Fra 1700-tallet begyndte fløjtenisterne at få et solorepertoire<ref name=1700-tal>[http://www.flutehistory.com/Timelines/index.php3 1700-tallet på flutehistory.com]</ref> og blev samtidig fast inventar i [[symfoniorkester|symfoniorkestre]]. Det blev muligt at skabe sig en karriere som fløjtenist: [[Friedrich Dülon]] anses somer en af de første prominente fløjtenistvirtuosefløjtevirtuoser.<ref name=1700-tal /> [[François Devienne]] og [[Antoine Hugot]] blev som nogle af de førende fløjtenister i slutningen af det 18. århundrede ansat ved det nyoprettede [[Conservatoire de Paris]] som professorer.<ref name=1700-tal /> I løbet af 1800-tallet kom der flere professionelle fløjtenister, og med den selv udøvende fløjtenist [[Theobald Böhm]]s forbedringer af fløjten midt i det 19. århundrede var vejen banet for endnu mereflere aktivitet inden fori fløjtenistverdenen. Conservatoire de Paris forblev stedet, hvorfra fløjtetraditionen blev angivet, og med ansættelsen i [[1893]] af fløjtenisten [[Paul Taffanel]] som professor blev den retning, der i dag kaldes "[[franske fløjteskole|Den Franske Skole]]" og kendetegner fløjtespillet klang- og stilmæssigt i både USA og Europa, påbegyndt udformet.<ref>{{kilde www|url=http://www.flutehistory.com/Players/Paul_Taffanel/index.php3|titel=Claude-Paul Taffanel på flutehistory.com|besøgsdato=26. januar 2009}}</ref><ref>{{kilde www|url=http://www.flutehistory.com/Playing/Frenchschool.php3|titel=Den Franske Skole på flutehistory.com|besøgsdato=26. januar 2009}}</ref> Hvor engelske og tyske trendsættere, henholdsvisEngelske [[Charles Nicholson]] og tyske [[Johann Joachim Quantz|J.J. Quantz]], blandt andet var bl.a. fortalere for et [[vibrato]]frit udtryk,<ref group=n>En mens en sådan spillestil har blandti de faste symfoniorkesterinstrumenter kun har vundet indpas blandt [[klarinettist]]erne, der stort set aldrig bruger vibrato, og til dels blandt [[saxofonist]]er, der bruger den mere sparsomt.</ref> blevmens eleverne fra den Franske Skole uddannet medlærte en let, vibrerende klang, der omkring [[1960]] havde spredt sig til resten af [[Vesten]].<ref>{{kilde www|url=http://www.flutehistory.com/Playing/NationalStyles.php3|titel=Trends i forskellige lande på flutehistory.com|besøgsdato=26. januar 2009}}</ref>
Omkring 1900 blev der skrevet meget ny musik for fløjte, og flere kunne optræde som [[solist]]er. Dog var det først med [[Marcel Moyse]] (1889-1984) og [[Jean-Pierre Rampal]] (1922-2000), at der blev sat fokus på solofløjtenisterne, da de øgede popularitetenfløjtens afpopulariteten fløjten som koncertinstrument.<ref>{{kilde www|url=http://www.winzerpress.com/moyse.htm|titel=Citat af Jean-Pierre Rampal om Marcel Moyse; han banede vejen|besøgsdato=24. januar 2009|udgiver=Winzer Press|kommentar=Citatet er fra [[Trevor Wye]]s bog ''Marcel Moyse: An extraordinary man''}}</ref><ref>{{cite news | author=Richard Pearson fra ''The Washington Post'', 21. maj 2000| title=Fløjtenist Jean Pierre Rampal Dør som 78-årig | url=http://pqasb.pqarchiver.com/washingtonpost/access/53943085.html?dids=53943085:53943085&FMT=ABS&FMTS=ABS:FT&date=MAY+21%2C+2000&author=Richard+Pearson&pub=The+Washington+Post&desc=Flutist+Jean+Pierre+Rampal+Dies+at+78%3B+Frenchman+Had+Recorded+More+Than+300+Albums&pqatl=google | work=The Washington Post | date=21. maj 2000| accessdate=2007-08-28}}</ref> Marcel Moyse udviklede desuden en pædagogisk retning; hans øvelser og teknikker kom til at være standardundervisningsmateriale.<ref>[http://www.flutehistory.com/Players/Marcel%20Moyse/index.php3 Marcel Moyse på flutehistory.com]</ref> Efterfølgende har især [[storbritannien|britiske]] [[James Galway]] (f. 1939) gjort sig gældende med bl.a. over 50 udgivne album.<ref>[http://www.flutecorner.com/famousflutists.htm#galway James Galway på flutecorner.com]</ref> Den unge [[schweiz]]iske [[Emmanuel Pahud]] (f. 1970) kan regnes som arvtager med en omfattende produktion af album samt en fortrinlig position hos [[Berliner Philharmonikerne]].<ref>[http://www.flutecorner.com/famousflutists.htm#pahud Emmanuel Pahud på flutecorner.com]</ref>
