Blide: Forskelle mellem versioner

Det menes, at kineserne var de første til at bruge blider allerede i det 6. århundrede f.Kr.. Kendskabet til de nye og meget effektive belejringsmaskiner spredte sig mod vestenvest til de arabiske lande og kom i det 9. århundrede e.Kr. til Europa.

Der har i mange år eksisteret modernemodeller replikationeraf af dissede enorme krigsmaskiner. [[Middelaldercentret]] har den største danske blide. Den var i lang tid den største i verden, men i juni [[2005]] blev den overgået af en blide på [[Warwick Castle]] i [[England]].

Bliden virker efter [[vægtstang]]sprincippet, og den udmærker sig ved at være i stand til meget effektivt at overføre beliggenhedsenergi ([[potentiel energi]]) til bevægelsesenergi ([[kinetisk energi]]) i et [[projektil]]. Den består af en lang hovedarm (vægtstangen), der roterer omkring en aksel. I den ene ende af hovedarmen hænger [[kontravægt]]en (drivkraften) tæt på akslen. I den anden ende er der monteret en slyngepose, i hvilket projektilet ligger - langt fra akslen. Når bliden lades, står hovedarmen låst med slyngposen mod jorden og ballasten oppe i luften, som indeholder den potentielle energi, der skal drive værket.

Når hovedarmen ikke længere holdes fast, vil den begynde at rotere, og slyngposen følger med, imens den [[accelere]]res i en rotationsbevægelse. På et tidspunkt, bestemt af vinklen mellem slyngeposen og hovedarmen, frigives projektilet, derog nu vil forsætteforsætter sin bane mod målet.

I middelalderen var der to måder at hive kastearmen ned til kast. Den ene foregår ved, at mange mennesker trækker den ned med et reb, der går igennem [[Talje_(gearing)|taljer]] for at formindske den kraft der skal bruges.

Den anden mulighed er at lade tovet gå omkring en akse, der sidder mellem to hjul, som to eller fire mand kan gå rundt i. Den kræver mindre mandskab.