Christian August von Berckentin: Forskelle mellem versioner

'''Christian August [[lensgreve]] von Berckentin''' ([[8. december]] [[1694]] i [[Mecklenburg]] -– [[2. juli]] [[1758]]) var [[greve (rang)|greve]], [[diplomat]] og [[gehejmeråd]] i dansk tjeneste.

Han blev født den [[8. december]] [[1694]] og nedstammede fra en gammel [[Lauenburg|lauenburgsk]] slægt, der kunne føre anetavlerne helt tilbage til det 13. århundrede. Som ung mand var han ikke velhavende, men havde ved sin død optjent både formue, besiddelser og ære. C. A. v. Berckentin blev en betydelig statsmand og nåede at tjene under tre enevældskonger.

I [[1710]], som 16-årig, kom han til universitet i [[Kiel]], hvor han senere kom til at fungere i et slags kannike[[kannik]]e-embede. Fra [[1713]] og tre år frem rejste han på [[dannelsesrejse]]r i hhv.henholdsvis [[Holland]], [[Frankrig]] og [[Italien]], om endomend det foregik for beskedne midler. I [[1716]] fik han opfyldt sit ønske og kom til kong [[Frederik 4.|Frederik IV's]]s hof i København som [[Kammerjunker (titel)|kammerjunker]] for dronningen, [[Louise af Mecklenburg]]. Han var af god familie - dannet, berejst, begavet og kulturelt vidende, hvilket sammen med hans livlige lune gjorde ham meget afholdt hos hoffet og i hele kongehuset. Forfremmelse fulgte, og Berckentin blev i [[1721]] udnævnt til [[gesandt]] og sendt til [[Stockholm]] og allerede året efter sendt videre til [[Wien]] som kongens repræsentant.

Da Berckentin vendte hjem til [[København]] i [[1740]] indtrådte han på kong [[Christian 6.|Christian VI's]]s anmodning som virkelig [[geheimerådgehejmeråd]] i [[Konseillet]] med ansvar for først finanserne og siden for handlen. Han tildeltes også hverv som f.eks. direktør for De Fattiges Væsen og den ærefulde opgave at føre overopsynet med den lille arveprins (senere [[Christian 7.|Christian VII]]).

Han var blevet [[konferensråd]] i [[1727]], og af ordener hædredes han først med [[DannebrogsordenenDannebrogordenen|Det Hvide Bånd]] (storkorsridder) [[1730]], [[l'union parfaite]] [[1741]] og senere med [[Elefantordenen]] [[1747]]. Han blev [[kammerherre]] i [[1731]], og som optakt til fejringen af 300 året for den [[oldenborgske kongeslægt]] blev Berckentin af Kongkong [[Frederik 5.|Frederik V]] i [[1750]] adlet og ophøjet til grevetitulær lensgreve.

Grev Berckentin satte sig et for eftertiden meget tydeligt aftryk i det københavnske gadebillede, nemlig Det [[Odd Fellow Palæet|Det Berckentinske Palæ]] under godkendelse og opsyn af hofbygmester [[Nicolai Eigtved]] og arkitekt [[J.G.Johann Gottfried Rosenberg]]. Byggeriet påbegyndtes i [[1751]] og stod helt færdigt i [[1755]]. Palæet i [[Bredgade]] står endnu, nok bedre kendt som [[Odd Fellow Palæet]]. UdoverUd over den prægtige domicilejendom i rigets hovedstad ejede Berckentin også landstedet [[Kokkedal Slot (Nordsjælland)|Kokkedal]] ved [[Hørsholm]], som han tidligere havde fået overdraget af dronning [[DronningSophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach|Sophie Magdalene]] omkring [[1746]]. Dette havde han ladet ombygge med førnævnte J.G. Rosenbergs hjælp. Stedet er i dag kendt som [[Kokkedal Slot (Nordsjælland)|Kokkedal Slot]], men har dog udseendemæssigt ændret sig totalt siden grevens tid. Kun kældrene er oprindelige.

Greven betragtedes som en af datidens mest kunstforstående og åndeligt interesserede mænd. Han fik med sin indflydelse også kongen til at støtte kunsten og den videnskabelige litteratur. I hans palæ fandt man efter datidens forhold et meget stort og rigt bibliotek, der fyldte hele to sale, hvortil han gavmildt lod bl.a. studerende få adgang. Greven optrådte med den ydre glans, der svarede til hans høje rang og fornemme stand og han var kendt for at føre et meget gæstfrit hus, hvor han levede med en stor tjenestestab med bl.a. [[hofmester]], [[Sekretær (arbejde)|sekretær]], lakajer[[lakaj]]er, [[kok]] og kuske[[kusk]]e.

Grev Berckentin døde den [[2. juli]] [[1758]], 63 år gammel, og blev ved en storstilet ceremoni bisat fra [[Holmens Kirke]]s kapel og siden stedt til hvile i domkirken i [[Lübeck]]. Efter grevens død arvede datteren [[Louise von Plessen|Louise]] faderens ejendomme og betydelige formue.

Datteren var i [[1744]] blevet gift med den ni år ældre kammerjunker og [[major]] [[Christian Sigfred von Plessen (f. 1716amtmand)|Christian Sigfred Scheel von Plessen]] (senere kammerherre og [[amtmand]] over [[Københavns Amt]]) og bar nu navnet [[Louise von Plessen]]. Hun blev efter elleve års ægteskab enke i [[1755]], hvorefter hun flyttede tilbage til sin fars hjem i Bredgade. Her boede hun frem til hans død i [[1758]]. Hun fungerede fra [[1766]] som overhofmesterinde for den unge dronning [[Caroline Mathilde]], men blev i [[1768]] tvunget til at forlade sin post, da stærke kræfter i det intrigeplagede hof følte sig truet og bange for hendes mulige indflydelse gennem dronningen. Dette indebar, at Louise von Plessen kort efter blev beordret til at forlade landet. Hun bosatte sig i [[Celle (Tyskland)|Celle]], [[Hannover]], hvortil hendes dronning et par år senere blev landsforvist efter affæren med kongens livlæge, [[Johann Friedrich Struensee]] og dennes fald fra magtens tinder. Caroline Mathilde tog ophold på slottet i Celle og de to blev under disse omstændigheder genforenet.

[[Fil:BerckentinSarkophage.JPG|thumb|Christian August von Berckentin'sBerckentins Sarkofagsarkofag]]

Grev Berckentins datter førte i Celle et stort og selskabeligt hus og var meget godgørende overfor diverse formål, hvilket gjorde hende agtet og elsket af byens indbyggere. Hun døde i [[1799]] og blev ført til familiens gravkapel i [[Lübeck Domkirke|Domkirken i Lübeck]], hvor Grevgrev Berckentin som nævnt også er stedt til hvile.

* JubilæumsskriftetMarie "Larsen: ''Fra Norgesgade til Bredgade, en Gennemgang" af Marie Larsen fragennemgang'', 1951.

{{FD|1694|1758|Berckentin, Christian August von}}