Bedřich Smetana: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Svanii (diskussion | bidrag)
m dødsalder
m Bot: fjerner selvreference; kosmetiske ændringer
Linje 2:
|Navn =Bedřich Smetana
|Billede =Bedrich Smetana.jpg
|Billede note = Portræt af [[Bedřich Smetana]]
|Billedstørrelse = 200px
|Farve =personnel
Linje 34:
== Biografi ==
=== Familiebaggrund og barndom ===
Bedřich Smetana blev født den 2. marts 1824 i [[Litomyšl]] øst for [[Prag]] nær den traditionelle grænse mellem [[Bøhmen]] og [[Mähren]], der dengang var provinser i [[Habsburg|det habsburgske rige]]. Han var det tredje barn, den første søn, af František Smetana og hans tredje kone Barbora Lynková. František havde fået otte børn i to tidligere ægteskaber, hvoraf fem døtre overlevede barndommen. Sammen med Barbora fik han yderligere ti børn, hvoraf syv nåede voksenalderen.<ref Name= Clap9> Clapham (1972), s. 9-11.</ref><ref name="Large395" /> På dette tidspunkt var [[tysk (sprog)|tysk]] det officielle sprog i Bøhmen. František kunne [[tjekkisk]], men af forretningsmæssige og sociale grunde brugte han det sjældent, og hans børn lærte det først langt senere i deres liv.<ref Namename="Large, s. 3"> Large, p . 3.</ref>
[[Fil:Zámek Litomyšl 1.JPG|thumb|left|alt=En stor rektangulær bygning af blege sten med flere rektangulære vinduer og dekorative elementer på taget|Grev Waldsteins slot i Smetanas fødeby, Litomyšl, i Bøhmen.]]
Smetanas familie kom fra [[Hradec Králové|Hradec Králové-regionen]] i Bøhmen. František havde oprindeligt lært bryggerfaget og havde erhvervet sig en moderat formue i løbet af [[Napoleonskrigene]] ved at levere tøj og forsyninger til den franske hær. Han bestyrede efterfølgende flere bryggerier, før han kom til Litomyšl i 1823 som brygger for [[Grev Waldstein]], hvis renæssanceslot dominerer byen.<ref Name= Clap9/><ref name= Steen694> Steen, s. 694.</ref>
 
Den ældre Smetana var uuddannet, men havde naturlige anlæg for musik og var en kompetent violinist samt spillede i en [[strygekvartet]].<ref Name= Ottlov1>{{cite encyclopedia|last= Ottlová|first= Marta|title= Smetana, Bedrich|encyclopedia= Grove Music Online, ed. Laura Macy|url= http://www.oxfordmusiconline.com/public/|accessdate= 12. maj 2009|dateformat= dmy}} (del 1).</ref> Bedřich blev introduceret til musik af sin far og i oktober 1830, i en alder af seks år, gav han sin første offentlige fremførelse. Ved en koncert afholdt i Litomyšls akademi spillede han et klaverarrangement af [[Daniel François Esprit Auber|Aubers]] [[ouverture]] til ''[[La muette de Portici]]''; han fik en henrykt modtagelse.<ref>Clapham (1972), s. 12.</ref><ref>Newmarch, s. 54.</ref> I 1831 flyttede familien til [[Jindrichuv Hradec]] i den sydlige del af Bøhmen - den region, hvor [[Gustav Mahler]] en generation senere skulle vokse op.<ref Namename=" Steen694" /><ref name = Large5 /> Her gik Smetana i den lokale grundskole og senere på [[gymnasium|gymnasiet]]. Han studerede også [[violin]] og [[klaver]], opdagede værker af [[Wolfgang Amadeus Mozart|Mozart]] og [[Ludwig van Beethoven|Beethoven]] og begyndte at komponere enkle stykker, hvoraf det ene, en dans (''Kvapiček'' eller "Lille galop"), er overleveret i skitseform.<ref name= Large5> Large, s. 5.</ref><ref name= Clap13>Clapham (1972), s. 13-14.</ref>
 
I 1835 trak František sig tilbage til en gård i den sydøstlige del af Bøhmen.<ref Name= Clap13/> Da der ikke var nogen egnet lokal skole, blev Smetana sendt til gymnasiet i [[Jihlava]], hvor han fik hjemve og var ude af stand at studere. Han blev overført til [[præmonstratenser]]skolen i [[Německý Brod]], hvor han blev gladere og gjorde gode fremskridt.<ref Name= Clap13/> Blandt de venner, han fik der, var [[Karel Havlíček Borovský|Karel Havlíček]], Tjekkiets senere revolutionære digter,<ref>Large, s. 6-7. Havlíček var også kendt som Karel Havlíček Borovský.</ref> hvis afrejse til Prag i 1838 kan have påvirket Smetanas eget ønske om at opleve livet i hovedstaden. Det følgende år, med Františeks godkendelse, blev han indskrevet på en skole i Prag under [[Josef Jungmann]], en fornem digter og sprogforsker, der var en ledende figur i bevægelsen til Tjekkiets nationale vækkelse.<ref name = Large7>Large, s. 7-10.</ref>
Linje 64:
 
==== Komponist ====
I 1850 accepterede Smetana, selv om han stadig nærede følelser for revolutionen, stillingen som hofpianist for Ferdinand på Prags slot.<ref Namename="Steen696" /><ref name= Large48/> Han fortsatte undervisningen på klaverinstituttet og helligede sig i stigende grad komponistgerningen. Hans værker, især for klaver, omfattede værket ''[[Bryllupsscener]]'' i tre dele, noget af den musik, som senere blev brugt i ''Den solgte brud''.<ref Name= Large51> Large, s. 51-54.</ref> Han skrev også adskillige korte eksperimentelle stykker indsamlet under navnet ''[[Albumblade]]'' og en række [[polka]]er.<ref name= Large51/> I 1853-54 arbejdede han på et større orkesterstykke, ''Triumfsymfonien'', for at fejre kejser [[Franz Josef I af Østrig|Franz Josefs]] bryllup.<ref name= Ottlov2/> Symfonien blev dog afvist af det kejserlige hof med den begrundelse, at de korte musikalske referencer til den østrigske nationalsang ikke var tilstrækkeligt fremtrædende. Smetana hyrede ufortrødent et orkester for egen regning for at opføre symfonien i Konvikt-salen i Prag den 26. februar 1855. Arbejdet blev køligt modtaget, og koncerten var en økonomisk fiasko.<ref>Large, s. 57-62.</ref>
 
==== Private sorger og faglig skuffelse ====
Linje 97:
 
==== Operamaestro ====
I juli 1863 havde Sabina leveret librettoen til sin anden opera, en lys komedie, der bar titlen ''[[Den solgte brud]]'', som Smetana komponerede i løbet af de næste tre år. På grund af succesen med ''Brandenburgerne i Bøhmen'' gik ledelsen på teatret hurtigt med til at sætte den nye opera op; [[uropførelse]]n fandt sted den 30. maj 1866 i den oprindelige version i to akter med talt dialog.<ref name=Ottlov4/> Operaen skulle gennem flere revisioner og omstruktureringer, før den fandt den endelige form i tre akter, som med tiden skulle etablere Smetanas internationale omdømme.<ref name=Large167> Large, s. 167-168.</ref><ref>Large, s. 399-408.</ref> Den første opførelse af operaen var en fiasko; premieren fandt sted på tærsklen til den [[preussisk-østrigske krig]] med Bøhmen. Der var overhængende fare for invasion af [[Preussen|preussiske]] tropper. Ikke overraskende svigtede publikum, og indtægterne kunne ikke dække omkostningerne;<ref Name= Large165> Large, s. 165-67.</ref> først da teatret satte den op i dens endelige form i september 1870, blev operaen en kolossal succes.<ref Namename="Newmarch, s. 69"> Newmarch, s. 69.</ref>
 
Smetana frygtede at kunne blive skydeskive for de invaderende preussere som komponist til ''Brandenburgerne i Bøhmen'', der indedholdt overtoner af tysk militær aggression, så han rejste fra Prag, indtil fjendtlighederne ophørte.<ref Name=Large165/> Han vendte tilbage i september og opnåede næsten øjeblikkeligt, hvad han havde ønsket i mange år - at blive udnævnt til chefdirigent for teatret; han fik en årlig løn på 1.200 gylden.<ref name=Clap34/> I mangel af en tjekkisk operakanon spillede Smetana i sin første sæson standardværker af [[Carl Maria von Weber|Weber]], Mozart, [[Gaetano Donizetti|Donizetti]], [[Gioachino Rossini|Rossini]] og Glinka og genopførte sin egen ''Den solgte brud''.<ref name=Large167/><ref name= Clap34> Clapham (1972), s. 34-36.</ref> Glinka-fortaleren [[Milij Balakirev]] mente dog, at Smetanas opførelse af Glinkas ''[[Livet for tsaren]]'' lod noget tilbage at ønske og udtrykte sig kraftigt herom. Dette forårsagede langvarig fjendtlighed mellem de to mænd.<ref Name= Clap34/><ref>Large, s. 209-210.</ref> Den 16. maj 1868 deltog Smetana som repræsentant for tjekkiske musikere i grundstensnedlæggelsen til et kommende nationalteater i Prag;<ref name="Newmarch, s. 69"/> han havde skrevet en ''Festouverture'' til lejligheden. Samme aften blev Smetanas tredje opera, ''[[Dalibor]]'', uropført på et andet teater i byen.<ref Name=Ottlov4/> Selv om den fik en god folkelig modtagelse, var kritikken mindre begejstret, og Smetana accepterede sin fiasko.<ref name= Large197> Large, s. 197.</ref> Denne opera blev snart grundlaget for en række angreb på Smetana og indsats for at få ham fjernet fra stillingen som dirigent.<ref Name=Clap34/>
Linje 198:
Der er bred enighed blandt de fleste kommentatorer om, at Smetana skabte en tjekkisk operakanon i et tomrum, og om at han udviklede en musikalsk stil i alle sine kompositioner, der udtrykte den frembrydende nationale ånd i Tjekkiet.<ref name =Tyrrell10/><ref> Clapham (1972), s. 123.</ref><ref>Large, forordet s. xvii.</ref> En anden opfattelse findes dog hos musikforfatteren Michael Steen, som spørger, om "nationalistisk musik" egentlig findes i virkeligheden: "Vi bør anerkende, at, mens musikken er uendeligt udtryksfuld i sig selv, er den ikke god til at beskrive konkrete, jordiske genstande eller begreber".<ref name= Steen690> Steen, s. 690-691.</ref> Han konkluderer, at meget afhænger af, hvilke forudsætninger lytterne bringer med sig, når de hører musikken.<ref Name= Steen690/>
 
Ifølge musikforskeren [[John Tyrrell]] har Smetanas tætte forbindelse med den tjekkiske nationalisme og de tragiske omstændigheder i hans sidste år haft en tendens til at påvirke vurderingen af hans værk, især i Tjekkiet.<ref name= Tyrrell10/> Tyrrell hævder, at Smetana næsten har fået ikon-status, og at han er blevet en så monumental figur, at ethvert forsøg på kritik af hans liv eller arbejde er blevet skræmt bort af de tjekkiske myndigheder, selv så sent som i sidste del af det 20. århundrede.<ref name= Tyrrell10/> Tyrrell hævder, at en følge heraf har været, at man har fremmeet en opfattelse af tjekkisk musik, som bagatelliserer bidrag fra Smetanas samtidige og efterfølgere som [[Antonín Dvořák|Dvořák]], [[Leos Janacek|Janáček]], [[Josef Suk (komponist)|Josef Suk]] og andre mindre kendte figurer.<ref name= Tyrrell10/> Dette er dog i modstrid med opfattelsen ude i verden, hvor Dvořák spilles langt oftere og er meget mere kendt. Harold Schonberg bemærker, at "Smetana var den, der grundlagde tjekkisk musik, men Antonín Dvořák ... var den, der gjorde den populær".<ref Namename="Schonberg77" />
 
== Noter ==