Gustaf Trolle: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
SimmeD (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved KLN, fjerner ændringer fra 83.95.138.34 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 3:
Han var søn af [[Erik Trolle|Erik Arvidsson Trolle]]. Efter et par års studier i [[Köln]] og [[Rom]] udnævntes Trolle [[1513]] til [[domprovst]] i [[Linköping]], og et år senere til ærkebiskop. Præcis som sine forgængere begyndte han at arbejde for en unionsvenlig politik, og bakkede op om [[rigsråd]]et. Allerede i [[1515]] kom han i konflikt med [[rigsforstander]]en [[Sten Sture den yngre]]. Trods forsoningsforsøg lod Sten Sture i efteråret [[1516]] Trolles borg [[Almarestäket]] belejre, og efter at han havde indtaget den [[1517]] blev Trolle taget til fange og afsat. Borgen Stäket blev efter en rigsdagsbeslutning nedrevet; Dokumentet herom blev senere anvendt som bevismateriale ved [[Det Stockholmske Blodbad]].
Da senere Sten Sture var død, og [[Danmark]]s konge [[Christian 2.]] havde indtaget Sverige i efteråret [[1520]], lod denne Trolle genindtræde som ærkebiskop. Efter kong Christians [[kroning]] i [[Stockholm]] afsluttedes festlighederne med Det Stockholmske Blodbad, hvor Gustav Trolle kom til at spille en omstridt rolle, bl.a. anvendte kongen Trolles krav på skadeserstatning til at brændemærke Trolles modstandere som [[kætter]]e og henrettede dem. Allerede [[1521]] blev Trolle imidlertid tvunget til at flygte til [[Danmark]] efter et antal oprør i [[Småland]] og [[Dalarna]]. Han blev i Danmark og fortsatte sin støtte til Christian. [[1534]] blev han biskop i [[Odense]], men skadedes dødeligt det følgende år i [[slaget ved Øksnebjerg]] på [[Fyn]].
{{biskopstub}}
| |||