Flagikon|Tyskland}} - [[Wismar]], [[Tyskland]]
 
== Berømte bysbørn ==
=== Født i Aalborg ===
* [[Hans af Danmark]] (1455-1513), konge af Danmark, Norge og Sverige, hertug over Slesvig og Holsten
* [[Preben Kaas]] (1930-1981), skuespiller og komiker
* [[Henning Munk Jensen]] (1947-), fodboldspiller
* [[Henning Jensen (fodboldspiller)|Henning Jensen]] (1949-), fodboldspiller
* [[Britta Thomsen]] (1954-), politiker og Europaparlamentsmedlem
* [[Ole Bornedal]] (1959-), filminstruktør
* [[Anne van Olst]] (1962-), olympisk bronzevinder i dressur-ridning
* [[Benny Nielsen]] (1966-), olympisk sølvvinder i svømning
* [[Jes Høgh]] (1966-), fodboldspiller
* [[Soulshock]] (1968-), sangskriver og musikproducer
* [[Hanne Dahl]] (1970-), politiker og tidligere Europaparlamentsmedlem
* [[Ebbe Sand]] (1972-), fodboldspiller
* [[Peter Gade]] (1976-), EM-guld og VM-bronze i badminton
* [[Joachim B. Olsen]] (1977-), olympisk bronzevinder i kuglestød
* [[Mette Frederiksen]] (1977-), politiker og minister
* [[Niarn]] (1979-), dansk rapper
 
=== Længere ophold i Aalborg ===
* [[Skipper Clement]] (1485-1536), leder af [[Grevens Fejde|bondeoprøret]]
* [[Jens Munk]] (1579–1628), søfarer opvokset i Aalborg
* [[Frederik Ferdinand Tillisch]] (1801–1889), dansk statsmand
* [[Jørn Utzon]] (1918-2008), arkitekt opvokset i Aalborg
* [[Inge Eriksen]] (1935-), forfatter, har skrevet en roman der foregår i Aalborg "En kvinde med hat"
* [[Ole Stavad]] (1949-), politiker og tidligere minister uddannet i Aalborg
* [[Bent Flyvbjerg]] (1952-), forskningsleder ved [[Oxford University]], længere ansættelse ved Aalborg Universitet
* [[Frank Jensen]] (1961-), borgmester og tidligere minister opvokset i Aalborg
* [[Bjørn Lomborg]] (1965-), statistiker og forfatter opvokset i Aalborg
* [[Jakob Ejersbo]] (1968-2008), forfatter, bl.a. til romanen [[Nordkraft (bog)|Nordkraft]]
* [[Peter Adolphsen]] (1972-), forfatter opvokset i Aalborg
 
== Kilder ==
{{Reflist|2}}
 
== Litteratur ==
* ''Aalborgs Historie'' i 6 bind, udgivet 1987-1998 af Aalborg Kommune (bind 6 af AOF Aalborg):
** Bind 1 : ''Fra Aalborgs fødsel til Grevens Fejde 1534'', Erik Johansen, Bodil Møller Knudsen, Jan Kock. 1992. ISBN 87-982530-7-7.
** Bind 2 : ''Aalborg under krise og højkonjunktur fra 1534 til 1680'', Lars Tvede-Jensen, Gert Poulsen. 1988. ISBN 87-982530-3-4.
** Bind 3 : ''Aalborg fra politisk skandale mod økonomisk katastrofe fra 1680 til 1814'', Gert Poulsen, Per Bo Christensen. 1990. ISBN 87-982530-4-2.
** Bind 4 : ''Aalborgs industrielle udvikling fra 1735 til 1940'', Henning Bender. 1987. ISBN 87-982530-2-6.
** Bind 5 : ''Aalborg under stilstand og fremgang fra 1814 til 1970'', Per Bo Christensen, Jens Topholm. 1990. ISBN 87-982530-5-0.
** Bind 6 : ''Arbejderbevægelsen i Aalborg 1870-1970'', Henning Bender m.fl. 1998. ISBN 87-987147-0-8.
* Stig Bergman Møller (2000); Aalborg i vikingetiden. i; Knud Erik Andersen; På sporet af vikingerne, nye fund – ny viden. Borgen 2000 ISBN 87-21-01002-1
* Krigensby, Aalborg 1940 - 1945, Hans Gregersen, ISBN 978-87-92102-03-4
* En dagdriverbekendelser, Ejvind Aagaard, ISBN 978-87-991992-0-4
* The little book about Aalborg ISBN 87-91540-17-8
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Aalborg}}
* [http://www.aalborgkommune.dk Aalborg Kommunes hjemmeside]
* [http://www.aalborg.dk/ Aalborg-portalen med informationer om aktiviteter i byen (Nordjyske Medier)]
* [http://www.njl.dk/leksikon/ Aalborg Leksikon - Gadernes historie]
* [http://www.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?KoebstadID=737 Dansk Center for Byhistorie - Aalborg]
* [http://www.visitaalborg.com/ VisitAalborg (Aalborg Turistkontor)]
 
{{Områder i Aalborg Kommune}}
{{25 største byer i Danmark}}
 
{{DEFAULTSORT:Ålborg}}
 
[[Kategori:Aalborg| ]]
 
[[ar:آلبورغ]]
[[bg:Олбор]]
[[br:Aalborg]]
[[bs:Aalborg]]
[[ca:Aalborg]]
[[cs:Aalborg]]
[[csb:Aalborg]]
[[cy:Aalborg]]
[[de:Aalborg]]
[[el:Άλμποργκ]]
[[en:Aalborg]]
[[eo:Aalborg]]
[[es:Aalborg]]
[[et:Ålborg]]
[[eu:Aalborg]]
[[fa:آلبورگ]]
[[fi:Aalborg]]
[[fr:Aalborg]]
[[frr:Aalborg]]
[[ga:Aalborg]]
[[gl:Aalborg - Ålborg]]
[[he:אולבורג]]
[[hr:Aalborg]]
[[hu:Aalborg]]
[[hy:Օլբորգ]]
[[id:Aalborg]]
[[ilo:Aalborg]]
[[is:Álaborg]]
[[it:Aalborg]]
[[ja:オールボー]]
[[jv:Aalborg]]
[[ka:ოლბორგი]]
[[kl:Aalborg]]
[[ko:올보르]]
[[lmo:Ålborg]]
[[lt:Olborgas]]
[[lv:Olborga]]
[[mi:Aalborg]]
[[ms:Aalborg]]
[[nl:Aalborg (stad)]]
[[nn:Aalborg]]
[[no:Aalborg]]
[[os:Ольборг]]
[[pl:Aalborg]]
[[pms:Aalborg]]
[[pnb:آلبرگ]]
[[pt:Aalborg]]
[[ro:Aalborg]]
[[roa-rup:Aalborg]]
[[ru:Ольборг]]
[[sco:Aalborg]]
[[se:Aalborg]]
[[simple:Aalborg]]
[[sk:Aalborg]]
[[sr:Олборг]]
[[sv:Ålborg]]
[[sw:Aalborg]]
[[th:ออลบอร์]]
[[tr:Aalborg]]
[[uk:Ольборг]]
[[vec:Aalborg]]
[[vi:Aalborg]]
[[vo:Aalborg]]
[[war:Aalborg]]
[[zh:奥尔堡]]