Forskel mellem versioner af "Frederik 3."

198 bytes fjernet ,  for 8 år siden
m
forenklet
m (→‎Intro: + dato)
m (forenklet)
|religion =
}}
'''Frederik III''' ([[18. marts]] [[1609]] - [[9. februar]] [[1670]]<ref>{{gravsted.dk navn|frederik3}} samt ''[[Den Store Danske Encyklopædi]]''</ref>) var dansk konge af den oldenborgske slægt [[1648]] - [[1670|70]]. Valgsprog: ''Dominus providebit'' (Herren ervære migmit forsyn).
 
== Fødsel og opvækst ==
Frederik III blev født [[18. marts]] [[1609]] på [[Haderslevhus]] som tredjeældste søn af [[Christian 4.|Christian IV]] og dronning [[Anna Cathrine af Brandenburg]]. Efter tronfølgeren [[Christian, den udvalgte prins|"den udvalgte prins" Christians]] død i [[1647]] blev Frederik valgt til tronfølger og efterfulgtefulgte sin far som konge af [[Danmark-Norge]] fra [[1648]]-[[1670]]. I [[1621]] blev Frederik [[koadjutor]] i [[Bremen]] stift, og året efter blev han administrator i nabostiftet [[Verden (Aller)|Verden]]. I [[1624]] blev han folkevalgt administrator i [[Halberstadt]]. I maj 1624 drog Frederik tilbage til Danmark for at studere på [[det Ridderlige Akademi]] i [[Sorø]], hvor han fik en god uddannelse og blev meget lærd inden for [[teologi]], [[naturvidenskab]]er, [[oldtidskundskab|oldkyndighed]] og [[statsret]]. Under [[Trediveårskrigen]] var Bremen erobret af Sverige, men i [[1635]] blev byen befriet sammen med en række andre byer, og Frederik blev indsat som [[biskop]] af Bremen og valgt til [[fyrstebiskop]] af Verden samme år. Under opholdet i [[Bremen-Verden]] blev Frederik oplært i at føre krig af nogle tyske generaler, heriblandt hans kommende dronning, Sophie Amalies fadersvigerfader. Fra [[1642]]-[[1646|46]] opholdt Frederik sig i [[Holstein]], bl.a. på [[Lyksborg Slot]], hvor han i [[1643]] blev gift med den kun 15-årige [[Sophie Amalie|Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg]]. De var begge oldebørn af [[Christian 3.|Christian III]], og fik i løbet af deres ægteskabægteskabet 8otte børn.
 
== Kroning, tronbestigelse og håndfæstning ==
[[Fil:Frederik_3 by window.jpg|left|thumb|250px|Frederik III]]
Ved [[kroning]]en i [[1648]] måtte han underskrive den hidtil strengeste [[håndfæstning]], som øgede [[Rigsråd]]ets magt betydeligt. Den strenge håndfæstning skyldtes dels erfaringerne fra Christian IV, og dels at Frederik havde levet næsten hele sit liv i tyske hertugdømmer og var omgivet af dygtige tyske rådgivere, der evt. kunne true den danske adels magt. Desuden var Frederik blevet uvenner med rigsmarsk [[Anders Bille (rigsmarsk)|Anders Bille]] under Torstenssonkrigen. I de første år efter tronbestigelsen førte Frederik III en tilbagetrukken tilværelse og overlod ledelsen af [[Danmark]] og [[Norge]] til [[Rigsråd]]et og embedsmændene.
 
Da magtkampen mellem [[rigshofmester]] [[Corfitz Ulfeldt]] og [[Hannibal Sehested (rigsskatmester)|Hannibal Sehested]] på den ene side og Rigsrådet på den anden side brød ud i lys lue, stillede kongen sig på Rigsrådets side, og bidrogvar hervedmed til at styrte to af landets dygtigste mænd. Kongen havde muligvis også sine personlige grunde, da han ikke brød sig om svogeren Ulfeldt. Corfitz Ulfeldt blev senere dømt til døden [[in absentia]] for landsforræderi, og hustruen [[Leonora Christina Ulfeldt|Leonora Christina]] blev dømt som medskyldig og sat i fængsel i [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]], hvor hun sad i 22 år.
 
I [[1652]] blev [[Frederikssund]] navngivet efter Frederik III.
 
== Krigsførelse ==
På det udenrigspolitiske område genoptog Frederik sin faders kamp om herredømmet i [[Østersøen|Østersøområdet]]. I [[1657]] gik Danmark i krig mod [[Sverige]], mens [[Karl X Gustav]] havde travlt i [[Polen]] og [[Brandenburg]]. Danmark havde ganske vist hverken nogenen særlig slagkraftig hær eller betydelige alliancer på daværende tidspunkt. Den svenske konge forlod Polen og marcherede med sin hær på 6000 ryttere og 2500 fodfolk op gennem [[hertugdømmerne]] og [[Jylland]]. Svenskerne indtog den nyanlagte fæstning [[Frederiksodde]] (senere opkaldt [[Fredericia#Baggrund for navnet|Fredericia]] efter Frederik den 3) og tog bl.a. den hårdt sårede øverstbefalende for den danske hær, [[rigsmarsk]] [[Anders Bille (rigsmarsk)|Anders Bille]], til fange. Indtil videre forhindrede den danske flåde den svenske hær i at krydse [[Lillebælt]], men tre måneder senere lykkedes det svenskerne at gå over isen til [[Fyn]], Hvilket betegnes som en af historiens største militære vovestykker, og få dage senere fortsatte de over isen på [[Storebælt]] mellem [[Langeland]] og [[Lolland]]. Danskernes forsvar brød sammen, og Frederik III måtte kapitulere til arvefjenden.
 
Ved [[Freden i Roskilde]] i februar [[1658]] blev [[Skåne]] (med [[Bornholm]]), [[Halland]], [[Blekinge]], samt [[Bohuslän|Bohus len]] og [[Trondhjem len]] i Norge afstået til Sverige. Kong Frederik hyredelejede dygtige [[gøngekrigere]] fra [[Skåne]] anført af [[Svend Poulsen|Gøngehøvdingen]]. [[Gøngerne]] angreb de svenske og tyske soldater på Sydsjælland, hvor gøngerne i løbet af sekset månederhalvt år dræbte næsten 2000 fjendtlige tropperfjender. [[Corfitz Ulfeldt]], der var flygtet til Sverige, deltog som svensk repræsentant ved forhandlingerne.
 
Kort efter brød Karl Gustav freden og rykkede frem mod København, der blev belejret. Frederik III deltog aktivt i forsvaret. Hans forsikring om, at han ville "dø i sin rede", da han blev opfordret til at forlade hovedstaden, gjorde ham umådelig populær blandt de københavnske borgere. Belejringen mislykkedes, ikke mindst takket være byens kvinder, der deltog aktivt i forsvaret af voldene. Da Karl døde i begyndelsen af [[1660]], blev der sluttet fred i København. Roskilde-freden af 1658 blev stadfæstet, så de skånske områder forblev svenske, mens Trondhjem len kom tilbage til Norge. Bornholm havde allerede i 1658 befriet sig selv og overdrog øen til Frederik III som arv og ejendom. Frederik III oprettede endvidere Den Kongelige Livgarde i 1658, hvis vigtigste opgave ervar og varer at beskytte kongen og dennes familie, samt indgå som en del af den danske hær.
 
== Enevælde indføres ==
det efterfølgende stændermødestændermødet i [[1660]] udnyttede Frederik uenigheden mellem [[adel]]en på den ene side og borgere og gejstlige på den anden side samt den nyligt erhvervede folkelige popularitet til at opnå arveret og få annulleret [[håndfæstning]]en, og indføre [[enevælde]]n. Den [[18. oktober]] samme år1660 aflagde stænderrepræsentanter ed til den nykårede arvekonge foran [[Københavns Slot]]. [[Griffenfeld|Peder Schumacher]] - senere adlet som [[Griffenfeld]] - udarbejder [[Kongeloven]], verdens eneste nedskrevne enevoldsgrundlov, som fastslår kongens uindskrænkede magt. Heri omtales kongen som "det ypperste og Højeste Hoved her på Jorden over alle menneskelige Love". Frederik 3. underskrev Kongeloven i [[1665]].
 
Frederik 3., der var en belæst mand, der interesserede sig for [[teologi]] og datidensvidenskab. videnskaber,Han grundlagde omkring [[1648]] [[Det Kongelige Bibliotek]] baseret på sin egen bogsamling samt på en række adelige biblioteker, som han havde opkøbt. Frederik 3. døde 60 år gammel af lungebetændelse [[9. februar]] [[1670]] og blev gravsat i [[Roskilde Domkirke]]. Hans ældste søn Christian overtog tronen som kong [[Christian 5.]]
 
== Anetavle ==
1.041

redigeringer