Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Menneskerettighedserklæringen
Linje 6:
 
Den erklæring, som blev fremlagt for nationalforsamlingen og vedtaget den [[26. august]], bestod af 17 artikler. Den er højstemt og idealistisk i tonen og præges af en bevidsthed om, at menneskeheden står ved en skillevej i sin historie. Det fremgår klart af teksten, at den havde gyldighed ikke bare for [[Frankrig]], men ''«for alle folk, alle lande og alle tider»''.
 
 
Menneskerettighedserklæringen
 
Det franske folks repræsentanter, konstituerede i nationalfor­samlingen, har, i betragtning af at uvidenhed om, forglemmel­se af og foragt for menneskerettighederne er de eneste årsager til folkenes ulykker og regeringernes korruption, besluttet at fremsætte menneskets naturlige, uforanderlige og hellige ret­tigheder i en højtidelig erklæring, for at denne erklæring altid kan være nærværende for alle medlemmer af samfundet og ustandselig minde dem om deres ret og deres pligter, for at lov­givningsmagtens og den udøvende magts handlinger til en­hver tid kan sammenlignes med formålet for enhver politisk institution og således være mere respekterede, og for at borger­nes krav i fremtiden kan hvile på enkle og uomtvistelige grundsætninger og altid medføre forfatningernes bevarelse og alles lykke.
 
Derfor erkender og erklærer nationalforsamlingen i det hø­jeste væsens nærværelse og under dettes forsyn følgende ret­tigheder
 
1. Menneskene fødes og forbliver lige i ret­tigheder. Sociale forskelle kan kun be­grundes med almenvellet.