Danske model: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Forklaring af historien bag den danske model, samt uddybelse af de forskellige institutioner og mekanismer i den danske model. Samtidig ændrer den misinformationen omkring, hvad en trepartsforhandling er. |
No edit summary |
||
Linje 7:
Traditionen for frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter betyder bl.a., at der ikke er nogen lov om [[mindsteløn]] i Danmark og generelt er meget lidt lovgivning, der regulerer det danske arbejdsmarked. Til daglig kaldes arbejdsgiverorganisationerne og [[fagforening]]erne også arbejdsmarkedets parter.
Ved relevante samfundsforhold kan regeringen indkalde til [[trepartsforhandling]]er mellem arbejdsgiverorganisationerne, lønmodtagerorganisationerne og [[regering]]en. Disse forhandlinger er primært blevet brugt af [[regering]]er til, at finde langtidsholdbare løsninger for det danske samfund, hvor det har været påkrævet, at der kunne opnås enighed mellem [[regering]]en og arbejdsmarkedets parter. Bl.a. brugte [[Poul Schlüter]] trepartsforhandlingerne i 1987 til, at lave en aftale der styrkede dansk økonomi. Bl.a. aftalte man, at oprette arbejdsmarkedspensionerne, som senere blev implementeret ved overenskomstforhandlingerne mellem [[DA]] og [[LO]]<ref>http://faos.ku.dk/pdf/boger/2012/N_r_trepartssamarbejde_skaber_reformer.pdf/</ref>.
Nogle mener, at den danske model er truet af EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, hvor man kun kan kræve, at udenlandsk arbejdskraft overholder ''lovene'' og ikke overenskomsterne. Den danske model og de danske løn- og arbejdsvilkår er i høj grad afhængig af, at den danske fagbevægelse fortsat kan sikre en høj overenskomstdækning. Derfor er der i fagbevægelsen stor fokus på, at tegne danske overenskomster med udenlandske firmaer og firmaer som beskæftiger udenlandsk arbejdskraft<ref>http://www.fagbladet3f.dk/2-sektion/dit-job/24e7cbe79e9f4ee8b7e1aa9594c38de6-20120611-saadan-hjaelper-du-med-at-stoppe-loendumping</ref>.
| |||