|
[[nl:No (parochie)]]
'''No Sogns historie'''
No Sogn ligger omkring fem kilometer nordøst for Ringkøbing - regnet i luftlinje fra Torvet i Ringkøbing til No by.
Der har boet mennesker i området siden Stenalderen. Det viser fund i Hjortmose. De har levet af fiskeri, da området har været mere vandrigt end nu. Gravhøje og fund fra Bronze- og Jernalderen viser, at der har boet en del mennesker i området. Her havde landbruget vundet indpas.
Antallet af beboere i området har svinget meget gennem tiderne. En folketælling fra 1834 viser, at der var 503 personer på 105 ejendomme. I 1955 var der 786 indbyggere. Det er højeste tal nogensinde i No Sogn. Ved tællinger i 1930 og 1901 var tallene henholdsvis 739 og 693. Den første tælling med beboernes navne er fra 1787, hvor der var 319 personer fordelt på 59 familier. De senere år har indbyggertallet ligger på omkring 690.
No Sogn var hårdt ramt af pesten i 1300-tallet. De overlevende kunne end ikke vedligeholde kirken, som blev brudt ned, og sognet blev lagt sammen med Hee. Der er ikke nogle præcise tal på antal indbyggere i No før pestens tid, men skøn tyder på i underkanten af 500. Tal fra omkring 1600 tyder på cirka 200 indbyggere, hvilket viser en voldsom nedgang, som formentlig skyldes pesten, for tendensen var stigende befolkningstal generelt i denne periode.
Navnet No er kendt siden 1300-tallet som Noo. Efterfølgende bliver No omtalt som Noh, Nue, Nou, Noue, Now, Noe og det nuværende officielle No. Navnet er et naturnavn og betyder i sin grundbetydning en udhulet træstamme. Men det kan også tolkes som en rende. Samlet set kan det give et billede af en større sejlads på den nuværende Heager Bæk, som i så fald har været forbundet med Ringkøbing Fjord, som dengang havde en åben indsamling. Heager Bæk kan i så fald have ligget som en rende ind i landet. Under alle omstændigheder har navnet No noget med å, sø eller fjord at gøre. Og det passer alligevel meget godt til i dag, hvor Heager Bæk netop løber som en rende tværs gennem sognet.
'''Stednavne'''
No by ligger midt i sognet, men sognet dækker over flere stednavne. Vest for byen ligger Heager. Mod nord Fladbjerg og længere mod nord Lybæk. Mod nordøst finder vi Oxfeld og længere ude Grimstrup. Helt mod øst er Grimstrup Hede og Lyngsmose.
Østsydøst for byen ligger Hjortmose. Mod syd Øster No og i den yderste spids mod syd finder vi Røgind.
'''Sognet'''
I areal udgør sognet 2.684 hektar. Mod nord danner Hover Å skellet til Hee Sogn. Mod sydvest danner Føling Bæk skellet til Rindum Sogn. Skellet fortsætter bagom No Plantage og ind gennem den tilstødende Femhøje Plantage, hvor størstedelen af plantagen hører til Rindum Sogn.
Grænsen mellem No og Velling sogne er markeret ved et lavt dige i Schuberts Plantage nord for landevejen mellem Ringkøbing og Herning. Ved Røgind bøjer skellet af i sydøstlig retning vest om Røgind Kro for herefter at dreje af og fortsætter mod nordøst. Et kort stykke danner Røgind Bæk skellet til Ølstrup Sogn. Herefter går skellet ret mod nord langs Hjortmoses østlige side. Mod nord støder skellet mod Ølstrup Bæk for herefter at dreje skarpt mod vest. Skellet slår undervejs et slag mod nord for herefter at gå østover igen.
Så er rundturen sluttet, som de nuværende sogneskel ser ud i grove træk. Gennem tiderne har skellene været flyttet i flere omgange. Dog kun i mindre grad.
'''Naturen'''
No Sogn har en forholdsvis jævn overflade. Den sydlige del af sognet er mest jævn, mens den nordlige del er mest bakket. Den er også mod nord vi finder flere gravhøje, hvor de fleste ligger omkring Grimstrup. Længst i nordøst ligger Storehøj 30 meter over havet.
No Plantage er den største beplantning. Ellers er sognet præget af de mange læhegn og større haver ved ejendommene, som ligger spredt jævnt ud over sognet. Læplantningen er primært sket i 1890’erne og 1940’erne. Og igen i 1990’erne.
Tværs gennem sognet fra øst til vest løber Heager Bæk, der ofte omtales som No Bæk eller bare bækken. Mod nord løber Hover Å om sogneskel og nord om Oxfeldt rinder Oxfeldt Bæk. Endelig har vi Føling Bæk mod sydvest. Der er flere mindre søer og vandhuller, hvor et par bliver brugt til fiskesøer.
Først i 1900-tallet var sognet præget af store hedearaler og lyngbakker, men de fleste arealer er efterhånden blevet opdyrket. At der tidligere har været en del beplantning i sognet viser rester af træer, som tørvegravning i de mange mosedrag har gjort synlige. Stednavnene Hjortmose og Lyngsmose viser, at tidligere har moserne været store i No Sogn. Alle moser har været lavmoser, som er kendetegnet ved, at de er dannet ved, at sidste istids ådale langsomt er groet til.
'''Kirken'''
Den gamle stenkirke i No er formentlig bygget i 1100-tallet af sognets bønder, da der ikke har været helt store gårde i sognet på den tid, som der har været andre steder. Den nærmeste herregård Voldbjerg ligger i Hee Sogn og nævnes for øvrigt først i 1300-tallet.
Første gang No Kirke direkte nævnes er omkring 1325, hvor Ribe Domkapitel skriver, at No Kirke skal betale fire skilling sterling til Ribe Bispestol. Den gamle kirke har stået nord for den nuværende kirke. Kirketomten er i dag udgravet og står synlig med en stensætning. Men der har formentlig været en trækirke i No tidligere, da der under udgravningerne fandtes stolpehuller af endnu ældre dato end stenkirken.
Den gamle stenkirke blev brudt ned omkring 1537. Flere af kirkens sten blev brugt til en tilbygning til Hee Kirke, som i folkemunde kaldes No Kirke.
Op gennem 1800-tallet opstod ønsket fra Noboerne om at få deres egen kirke. Den tog til fra midt i 1860’erne, da blev holdt en månedlig gudstjeneste i skolen en søndag eftermiddag. Herefter begyndte man at samle penge ind.
Den nuværende kirke blev rejst i 1877 af arkitekt J. B. Løffler fra København. Byggeriet er røde mursten i nyromansk stil, prydet af lisener og rundbuefriser. Bygningen har skifertag og tårnet er pyramideformet. Den romanske døbefont stammer formentlig fra den gamle kirke. Kirkeklokken er en skibsklokke fra det engelske orlogsskib Skt. George, der forliste 1811 ud for den jyske vestkyst.
Murstenene blev leveret fra et teglbrænderi, der lå ved nu nedlagte søndre Nogård. Allerede dengang var Noboerne driftige folk, der lavede kvalitetsarbejde, for stenene holder endnu her over 100 år efter.
Grundstenen blev lagt 1. april. Og allerede den 2. december samme år blev kirken indviet. Det var 1. søndag i advent. Hele byggeriet kostede 16.000 kroner, og budgettet blev holdt.
Allerede fra 1878 blev No og Hee hvert sit kirkesogn i et fælles pastorat.
'''Skolen'''
Intet tyder på at No har haft egen præst. Men sognet har haft egen degn. Ingen personer er dog nævnt direkte. Til gengæld bliver en degnebolig nævnt flere gange. Første gang i 1624.
Fra Chr. IV i 1741 vedtog en skolelov, gik der ikke længe, før den første skole var på plads i No. Første gang No Skole nævnes direkte er i 1758. Undervisningen i No foregik kun om vinteren. Om sommeren måtte børnene til Hee.
Fra 1837 fik No sit eget skoledistrikt og dermed skolen hovedskole for hele No Sogn. Samtidigt blev den første lærer fastansat.
I landkommunalloven fra 1867 blev der oprettet sogneråd. Samtidigt kom skolekommissionen til for at varetage særlige anliggender. Det var skolekommissionen, der i 1871 fik lukket en landskole i Voldbjerg, som har haft skiftende tilhørsforhold til No og Hee sogne gennem tiderne. Ellers havde der ikke været andre mindre skoler i No Sogn. Samtidigt skulle børnene nu gå i skole to dage om ugen i sommerhalvåret og seks dage om ugen i vinterhalvåret. Det betød, at der blev ansat en hjælpelærer.
I 1878 blev der oprettet skoler for de seks til ni-årige i Heager og Røgind, for blandt andet at give børnene en kortere skolevej. Men dette skete ikke uden sværdslag. Efter seks år blev skolen i Røgind nedlagt på grund af lavt børnetal. Skolen i Heager fortsatte til 1942, hvor der kun var fem elever tilbage.
Gennem tiderne har lovgivningen stillet krav til øget undervisning. Særligt lovene af 1937 og 1958 udvidede kravene til undervisning med fremmedsprog og mere matematik. For at imødekomme disse krav var der brug for mere plads. Derfor blev der bygget en ny skole, der blev indviet 3. marts 1953.
Ved kommunalreformen i 1970 blev No Sogn en del af Ringkøbing Kommune og No Skole dermed en del af skolevæsnet i kommunen. Da kommunen i 1992 vedtog at lukke No Skole kæmpede Noboerne en brav kamp. Skolen blev lukket. Men blev straks herefter startet som friskole.
No Friskole står i dag som et samlende punkt for sognet, sammen med børnehuset, som skolen deler lokaler. Senest har børnehuset åbnet for en vuggestuegruppe.
'''Foreningsliv'''
Gennem tiderne har No Sogn har et rigt foreningsliv. Omkring år 1900 var der aftenskole og husflidsskole. Senere har der været en landbrugsfaglig skole i en årrække. Op mod og under 2. verdenskrig vandt studiekredsformen indpas og efterfølgende aftenhøjskolen, som byggede på foredrag.
Skytte- og gymnastikforeningen er den ældste forening i sognet. Man har sat året til 1879. I 1889 byggede den nystiftede No Foredragsforening forsamlingshuset. Der har været en Idrætsforening siden en gang i 1920’erne. Først kun for fodbold, men siden kom flere aktiviteter kommet til.
Sognet har været præget af stor lyst til at deltage i foreningslivet. Gennem tiden er der startet mange foreninger, der har eksisteret i en årrække. For eksempel sangforeningen, husflidsforeningen og foreninger af mere faglig karakter. Her bør nævnes Andelsmejeriet Trekløver og brugsforeningen.
I dag er der No Sogneforening, der blandt andet driver forsamlingshuset. No Ungdoms- og Gymnastikforening, der blandt andet har fodbold, svømning, badminton og gymnastik på programmet. Desuden har vi Menighedsrådet og holdet bag foredrag og møder i Aktivitetshuset.
Der er stadig flere mindre foreninger i sognet.
| 