De tre små grise: Forskelle mellem versioner

Filmen blev så populær, at man gentagne gange opfordrede ham til at lave en fortsættelse. Det blev til ''Den store stygge ulv'' i [[1934]], hvor ulven fik en hovedrolle, og grisene havde birollen sammen med eventyrfiguren [[Rødhætte]], som ulven efterstræber. Disney gik modstræbende med til en fortsættelse mere med ''Tre små ulve'' i [[1936]], som er en både vittig og ond fortsættelse af grisefilmen. Ulven lærer her tre små ulve op i at fange grisene, og det lykkes dem at fange de to dumme grise, men ulven overmandes dog af den ældstes nye opfindelse, en "ulveordner," som er et rent torturapparat. Efter noget pres blev det til ''Den Praktiske Gris'' i [[1939]], den sidste med grisene og den sidste Silly Symphony. Denne film gav den ældste af grisene det navn, der siden hang ved ham. Han har i denne film bygget en løgnedetektor, som han anvender først på sine brødre efter de har været ulydige mod ham, siden på ulven.

 

I de fleste serier/tegnefilm optræder grisene sammen med [[Store Stygge Ulv]], der konstant er på jagt efter dem, og hans søn [[Lille Stygge Ulv]], der er deres ven. Der er dog også serier, hvor grisene optræder uden ulvene. Her er historierne oftest bygget op omkring konflikter mellem de to yngste grises tankeløshed og Praktiske Gris' forsøg på at retlede dem.

 

Disse har intet med sangen fra filmen at gøre, ''Who's afraid of the big bad wolf,'' som er en af de kendteste og mest populære sange fra en Disney-film, komponeret af den på det tidspunkt nyansatte komponist [[Frank Churchill]]. Han kom siden til at skabe meget musik for Disney.

 

 

{{Anders And}}