Forskel mellem versioner af "Viggo Hjalf"

40 bytes fjernet ,  for 8 år siden
m
opklaring
(→‎Kilder: {{den danske modstandsbevægelse}})
m (opklaring)
Efter krigen blev han [[oberstløjtnant]] af artilleriet [[1945]], chef for 2. artilleriafdeling [[1948]], til rådighed for 1. feltartilleriregiment samme år, chef for generalstabens kommandoafdeling [[1949]], chef for [[Hærens Officersskole]] [[1950]], [[oberst]] [[1951]], chef for 3. feltartilleriregiment [[1954]], [[generalmajor]] og generalinspektør for artilleriet [[1956]].
 
1957 blev han generalløjtnant og blev udnævnt til øverstkommanderende for [[Hæren]]. I 1960 måtte han forlade posten som følge af den såkaldte Hjalf-sag, hvor han tog ansvaret for den påståede skæve fordeling af våben mellem hærgrupper og civile modstandsgrupper, som hans kollega i Den lille Generalstab, daværende kaptajn [[Svend Schjødt-Eriksen]] havde iværksat. Sagens kerne var især 3.000 [[maskinpistol]]er, som blev indkøbt i [[Sverige]] af Den lille Generalstab, og de forfordelte grupper var især [[BOPA]] og [[Holger Danske (modstandsgruppe)|Holger Danske]], som på egen hånd måtte risikere liv og lemmer for at skaffe våben ved enten at handle med korrupte tyskere eller at stjæle våben fra depoter.
 
Hjalf indrømmede og forsvarede den skæve våbenfordeling til fordel for officersgrupperne, begrundet imed frygten for et [[Kommunisme|kommunistisk]] kup,; hvilketdet gjorde ham til en politisk belastning for [[Regeringen Viggo Kampmann I|regeringen]], der i 1960 valgte ikke at forny Hjalfs kontrakt som hærchef. Han tog sin afsked fra [[Forsvaret]] [[1965]].
 
Hjalf-sagens mest betændte element var dog den [[injurie]]sag, som Viggo Hjalf anlagde mod avisen ''[[Land og Folk]]s'' chefredaktør [[Martin Nielsen (chefredaktør)|Martin Nielsen]] i 1960. Avisen havde nemlig i sin udgave den [[17. marts]] 1960 skrevet, at Hjalf i sine kommentarer til den måde, våbenfordelingen var foregået på, ville fremstille sig som en ''"helt, ikke i kamp for fædrelandet, men i landsforræderi og i hvert fald indirekte i medskyldighed i mord på landsmænd under den tyske besættelse ved at forholde modstandsbevægelsen de våben, der tilsendtes den via Sverige"''. Udgangen på injuriesagen blev, at Martin Nielsen blev idømt tre måneders fængsel og skulle betale en erstatning på 25.000 kroner til Hjalf.
 
Formand for Artilleriofficersforeningen 1951-[[1953|53]] og for Fællesorganisationen af Officerer i Hæren 1956-57. Han var [[Dannebrogordenen|Storkorsridder af Dannebrog]] og [[Dannebrogsmand]].
1.041

redigeringer