Tøyen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Historie: Om Tøyen i dag.
Om "professorløkkerne".
Linje 1:
[[Fil:Toyen senter.jpg|thumb|Tøyen Center på Tøyen i [[Oslo]].]]
[[Fil:Tøyen hovedgaard Oslo.JPG|Tøyen hovedgård{{byline|Vidar Iversen}}|thumb]]
[[Fil:Munch museet Tøyen 18jun2005.jpg|thumb|[[Munchmuseet]] ligger øst for [[Tøyenparken]], ikke langt fra [[Botanisk Museum]] og [[Tøyenbadet]].]]
[[Fil:Moske Urtegata Oslo.jpg|thumb|Tøyen er et område af Oslo med et højt antal [[muslim]]ske indvandrere. Billedet viser Urtehagen [[moské]] i Urtegata.]]
 
'''Tøyen''' er et strøg i [[Oslo]], som ligger delvis i [[Gamle Oslo]] og delvis i [[Grünerløkka]], mellem [[Sofienberg]], Ola Narr, [[Kampen]], [[Grønland (Oslo)|Grønland]] og [[Enerhaugen]]. Området er for det meste domineret af ældre bygårde og blokke. Tøyenbekken, mellem den botaniske have og Grønland, har gammel forstadsbebyggelse i træ. Tøyen er det tættest befolkede område i Oslo.
 
==Navnet==
Line 9 ⟶ 10:
 
==Historie==
'''Tøyen hovedgård''' er en af Oslo-områdets mange ''vin''-gårde, og kan ud fra sit navn dateres til de første århundreder e.Kr. I [[middelalderen]] tilhørte gården Nonneseter [[kloster]]. Den regnes som den ældste bevarede tømmerbygning i Oslo og [[Akershus]], med hovedfløjens tømmer dateret til 1679. <ref>{{Cite news | author = Lars Hoff | title = Tøyen hovedgård er Oslo eldste tømmerbygning | url = http://www.uniforum.uio.no/nyheter/2006/08/toeyen-hovedgaard-er-oslos-eldste-toemmerbygning.html | publisher = UniForum | date = august 2006}}</ref> I [[1600-tallet]] var gården ejet af Norges [[kansler]] [[Jens Bjelke]]. Den nuværende hovedbygnings ældste dele er fra før [[1700]]. Tøyen gård havde tilhørt flere private familier, før den i 1812 blev købt af kong [[Frederik 6.]] Ifor 170.000 [[1811rigsdaler]]. blevHan skænkede gården skænket af kongen til det nyoprettede [[Universitetet i Oslo|Kgl. Frederiks Universitet]], der fik grunden udstykket i de såkaldte "professorløkker" (''løkke'' = grundstykke). "Løkkerne" blev regnet som et tillæg til den ordinære professorløn, som den gang var beskeden. På "løkkerne" kunne professorerne bygge huse, holde køer og dyrke mad. I alt tyve grunde blev udparcelleret til dette formål. Den største og mest kendte var "Keyserløkka", det 114 mål store område, som blev tildelt historieprofessor [[Jakob Rudolf Keyser]] i 1850. En del af ejendommen blev senere udlagt til [[botanisk have]] og naturhistoriske muséer, og der blev bygget boliger for universitetets professorer. Læg[[prædikant]] [[Hans Nielsen Hauge]] boede på Tøyen under fængselstiden tidlig i 1800-tallet og afholdt møder her. Hans navn er indridset i en vinduesrude i østfløjen. <ref>http://www.nhm.uio.no/om/bygninger/hovedgarden/</ref> I begyndelsen af 1820'erne vurderede man at bygge det kongelige slot på Tøyen, men det blev i stedet rejst i den modsatte ende af byen.
 
[[Munchmuseet]] ligger øst for Tøyenparken (Botaniskbotanisk have). I parkområdet mellom Tøyen, Ola Narr og Lille Tøyen ligger Tøyenbadet.
 
I 2012 er bydelen kendt for omfattende sociale problemer. På Tøyen lever et af tre børn under [[fattigdomsgrænse]]n. Skolekredsen tæller mindre end 300 elever, men mere end 1.000 [[kommunal]]e boliger. 60 pct af indbyggerne bor i et- eller toværelsers lejligheder. Da hovedstadens [[arbejderklasse]] bosatte sig her i slutningen af 1800-tallet, gjorde fattigdom, kummerlige boforhold og [[alkohol]] livet svært for folk. Sådan er det til dels stadigvæk. Mens lejligheder i bydelens yderkant er pænt oppudset i de senere år, er de kommunale boliger omkring centret første stop for nyankomne [[flygtning]]e. Her placeres børnerige, [[Traume|traumatiserede]] familier sammen med [[kriminel]]le, der er kommet ud af fængsel, og [[stofmisbrug]]ere og psykisk syge, der skal klare sig selv efter lange institutionsophold. <ref>{{Cite news | author = Rønnaug Jarlsbo | title = Hva er det med Tøyen?| url = http://www.dagbladet.no/2012/08/17/magasinet/toyen/oslo/oppvekst/samfunnsliv/23006207/