Strålesystem: Forskelle mellem versioner

Et '''strålesystem''' består af radiale striber af fine fragtmenter fra et [[nedslagskrater|nedslags krater]]. Strålerne kan have en længde på mange gange udgangskrateretskraterets diameter, og er ofte ledsaget af andre mindre kratere lavet af større stykker fragtmenter fra udgangskraterethovedkrateret. Strålesystemer er fundet på [[Månen]], [[Merkur]] og nogle [[måne]]r til de [[Solsystemet#Det ydre solsystem|ydre planeter]]. Man troede først at strålesystemer kun eksisterede på måner og planeter uden atmosfære, men for nylig er der blevet fundet strålesystemer på [[Mars (planet)|Mars]] i [[infrarød|infrarøde billeder]] taget af [[2001 Mars Odyssey|Mars Odyssey'sOdysseys]] [[termisk-IR|termiske kamera]].

Strålerne fremstår ved synlige og nogle gange infrarøde bølgelængder, når fragtmenterne er lavet af materialer med forskellig [[albedo|refleksivitet]] eller [[termisk energi|termiske egenskaber]] i forhold til den overflade som det er faldet på. Synlige stråler har typisk en højere [[albedo|refleksivitet]] end den omgivende overflade. Sjældnere kan et nedslag udgrave lav refleksivitets materiale, for eksempel [[månehav#Fordelingen af plateaubasalter|basaltisk-lava]] aflejringer på [[månehav]]ene. Termiske stråler som set på [[Mars (planet)|Mars]] er specielt synlige om natten når skråninger og skygger ikke forstyrrer den infrarøde energi som udstålerudstråler fra Mars' overflade.

Lagdelingen af stråler over andre overflade egenskaberoverfladeegenskaber kan være brugbare som indikatorer for den relative alder af nedslags krateretnedslagskrateret, da strålerne langsomt bliver nedbrudt af forskellige processer. På himmellegemer uden atmosfære så som [[Månen]], forårsager rum -forvitring på grund af [[kosmisk stråling]] og mikrometeorittermikrometeoroider en jævn reduktion af forskellen mellem fragtmenternes og det underliggende materiales [[albedo|refleksivitet]]. Specielt mikrometeorittermikrometeoroider forårsager en glasagtig smeltning af regolithen som sænker [[albedo|refleksiviteten]]. Strålerne kan også blive tildækket af lava strømmelavastrømme, eller andre nedslags kraterenedslagskratere eller udfald.

[[Månen]]s strålesystemers oprindelse har igennem historien været et emne for spekulation. Tidligere hypoteser foreslog at strålesystemerne var aflejringer af salt fra fordampet vand. Senere troede man at det var aflejringer af vulkansk aske eller striber af støv. Da det blev accepteret at [[månekratere|måne kraternemånekraterne]] var produkter af nedslag, foreslog [[Eugene Shoemaker]] i løbet af 1960erne at strålesystemerne var produkter af fragmenterede stykker fra [[nedslagskrater]]ne.

Nyere studier antyder at den relative [[albedo|refleksivitet]] af et måne strålesystemmånestrålesystem ikke altid er en sikker indikator for alderen af strålesystemet. I stedet afhænger [[albedo|refleksiviteten]] også af indholdet af [[Jern#Kemiske forbindelser|jern oxidjernoxid]] (FeO). Lavere indhold af FeO resulterer i materialer med større [[albedo|refleksivitet]], så sådanne strålesystemer kan bibeholde deres høje [[albedo|refleksivitet]] over længere perioder. Derfor skal kompositionen af strålesystemets materiale medregnes når man analyserer et strålesystems [[albedo|refleksivitet]] for at bestemme dets alder.

Blandt [[månekratere]] med fremtrædende strålesystemer på [[månensMånens forside]] er [[Aristarchus (månekrater)|Aristarchus]], [[Copernicus (månekrater)|Copernicus]], [[Kepler (månekrater)|Kepler]], [[Proclus (månekrater)|Proclus]], og [[Tycho (månekrater)|Tycho]]. Lignende strålesystemer forekommer også på [[månensMånens bagside]], så som strålesystemerne udgående fra kraterne [[Giordano Bruno (månekrater)|Giordano Bruno]] og [[Ohm (månekrater)|Ohm]].