Forskel mellem versioner af "Fløjtenist"

1.102 bytes fjernet ,  for 8 år siden
m
forsøgt oversat
m (smider nogle ekstra links ind og diverse)
m (forsøgt oversat)
{{harflertydig4|Denne artikel omhandler emnet tværfløjtenist. Opslagsordet har også en anden betydning, se [[blokfløjtenist]].}}
[[Fil:Flute player.jpg|thumb|right|200px|En fløjtenist]]
En '''fløjtenist''' er en person, hvis [[profession]] er at spille [[fløjte]]. Udtrykket bliver oftest brugt om personer, der spiller :[[tværfløjte]], måske i kraft af at denne profession i forhold tileller [[blokfløjtenistblokfløjte]], som betegnelsen også dækker over,.<ref>Opslag af ''fløjtenist'' i [http://www.musikordbogen.dk/musik/index.php musikordbogen.dk]</ref> er oftere benyttet. Om personerdem, der spiller andre mindre anvendtekendte fløjter, bruges oftest betegnelsen ''type''fløjtespiller, eksempelvis(fx panfløjtespiller).
 
SelvomSelv om fløjtenister oftest arbejder inden for [[klassisk musik]], findes derde også fløjtenister inden for blandt andet [[jazz]], [[folkemusik]], [[rock]], og sågar nogle former for [[heavy metal|metal]] (hovedsageligt [[folk metal]] som inkorporerer fleremed elementer fra folkemusik - heriblandt fløjte). Fløjtenistens jobFløjtenisten kan bestå af opgaver inden for flere forskellige områder, heriblandtogså [[undervisningundervise]], optrædenoptræde som [[solo]]instrumentalist (oftest akkompagneret af [[klaver]]) samt medvirkenmedvirke i [[symfoniorkester|symfoniorkestre]] og [[kammerorkester|kammerorkestre]]. Ofte er en solistkarriere kombineret med en karriere inden for undervisning.
 
Fløjtenister harkan også haft indvirkning på andre aspekter af fløjten som instrument, for eksempel somvære [[komponist]]er af [[værker for tværfløjte|fløjtemusik]] eller ved udvikling afudvikle selve instrumentet. – den nuværendeVores tværfløjte erblev videreudviklet fra en [[Tværfløjte#Videre udvikling|tidligere tværfløjte]] af den dengang udøvende fløjtenistfløjtenisten [[Theobald Böhm]].
 
== Historie ==
Fløjtenisterhvervet har ikke altid været en profession på linje med, hvad det er i dag. I begyndelsen var fløjtespillere mere anvendt somfløjtespil underholdning eller blot afbilledet metaforisk.
 
=== Mytiske fløjtenister ===
[[Fil:Krishna.jpg|thumb|right|150px|Krishna afbilledet med en tværgående fløjtetværfløjte.]]
Fløjtenister har flere gange optrådt i mytiske sammenhænge. DetteDet gælder blandt andre den [[hinduisme|hinduistiske]] gud [[Krishna]], der typisk er afbilledetvises som en dreng, der spiller fløjte. Også i den [[græsk mytologi|græske mytologi]] findes en fløjtenist: Her er tale om hyrdeguden [[Pan]], der har givet navn til panfløjten, idet han passede dyrene ved brug af en fløjte.<ref>Powell, s. 11</ref>
 
[[Albert Roussel]] har skrevet et værk ved navnværket ''[[Joueurs de flûte]]'', der består af fire små stykker, der hver har at gøre med en fløjtenist hhv.som Pan, Krishna, Tityre (hyrde i [[Publius Vergilius Maro|Vergils]] [[Bucolica]]) og Mrhr. de la Peujaudi (helten i et værk af [[Henri de Régnier]]). Også andre har skrevet værker for fløjte navngivet efter fløjtenister, dette gælder (som oftest Pan,). menMen også nymfen [[Syrinx (mytologi)|Syrinx]], som Pan forvandlede til stråsiv og derefter brugte som fløjte, har givet navn til det meget kendte stykke ''[[Syrinx]]''.<ref>{{kilde www|url=http://www.mostlywind.co.uk/legends.html|titel=Fløjtelegender|besøgsdato=21. januar 2009|forfatter=Carole B. Miller|udgivelsesdato=18. marts 2006|kommentar={{en sprog}}}}</ref>
 
Carl Nielsen har både Pan og Syrinx med i en komposition..
 
=== Militæret og underholdning (ca. 1200-1700) ===
[[Fil:Marching band in Texas State Fair parade 2007.jpg|left|thumb|Fløjtenist i marchband – analog til tidligere tiders militære musikere.]]
Fra [[1200-tallet]] dukkede fløjtenisterne op som underholdere i samspil med [[fiddel|fidler]], og de begyndte desuden at medvirke ved militære aktioner.<ref>Powell, s. 20-21</ref> I 1400-tallet havde schweiziske tropper fløjtenister ansatog trommeslagere til sammen med trommeslagere at signalerespille forskellige meddelelsersignaler.<ref>Powell, s. 27</ref> Senere, iI 1600-tallet, havde fløjten fået en sådan standard,<ref group=n>Tidligere havde fløjtens ringe udformning været en hindring, idet lydkvaliteten var uberegnelig.</ref> at man blandt andet hosbl.a. [[adel]]en ansatte fløjtenister som underholdere, hvor de spillede i små ensembler.<ref>Powell, s. 39 og 42-44</ref> Det er formentligt først, da fløjter begynder at optræde i fransk og tysk opera- og kammermusik i slutningen af det [[17. århundrede]],<ref>[http://www.flutehistory.com/Timelines/index.php3 1600-tallet på flutehistory.com]</ref> at fløjtenisterhvervet bliverblev en egentlig profession. Her var kommet materiale nok til at have personerdem ansat til kun at spille fløjte, hvor de tidligere havde måttet spille flere instrumenter.
 
=== Efter 1700 ===
Fra 1700-tallet begyndte fløjtenisterne at få et solorepertoire<ref name=1700-tal>[http://www.flutehistory.com/Timelines/index.php3 1700-tallet på flutehistory.com]</ref> og blev samtidig fast inventar i [[symfoniorkester|symfoniorkestre]]. Det blev muligt at skabe sig en karriere som fløjtenist, hvor: [[Friedrich Dülon]] anses som en af de første prominente fløjtenistvirtuose.<ref name=1700-tal /> [[François Devienne]] og [[Antoine Hugot]] blev som nogle af de førende fløjtenister i slutningen af det 18. århundrede ansat ved det nyoprettede [[Conservatoire de Paris]] som professorer.<ref name=1700-tal /> I løbet af 1800-tallet kom der flere professionelle fløjtenister, og med den selv udøvende fløjtenist [[Theobald Böhm]]s forbedringer af fløjten midt i det 19. århundrede var vejen banet for endnu mere aktivitet inden for fløjtenistverdenen. Conservatoire de Paris forblev stedet, hvorfra fløjtetraditionen blev angivet, og med ansættelsen i [[1893]] af fløjtenisten [[Paul Taffanel]] som professor blev den retning, der i dag kaldes "[[franske fløjteskole|Den Franske Skole]]" og kendetegner fløjtespillet klang- og stilmæssigt i både USA og Europa, påbegyndt udformet.<ref>{{kilde www|url=http://www.flutehistory.com/Players/Paul_Taffanel/index.php3|titel=Claude-Paul Taffanel på flutehistory.com|besøgsdato=26. januar 2009}}</ref><ref>{{kilde www|url=http://www.flutehistory.com/Playing/Frenchschool.php3|titel=Den Franske Skole på flutehistory.com|besøgsdato=26. januar 2009}}</ref> Hvor engelske og tyske trendsættere, henholdsvis [[Charles Nicholson]] og [[Johann Joachim Quantz|J.J. Quantz]], blandt andet var fortalere for et [[vibrato]]frit udtryk,<ref group=n>En sådan spillestil har blandt de faste symfoniorkesterinstrumenter kun vundet indpas blandt [[klarinettist]]erne, der stort set aldrig bruger vibrato, og til dels blandt [[saxofonist]]er, der bruger detden mere sparsomt.</ref> blev eleverne fra den Franske Skole uddannet med en let, vibrerende klang, der omkring [[1960]] havde spredt sig til resten af [[Vesten]].<ref>{{kilde www|url=http://www.flutehistory.com/Playing/NationalStyles.php3|titel=Trends i forskellige lande på flutehistory.com|besøgsdato=26. januar 2009}}</ref>
 
Omkring skiftet til det 20. århundrede1900 blev der skrevet meget ny musik for fløjte, og dermedflere kunne flere optræde som [[solist]]er foruden deltagelse i orkestre. Dog var det først med [[Marcel Moyse]]s (1889-1984) og [[Jean-Pierre Rampal]]s (1922-2000) forrygende karrierer, at der blev sat fokus på solofløjtenisterne, idetda de hævedeøgede populariteten af fløjten som koncertinstrument.<ref>{{kilde www|url=http://www.winzerpress.com/moyse.htm|titel=Citat af Jean-Pierre Rampal om Marcel Moyse; han banede vejen|besøgsdato=24. januar 2009|udgiver=Winzer Press|kommentar=Citatet er fra [[Trevor Wye]]s bog ''Marcel Moyse: An extraordinary man''}}</ref><ref>{{cite news | author=Richard Pearson fra ''The Washington Post'', 21. maj 2000| title=Fløjtenist Jean Pierre Rampal Dør som 78-årig | url=http://pqasb.pqarchiver.com/washingtonpost/access/53943085.html?dids=53943085:53943085&FMT=ABS&FMTS=ABS:FT&date=MAY+21%2C+2000&author=Richard+Pearson&pub=The+Washington+Post&desc=Flutist+Jean+Pierre+Rampal+Dies+at+78%3B+Frenchman+Had+Recorded+More+Than+300+Albums&pqatl=google | work=The Washington Post | date=21. maj 2000| accessdate=2007-08-28}}</ref> Marcel Moyse udviklede desuden en pædagogisk retning; hans øvelser og teknikker kom til at være standardundervisningsmateriale.<ref>[http://www.flutehistory.com/Players/Marcel%20Moyse/index.php3 Marcel Moyse på flutehistory.com]</ref> Efterfølgende har især [[storbritannien|britiske]] [[James Galway]] (f. 1939) gjort sig gældende med bl.a. over 50 udgivne album.<ref>[http://www.flutecorner.com/famousflutists.htm#galway James Galway på flutecorner.com]</ref> Den unge [[schweiz]]iske [[Emmanuel Pahud]] (f. 1970) kan regnes som arvtagerenarvtager med en allerede omfattende produktion af album samt en fortrinlig position hos [[Berliner Philharmonikerne]].<ref>[http://www.flutecorner.com/famousflutists.htm#pahud Emmanuel Pahud på flutecorner.com]</ref>
 
== Genrer ==
[[Fil:Roland Kirk.jpg|thumb|left|250px|Saxofonist og fløjtenist [[Rahsaan Roland Kirk]] spillende på tværfløjte skiftevis med tenorsaxofonen, som hænger i bæreremmen om hans hals.]]
De fleste fløjtenister agererarbejder inden for den [[klassisk musik|klassiske musikverden]], men de benyttes også inden for [[jazz]]en. Som oftest vil de her have et andet hovedinstrument (ofte [[saxofon]]) og kun benytte sig af fløjten i specifikke passager. Den [[progressiv rock|progressive rock]] har også i visse tilfælde inkluderet fløjten. Dette gælder blandt andet den [[holland]]ske gruppe [[Focus]], hvor frontmanden [[Thijs van Leer]] blandt andet var fløjtenist samt [[Ian Anderson]] fra [[Jethro Tull]], der siges at have bragt fløjten ind i rockmusikken.<ref>{{kilde www|url=http://www.j-tull.com/musicians/iananderson/|titel=Ian Anderson på j-tull.com|besøgsdato=28. december 2008}}</ref> I den danske popverden kan også nævnes [[Lars Lilholt Band]], der tidligere ofte benyttede sig af fløjtenistmedvirken ([[Tine Lilholt]]).
 
Inden for klassisk musik har især [[Marcel Moyse]] og [[Jean-Pierre Rampal]] været forløbere forgjort tværfløjten som soloinstrument og gjort det til et populært koncertinstrument, hvormed de senere meget berømte fløjtenister [[James Galway]] og [[Emanuel Pahud]] har kunnet tiltrække et stort [[publikum]].
 
Nogle fløjtenister blander også den klassiske musik med nyere eller alternative genrer som for eksempel [[Robert Dick]] (f. 1950), en fløjtenist og komponist, der får inspiration fra jazz og østlig musik samt eksperimenterer med nye teknikker,<ref>[http://www.flutehistory.com/Players/Robert%20Dick/index.php3 Robert Dick på flutehistory.com]</ref> og [[Greg Patillo]], der efter en karriere i symfoniorkestre nu optræder som [[fløjtebeatboxing|beatboxing-fløjtenist]].<ref>{{cite web |title=INK; A Flute With a Beat, and You Might Dance to It |url=http://www.nytimes.com/2007/05/22/nyregion/22ink.html|first=David K |last=Randall |date=2007-05-22 |accessdate=2007-06-19}}</ref><ref>[http://www.youtube.com/user/freedomworksfilms Greg Patillos videoer] på [[YouTube]]</ref>
 
=== Komponister ===
Der er kun få fløjtenister, der som [[pianist]]er også er komponister, men blandt disse er den [[Danmark|danske]] [[Joachim Andersen]], der udoverud over at være udøvende fløjtevirtuos også komponerede for instrumentet. SelvomSelv om der ikke er mange fløjtenister, der skriver værker for fløjten, er der ikke mangel på materiale, som der er for [[saxofonist]]er, der derfor ofte låner kompositioner skrevet for tværfløjten.<ref>{{kilde www|url=http://www.jayeaston.com/Saxophonist_resources/saxophone_rep_index.html|titel=Klassisk saxofonrepertoire|besøgsdato=19. december 2008|kommentar=Citat: "...baroque, classical, and romantic works originally written for violin, flute, cello, etc. [...] they are an important part of a saxophonist's repertoire and musical education"}}</ref><ref>{{kilde www|url=http://www.classicalsaxophonist.com/repertoire.html|titel=[[Anders Lundegård]]s repertoire|besøgsdato=19. december 2008}}</ref> Mange store komponister har skrevet værker for fløjte, dette gælder bådesom [[Wolfgang Amadeus Mozart]] og [[Antonio Vivaldi]] samt mange nyere komponister. Tværfløjtenister, der specialiserer sig i [[barokken|barokmusik]], må dog ofte ty til at opføre stykker skrevet til blokfløjtenblokfløjte eller af og til violinenviolin. DetteDet skyldes, at der ikke er meget barokmusik, der er skrevet for tværfløjte, og at blokfløjten er nærliggende, eftersom den rent teknisk ligger relativt tæt på tværfløjten rent teknisk. Væsentligt sværere bliver det, hvis man giver sig i kast med værker for [[violin]], hvilketsom fløjtenister til tidertit bliver udsat for, grundet det lignende tonelejde.
 
== Uddannelse ==
[[Fil:Joachim Andersen.gif|thumb|[[Joachim Andersen]]s etuder spilles til optagelsesprøverne ved de danske musikkonservatorier.]]
Uddannelsen til fløjtenist sker, hvis ikke (i meget få tilfælde) [[autodidakt]], på [[musikkonservatorium|musikkonservatorier]]. I Danmark er uddannelsen opbygget som andre [[videregående uddannelse]]r med [[bachelor]]- og [[kandidat]]grad. Dernæst kan de bedste blive optaget i den såkaldte solistklasse. Optagelse til uddannelsen sker via en optagelsesprøve, som er forholdsvis ensartet på alle konservatorierne. Til hovedfagsprøven spilles en selvvalgt [[musikstykke|komposition]] samt to [[etude]]r af [[Joachim Andersen]] og en [[Johann Sebastian Bach|Bach]]-[[sonate]].<ref name=dfm>[http://www.dfm.dk/page.asp?sideid=104&zcs=88 Optagelseskrav på dfm.dk]</ref><ref>[http://www.nordkons.dk/www/optagelsessoegende/klassiskbachelor/optagelseskrav-til-treblesere-og-harpe Optagelseskrav på nordkons.dk og vkm.dk]</ref><ref>[http://www.musik-kons.dk/uddan/pdf/optag_BA_09.pdf Optagelseskrav på musik-kons.dk]</ref> Desuden skal der på forlangende kunne spilles nogle vilkårlige [[skala]]er. For at sikre talentet ud over flittig øvning spilles også et kortere stykke [[prima vista]]. På det [[Fynske Musikkonservatorium]] skal den selvvalgte opgave kunne spilles udenad.<ref name=dfm />
 
Mange fløjtenister videreuddanner sig efter endt færdiguddannelse på konservatorierne og en kortere eller længere karriere.<ref>Lise Stolarczyks bog ''Spil! Studér!! Undervis!!! - om at leve sammen med sin fløjte'' indeholder mange fløjtenistportrætter, hvor en stor del har videreuddannet sig, se bl.a. artiklerne om [[Thomas Jensen (fløjtenist)|Thomas Jensen]] og [[Toke Lund Christiansen]].</ref> En af grundene til at videreuddanne sig er at fordybe sig i sit instrument og hente inspiration fra nogle af de mest anerkendte fløjtenister. På den måde er der blevet opbygget et slags stamtræ over fløjtenister angåendeog deres læremestre, hvor en stor del af alle professionelle fløjtenister er forbundet via deres lærere.<ref>{{kilde www|url=http://www.geocities.com/demifair/US-BritFFT.html|titel=Stamtræ over fløjtenister (USA, Storbritannien og Frankrig)|besøgsdato=14. december 2008}}</ref> Stamtræet begynder med de tidligste professorer i fløjte på [[Conservatoire de Paris]], hvorfra fløjtenisttraditionen udsprang. En større undersøgelse er foretaget i USA, hvor det har vist sig, at 91% af alle nulevende fløjtenister i USA har studeret hos [[Georges Barrère]], hans elever og deres elever.<ref>{{kilde www|url=http://www.ohiolink.edu/etd/send-pdf.cgi?osu1054645874|titel=FLUTISTS’ FAMILY TREE: IN SEARCH OF THE AMERICAN FLUTE SCHOOL|forfatter=Demetra Baferos Fair, M.M.|udgiver=The Ohio State University|udgivelsesdato=2003|besøgsdato=16. december 2008|kommentar=s. ii, {{en sprog}}}}</ref>
 
Ved siden af konservatoriet - eller efter endt uddannelse - er det også muligt at deltage i de såkaldte [[mesterklasse]]r, hvor de mest fremtrædende fløjtenister, blandt andresom [[James Galway]], giver lektioner i publikumsmed påhørpublikum rundt omkringom i verden.<ref>{{kilde www|url=http://www.cyberflute.com/flute-masterclass.html|titel=Masterclass|besøgsdato=16. december 2008|forfatter=Kathy Ferneau}}</ref>
 
== Priser og konkurrencer ==
ManEn fløjtenist kan som fløjtenist deltage i en række konkurrencer for dermed at vinde priser,. hvilketDet medvirker til international anerkendelse. Heriblandt er den internationale [[Carl Nielsen]]-[[Carl Nielsen Internationale Musikkonkurrence|fløjtekonkurrence]], der afholdes hvert fjerde år i Odense,<ref>[http://www.odensesymfoni.dk/cncomp/show/danish/flute.aspx odensesymfoni.dk]</ref> [[jean-Pierre Rampal Fløjtekonkurrence|en konkurrence]] i [[Paris]] navngivetopkaldt efter [[Jean-Pierre Rampal]] for unge fløjtenister (under 30 år)<ref>[http://www.civp.com/rampal/rampalgb/arampalgb.html civp.com]</ref> og en konkurrence i [[Kobe]], [[Japan]]<ref>[http://www.city.kobe.jp/cityoffice/17/040/kifc/ city-kobe.jp]</ref> samt en række andre.<ref>[http://www.fmcim.org/comp/comp_list.php?yearat=AY&discipline=14&country=AC&lang=en&menu=1 fmcim.org] ([[World Federation of International Music Competitions]])</ref> Det er desuden muligt for en fløjtenist at få - eller blive nomineret til en [[Grammy Award]], hvilket danske [[Ulla Miilmann]] beviste, da hun i [[2006]] blev nomineret til Bedste Instrumentalsolistudførelse med Orkester.<ref>[http://www.grammy.com/Grammy_Awards/49th_Show/list.aspx#30 grammy.com]</ref>
 
[[Fil:Bolongaropalast Türkenorchester Flötist.jpg|thumb|left|Statue af en fløjtenist fra ''Tyrkerorkestret'' uden for [[Bolongaropalast]] i [[Frankfurt-Höchst]], [[Frankfurt am Main]].]]
Konkurrencer er ikke kun en sag om prestige, men giver også et redskab for [[symfoniorkester|symfoniorketre]] tilmulighed for at ansætte nye instrumentalister. Ofte er et jobopslag formuleret som en konkurrence,<ref>Se bl.a. jobopslag hos [[Århus Symfoniorkester]] på {{kilde www|url=http://www.aarhussymfoni.dk/sw280.asp|titel=Ledige stillinger i Århus Symfoniorkester|besøgsdato=16. december 2008}}</ref> hvor vinderens præmie er en plads i orkestret. Hvis ansøgerne ikke lever op til forventningen, bliver der i få tilfælde ikke uddeltansat en pladsnogen, men i stedet udskrevet en ny konkurrence. Konkurrenceformen sikrer den højeste kvalitet i orkestrene, hvilket er med til at gøre livet som musiker meget konkurrencepræget. At hvervet er meget præstations- og konkurrencebetonet bekræftes også ved brugen af [[betablokker]]e i orkestrene, som Ulla Miilmann har fortalt om, selvomuden hunselv ikkeat selv harhave taget midlerne.<ref>{{kilde www|url=http://www.berlingske.dk/article/20041031/danmark/110310298/|titel=Artikel i ''[[Berlingske Tidende]]''|besøgsdato=[[10. juni]] [[2008]]|forfatter=Søren H. Schauser og Michael Bjerre |udgivelsesdato=31. oktober 2004}}</ref>
 
== Navngivning ==
Der benyttes forskellige betegnelser for personer, der spiller fløjte. ''[[Retskrivningsordbogen]]'' godkender ''fløjtenist'', ''fløjtist'' og ''fløjtespiller''. Den mest benyttede betegnelse er imidlertid ''fløjtenist'', som blandt andet er det ord, der oplyses af ''[[Nudansk Ordbog]]'' og samtidig er det opslag, der giver flest hits i en [[Google]]-søgning, hvorefter hhv. fløjtespiller og fløjtist følger.<ref>Søgning giver følgende resultater: {{google|Fløjtenist}}, {{google|fløjtespiller}} og {{google|fløjtist}}</ref> De tre begreber er en fællesbetegnelsefællesbetegnelser for flere typer af fløjtespillere. Eftersom der i dag findes flest tværfløjtenister, benyttes fællesbetegnelsen ofte forom denne type, hvorimod andre typer fremhæves ved at tilføje typen foran orden, som for eksempel ''blokfløjtenist''. Desuden påhæftes betegnelsen fløjtespiller ofte en anden betydning i kunsten (hvor denne er den mest benyttede betegnelse), hvor den ofte benyttes som en beskrivelse af eksempelvis en statue af en person, der spiller en hvilken som helst fløjte. SelvomSelv om de fleste andre musikere navngives ved at påsætte endelsen ''-ist'' til deres instrument, er dette ikke tilfældet her, da instrumentet ender på en vokal, hvorfor der bruges et sammensættende ''n'' (alternativt fjernelse af ''e''<nowiki>'</nowiki>et) – dette ses for eksempel også ved ''[[harpenist]]''/''harpist''.
 
== Se også ==
1.041

redigeringer