Mallorca: Forskelle mellem versioner

Mallorca er den største af de baleariske øer, der sammen med [[Pityuserne]] danner en region med selvstyre under spansk overhøjhed. På Mallorca, der er den største ø i Spanien, ligger øgruppens hovedstad, [[Palma de Mallorca|Palma]]. De officielle sprog er catalansk og spansk (castiliansk).

Indtil for ikke så længe siden var havet den vigtigste [[kommunikation]]svej. Derfor stammede [[yngre stenalder]]s første beboere på Mallorca fra Middelhavsområdet ''mare internum''. Man formoder, at de første mennesker ankom til Balearerne tidligere end 4000 år f.Kr. fra den [[Iberiske halvø]] eller nutidens Sydfrankrig. De slog sig ned i de talrige, naturlige huler langs kysten. Andre kilder går ud fra en tidligere kolnisering fra ca. 6500 f.Kr. Ganske vist kan man kun påvise levn såsom flintespidser, flækkede knogler og dele af menensker, der er fundet fra tidsrummet mellem 4000 og 2000 f.Kr. i aflejringer i hulerne ''Muleta'' ([[Sóller]]) og ''Son Matge'' ([[Valldemossa]]). Man kalder også dette tidsrum på Mallorca for ''Førkeramisk tid'' eller ''Arkaikum''.<ref name=autogeneret1>Jaume Alzina Mestre, Miquel Pastor Tous, Jaume Sureda Negre: ''Die Talayot Siedlung Ses Païsses.'' Udgivet af Conselleria d’Educació i Cultura, Ajuntament d’Artà</ref>

Fundene bliver rigere i perioden ''Før-Talaiotkultur'' efter 2000 f.Kr. Ved siden af små, bearbejdede genstande af sten og ben vidner en enkel og dekoreret [[keramik]] og forskellige redskaber af kobber og bronze om en højere udvikling af kulturen. Menneskene skabte kunstige huler som dem i ''sa Marineta'' og ''Hospitalet Vell'', hvor de mest blev brugt som begravelsespladser (''Cova de Homonet'' på ''Son Ribot'', ''Mitjà de les Beies''). Først mellem 1500 og 1300 f.Kr. begyndte man at bygge tykvæggede stenhuse med en hesteskoformet grundplan, de såkaldte ''Navetes''. Denne byggestil, som ligner omvendte både, er det første eksempel på gravhøje (en byggeteknik med meget store stenblokke), en byggemåde, der er vidt udbredt i hele [[Middelhavsområdet]] i den yngre stenalder. Da kampestensbyggeriet først opstod i det østlige middelhavsområde, antager nogle forskere, at teknikken blev indført til Mallorca af immigranter fra [[Korsika]], [[Sardinien]] eller [[Malta]].<ref>Jaume Alzinaname=autogeneret1 Mestre, Miquel Pastor Tous, Jaume Sureda Negre: ''Die Talayot Siedlung Ses Païsses.'' Udgivet af Conselleria d’Educació i Cultura, Ajuntament d’Artà</ref>

* Fra begyndelsen af jernalderen efter 800 f.Kr. (Talaiotikum III) opstod der nye byggemåder i tårnenes indre med søjlebårne lokaler ''(Hypostyloi)''. Der opstod en tyrekult, og ligbrænding blev indført.<ref>Jaume Alzinaname=autogeneret1 Mestre, Miquel Pastor Tous, Jaume Sureda Negre: ''Die Talayot Siedlung Ses Païsses.'' Udgivet af Conselleria d’Educació i Cultura, Ajuntament d’Artà</ref>

Efter mere end 50 års våbenstilstand blev de Baleariske øer så alligevel indlemmet i det muslimske magtområde. General El Jaulani erobrede i 902 de strategisk vigtige øer for [[emiratet Córdoba]] og blev den første islamiske statholder over Mallorca med residens i Palma, der fra nu af hed Medina Mayurca. [[Maurer]]ne og araberne herskede fra det [[10. århundrede|10.]] til det [[13. århundrede]], da Mallorca atter blev erobret af de kristne. Fra maurertiden er bevaret kunsten at lave de tørmure (parets seques), der skal til for at lave terrasser, og fra samme tid stammer [[kunstvanding|kunstvandingsanlæg]]sanlæg og brønde, som blev brugt i landbruget. Endnu i dag er der bevaret stednavne, som røber en arabisk eller maurisk oprindelse.