Åbn hovedmenuen

Ændringer

90 bytes fjernet ,  for 7 år siden
m
Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer
[[BilledeFil:Drukarnia-zlamywak.jpg|thumb|Avispresse]]
 
'''Bogtrykkerkunsten''' er en fremstilling af [[tekst]] og [[billede]]r med trykfarve på [[papir]] ved hjælp af en [[bogtrykpresse]] (håndpresse) eller en bogtrykmaskine. Bogtryk har fik med opfindelsen af [[litografi||litografiet]] ofte en snæver betydning som [[højtryk]] med [[blytype|blytyper]]r i modsætning til andre tryktyper som [[offsettryk]] og [[dybtryk]]. I dag bruges betegnelsen bogtryk (ukorrekt) om alle trykformer, der udføres af et trykkeri.
 
[[BilledeFil:Buchdruck-15-jahrhundert 1.jpg|left|thumb|Bogtrykning i 1400-tallet.]]
 
== Historie ==
 
I Danmark indførte den tyske bogtrykker [[Johann Snell]] bogtrykkerkunsten, da han i [[1482]] åbnede sin forretning i [[Odense]].
Der skulle gå 13 år før [[Gotfred af Ghemen]] trykte den første bog i Danmark ''og på dansk'': ''[[Den danske Rimkrønike]]''. Mod slutningen af 1700-tallet kom en bølge af nye opfindelser inden for trykningen som [[litografi]].
== Teknik ==
Selve teksten trykkes med løse blytyper (eller sammenhængende tekstlinjer fra f.eks. en Linotype sættemaskine), for de store bogstavers vedkommende dog med typer udfræset i pæretræ. Evt. illustrationer kan trykkes i samme arbejdsgang, hvis det trykkende element er i højt relief. Ellers må illustrationerne trykkes separat og samles med teksten ved indbindingen af bogen.
 
Oprindeligt benyttede man illustrationer i [[træsnit]], hvor stokken kunne trykkes sammen med satsen. Senere brugte man også [[kobberstik]], der skulle trykkes i en anden slags trykpresse. Senere igen udviklede man [[xylografi|xylografien]]en, der er en avanceret form for træsnit og man begyndte at fremstille [[kliche (tryk)|klicheer]], der ad fotografisk vej var ætset i metal, oftest zink eller messing. En kliche kunne enten være i streg, dvs. sammenhængende sorte linjer eller en [[autotypi]], hvor man gengav tonværdier med punkter i varierende størrelse vha. et raster. Bogtryk har også været kombineret med [[litografi|litografier]]er.
 
== Trykpressernes udvikling ==
Den oprindelige trykpresse brugt af Gutenberg og i århundrederne derefter var en spindelpresse af træ, der spændtes sammen med håndkraft. Den var udviklet ud fra de presser til vin, olie m.v., man havde på den tid. Den tillod ikke, at man trykte på ret store ark (trykket var for lille), så man vendte ofte arket og trykkede hver halvdel ad to omgange. I år 1800 fremstillede [[Lord Stanhope]] en presse af jern, der kunne levere et større tryk. <ref>Presserne ''i:'' ''Opfindelsernes Bog III''. - København 1925 / Helge Holst side 530</ref> Trykpresser, der trykker en plan plade mod trykformen kaldes under et digeltrykpresser. Jernpresserne kunne i stedet for spindelen forsynes med et knæled, hvorved de væsentligt hurtigere kunne spændes sammen. I 1810 fremstillede [[Friedrich Koenig]] den første dampdrevne digeltrykpresse. <ref name=autogeneret1>Presserne ''i:'' ''Opfindelsernes Bog III''. - København 1925 / Helge Holst side 531</ref> Digeltrykpresserne udvikledes efterhånden til en form, hvor trykpladen pressedes mod en lodret trykform i en bevægelse som en østers, der lukker skallen. En digeltrykpresse kunne stadig kun trykke på mindre papirark. Nogle digeltrykpresser var pedaldrevne, andre, de såkaldte fluesmækkere, var drevet ved træk i et håndtag. De kunne kun trykke på meget små ark, kvart eller oktav.
 
Et stort fremskridt kom, da Friedrich Koenig i 1911 opfandt den første dampdrevne cylindertrykpresse. I 1814 udkom avisen [[Times]] første gang trykt på en cylinderpresse udviklet af König og [[Andreas Friedrich Bauer]].<ref>Presserne ''i:''name=autogeneret1 ''Opfindelsernes Bog III''. - København 1925 / Helge Holst side 531</ref> Her bevæger trykformen sig frem og tilbage først under et farveværk og dernæst under en trykcylinder, der presser papiret mod den indfarvede trykform. Da det samlede tryk ikke var så stort, muliggjorde cylinderpresserne, at man trykte på ret store ark. Man kunne også hurtigt trykke større oplag. Cylindertrykpresserne havde forskellige benævnelser, stopcylinderpresser, enturmaskiner, toturmaskiner, dobbeltmaskiner, kompletmaskiner, afhængigt af måden de fungerede på.
 
Masseudgivelsen af aviser blev mulig med opfindelsen af rotationspressen. De første rotationspresser, hvor også trykformen er cylinderformet og man derfor slipper for den frem- og tilbagegående bevægelse, blev opfundet af [[Richard March Hoe]] i USA og senere, i 1848 af [[August Applegath]] ved Times i London. Disse trykte dog stadig med løse typer, der kun vanskeligt kan placeres på en cylinderform. De trykte også på løse papirark.<ref>Presserne ''i:'' ''Opfindelsernes Bog III''. - København 1925 / Helge Holst side 536</ref> I midten af 1860'erne opfinder flere uafhængigt af hinanden rotationspresser, hvor trykelementet er plader fremstillet ved stereotypi og som trykkede på papir i store ruller.<ref>Presserne ''i:'' ''Opfindelsernes Bog III''. - København 1925 / Helge Holst side 538</ref> Papiret skæres efterfølgende i stykker og falses og limes. Løse blytyper og klicheer er som sagt vanskelige at placere på en cylinder. Man anvendte derfor stereotypier, der egentlig var udviklet for at spare på det dyre typemateriale, når man havde brug for at have sats stående med henblik på genoptryk. Typerne og klicheerne samles som vanligt i en trykform, men nu presses i stedet en papmachéplade lavet af flere ark papir og klister ned over trykformen, hvorefter form og papir forsigtigt tørres i en ovn. Når massen er tør, løsnes den og bukkes i cylinderform og kan nu udstøbes med typemetal. Typemetal smelter ved en ret lav temperatur (ca. 120 grader C), så papiret brænder ikke. Pladen af typemetal kan efter afhøvling anbringes i rotationspressen.
538.075

redigeringer