Fysiokrater: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.3) (Robot ændrer ru:Физиократия
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer
Linje 16:
 
Fysiokratisme’s grundsætninger forelå første gang programmæssig udviklet i Quesnay’s skrift ''Tableau économique'' (Versailles 1757); de var i det væsentlige følgende:
# ene og alene ved at øge udbyttet af jorden vil man være i stand til at forøge nationalvelstanden;
# [[industri]] og [[handel]] forøger varernes værdi kun med arbejdsomkostningerne. Da de i sig selv intet overskud afgiver, er de uproduktive;
# da alene jordens udnyttelse — det vil i videste forstand sige alle naturalnæringsveje — frembringer et virkeligt overskud (''produit net'') som samfundets vinding, bør den hele beskatning falde tilbage på dette; en eneste skat ilagt grundejendommen, al rigdoms kilde, er derfor at anbefale;
# en kunstig opdreven forøgelse af landets møntforråd fører kun til dettes nedgang i værdi, må derfor frarådes; og endelig
# da samfundets økonomiske forhold er underkastet faste, almengyldige, efter deres væsen uforanderlige naturlove, kan ethvert indgreb fra samfundsmagtens side i det økonomiske liv for at modvirke disse love kun virke hæmmende eller skadelig; heraf fysiokraternes, angivelig af Gournay formulerede maksime: ''laissez faire, laissez passer!'' (produktion og handelsomsætning bør foregå frit!).
 
Regeringen havde, ifølge fysiokraterne, at indskrænke sig til at befæste og opretholde den indre og ydre sikkerhed, betrygge frihed og ejendomsret samt at fjerne skrankerne for de økonomiske kræfters uhæmmede udfoldelse. De fordrede i overensstemmelse med disse grundsætninger ophævelse af alle, først og fremmest indre, toldgrænser, lige som også af privilegier, monopoler og de fra [[lensvæsen]]et nedarvede byrder. Politisk og socialt banede de vej for [[liberalisme]]n, økonomisk for [[industri]]systemet, i de internationale forhold for tanken om at søge stridigheder mellem de ulige nationer udjævnede ved en voldgiftskendelse af en samtlige stater overordnet domstol. Fysiokraternes anbefalinger var således i vid udstrækning rettede mod de vanskeligheder, som fandtes i det samfund, hvor teorierne udvikledes. Lige som fysiokraterne første gang samlede de økonomiske og sociale foreteelser under een synsvinkel, opstillede de også først læren om, at harmonien mellem samfundets og individets interesser af sig selv fremkaldes i det til sin fri udvikling overladte samfund; de kom herved ikke alene i stærk modstrid med den herskende konservative, merkantilistiske magtpolitik, men også med [[Rousseau]]’s og [[Hobbes]]’ radikale samfundsteorier. Fysiokraterne har ved deres konkrete undersøgelser grundlagt befolkningslæren, ligesom de ved deres nye, samfundsmæssige synspunkter må siges at være forløbere for den moderne socialvidenskab, sociologien.
Linje 30:
== Litteratur ==
 
* Erik Oxenbøll: ''Dansk økonomisk tænkning'' (Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie; Publikation nr 10, København 1977)
 
== Se også ==
Linje 38:
* [[:de:Tableau économique|''Tableau economique'']] fra [[1758]] var den udgivelse hvori den franske [[forfatter]] og kongelige livlæge [[François Quesnay]], 1694–1774, redegjorde for fysiokratismen.
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0114-PDF/nto_0114_87629.pdf Niels Banke: "Gamle og nye vurderinger af Adam Smith's Wealth of Nations (1776)" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 114; 1976)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0126-PDF/nto_0126_90938.pdf Jørgen Ravn Elkjær: "Entreprenøren og foretageren i økonomisk teori" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 126; 1988)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0118-PDF/nto_0118_86280.pdf Hector Estrup: "Velfærd og politik" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 118; 1980)]
* [http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/1196/982 Bo Gustafsson: "Hur fysiokratisk var den svenska fysiokratismen?" (''Scandia'', bind 42 (1976), nr 1)]
Linje 47:
* [http://runeberg.org/nfbi/0096.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan (1908), bind 9, sp. 160-161; opslag: Fysiokrater]
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0220.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind IX (1919), s. 205-206; opslag: Fysiokrater]
== Noter ==
{{reflist}}
 
 
{{statskundskab}}