Frederiksberg (Slesvig): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Lolfod |
billeder |
||
Linje 1:
: {{harflertydig4|For alternative betydninger af Frederiksberg, se [[Frederiksberg (flertydig)]].}}
'''Frederiksberg''' (tysk ''Friedrichsberg'') er en bydel i [[Slesvig by]]. Bydelen fik navn efter hertug [[Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp|Frederik 3. af Gottorp]], der var en søstersøn til [[Christian 4.]]. Bydelen er beliggende mellem [[Gottorp Slot]] i nord, [[Bustrupdam]] i syd og [[Slien]] i øst. Gottorpdæmningen forbinder Frederiksberg med Slesvigs centrum.
I Frederiksberg boede blandt andet hofstatens personale. I synsvidde af slottet opstod i 1600-tallet en række avlsbygninger såsom det gottorpske posthus og den gottorpske vandmølle (fra 1594) med højvandsmærker i granitsoklen. Gadenavne som Herrestald (''Herrenstall'') eller Gammel Have (''Alter Garten'') minder endnu i dag om slottets daværende ridestald og køkkenhave. Den tidligere møllesø ved Herrestalden blev omkring 1900 omdannet til et lille parkanlæg.
Trefoldighedskirken i Frederiksberg blev bygget i årene 1650 til 1651. Den enskibede munkestenkirke er endnu i dag midtpunkt for hele bydelen.
I 1658 blev Frederiksbergs skydeselskab oprettet. Skydeselskabet eksisterer den dag i dag. To år senere blev [[Prinsens Palæ (Slesvig)|Prinsens Palæ]] oprettet. Overfor Prinsens Palæ ligger den såkaldte Günderoths Gård fra omkring 1640, som fungerede som hertugens gæstehus. Ifølge overleveringen var gården tænkt som sæde for det persiske gesandtskab. I dag huser bygningen Slesvigs bymuseum. På samme sted, hvor nu delstatens højesteret ligger, lå indtil 1868 Bjelkes Palæ, en monumental barokbygning fra omkring 1700. Under den [[2. Slesvigske Krig]] var her det danske overkommandos hovedkvarter. I 1868 brændet palæet ned.
1711 blev Frederiksberg endelig sammen med bydelen [[Lolfod]] indlemmet i det nu kombinerede købstad Slesvig. I 1712 bestod byelen af i alt 281 bygninger. I 1810 blev [[Sønderjylland]]s første døveskole oprettet i Frederiksberg. Døveinstitutet blev i 1900 nedrevet til fordel for den nuværende Bugenhagenschule. 1816 kom Sønderjyllands første [[sparekasse]] til. I nutidens Frederiksberg befinder sig blandt andet Slesvigs banegård og Slesvig-Holstens højesteret, som i daglig tale blev kaldt den Røde Elefant. Af danske institutioner i bydelen kan nævnes Bustrupdam Børnehave, Gottorp Skolen og Frederiksberg Menighedsal.▼
▲1711 blev Frederiksberg endelig sammen med bydelen [[Lolfod]] indlemmet i det nu kombinerede købstad Slesvig. I 1712 bestod byelen af i alt 281 bygninger. I 1810 blev [[Sønderjylland]]s første døveskole oprettet i Frederiksberg. Døveinstitutet blev i 1900 nedrevet til fordel for den nuværende Bugenhagenschule. 1816 kom Sønderjyllands første [[sparekasse]] til.
==Billeder==
<center>
<gallery>
Fil:Trefoldighedskirken Slesvig-Frederiksberg 2.JPG|Trefoldighedskirken
Fil:Gottorpsk posthus.JPG|Gottorpsk posthus
Fil:Gottorpsk vandmølle 1.JPG|Gottorpsk vandmølle
Fil:Günderoths Gård 1.JPG|Günderoths Gård / Slesvig bymuseum
</gallery>
</center>
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Friedrichsberg (Schleswig)}}
*[http://www.schleswig.de/ Slesvig Kommune]
*[http://www.dks
{{coor title dms|54|30|14|N|9|32|30|E|type:landmark_region:DE-SL}}
| |||