|
'''Rottweiler''' er en stor og kraftig [[hund]] med muskuløs kropsbygning. Skulderhøjden for hanner er 60-68 cm, og for tæver er skulderhøjden omkring 55-63 cm. Brystpartiet er bredt, og hoved og nakke er kraftige. Den tætte og noget grove pels er sort med rustrøde, tan, aftegninger. I type synes rottweileren at minde om oldtidens [[molos]]ser. Racen skulle sikre [[kvæg]] og deres ejere mod bl.a. tyve og er tidligere blevet kaldt slagterhunden fra Rottweil, enten fordi kvæghandlerne ofte også var slagtere, eller pga. hundens bidske adfærd over for tyve. I begyndelsen af 1900-tallet, forsvandt behovet for kvægvogterhunde, og racen var ved at forsvinde, men fra år 1910 ca. begyndte man at anvende rottweilere som [[politihund]]e, og racen blev snart en bredt anvendt [[brugshund]]. I dag er rottweileren også en populær [[familiehund]]; den kræver dog en konsekvent opdragelse og aktivering. Hanner vejer ca. 38 til 48 kilo, hunner vejer fra 35 til 42 kilo.
== Eksterne henvisninger ==
Hvad er en Rottweiler ?
{{Commonscat|Rottweiler}}
Rottweileren er en meget gammel hunderace.
{{Ingen kilder}}
{{dyrstub}}
[[Kategori:Hunderacer]]
Man kan føre den 2000 år tilbage til den tid, hvor den opstod i det romerske imperium. Her medvirkede den kraftigt til, at landkortet over Europa ser ud, som det gør. Det fortjener den dog hverken ros eller ris for, da det naturligvis ikke skete af egen vilje, men det er ikke desto mindre en kendsgerning, at antikkens romere næppe uden Rottweilerens hjælp havde været i stand til at overskride alperne og strømme ind og erobre Centraleuropa.
[[ar:روت فايلر]]
For 2000 år siden var en militær - ekspedition en uhyre vanskelig opgave, næsten enhver form for tekniske hjælpemidler var ukendt, og troppernes rejse strakte sig ofte i månedsvis. Et af de største problemer var derfor at skaffe føden til hæren, idet man ikke kunne regne med at skaffe føden undervejs. Man kendte ikke konservering af kød, som skulle medbringes, måtte derfor transporteres "på kloven".Og her kommer Rottweileren ind i billedet, idet det var dens stamfædre, der vogtede og drev hornkvæget, og under slagene blev benyttet som stridshund.
[[bg:Ротвайлер]]
[[ca:Rottweiler]]
Mange hunde af denne type fulgte med på de romerske hærtogter, og på den måde nåede den frem til byen Rottweil iWärttemberg, som romerne erobrede i det første århundrede. Rottweil ligger midt i et landbrugsland hvor flere kvægveje mødes, og allerede fra romertiden var byen et stort kvæg og studemarked for hele Centraleuropa. Man havde derfor et stort behov for gode driv- og vogterhunde, og man fandt i den romerske drivhund den race, der bedst passede til formålet.
[[cs:Rotvajler]]
[[de:Rottweiler]]
Der stilles meget store krav til disse hunde om mod, klogskab, ubestikkelighed, fin lugtesans o.s.v. for at kunne passe det hårde arbejde i disse tider, hvor røveri og drab på landevejene snarere var reglen end undtagelsen.
[[el:Ροτβάιλερ]]
[[en:Rottweiler]]
Men Rottweileren, som hunden nu kaldes, indfriede de stillede krav, og egenskaber blev yderligere udviklet og fremelsket gennem århundrede, ind til jernbanen kom og overtog transporten af stude.
[[eo:Rotvejla hundo]]
[[es:Rottweiler]]
Rottweileren var tilsyneladende overflødig nu og syntes fortabt, men i begyndelsen af dette århundrede opdagede man, at dens egenskaber gjorde den særdeles ønskelig, til polititjeneste, og Rottweileren fik sin renæssance.
[[fa:روتویلر]]
[[fi:Rottweiler]]
Den første Rottweiler kom til Danmark i 1911, indkøbt i Tyskland til Københavns politi. Ryth von der Freiheit var dens navn, og da hun som typisk Rottweiler var både en ypperlig tjenestehund og en elskelig hund i privatlivet, var grunden lagt til racens senere popularitet i Danmark. I dag benyttes Rottweileren også som tjenestehund i Hjemmeværnet, i vagtselskaber o.l. Den er også blevet benyttet som førerhund for blinde og som narkotikahund, men det store flertal er en god kammerat og hjemmets vogter.
[[fr:Rottweiler]]
[[he:רוטוויילר]]
I 1944, da Rottweilerens popularitet nåede en foreløbig kulmination under tidens utrygge forhold, fandt Rottweilervenner sammen og stiftede Rottweilerklubben som specialklub under Dansk kennel Klub.
[[hu:Rottweiler]]
[[is:Rottweiler]]
[[it:Rottweiler]]
[[ja:ロットワイラー (犬種)]]
[[ka:როტვეილერი]]
[[ko:로트와일러]]
ROTTWEILEROprindelsesland: Tyskland
[[lt:Rotveileris]]
Anvendelse: Ledsagehund, tjeneste- og brugshund.
[[mk:Ротвајлер]]
Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Schnauzere, Pinschere, Molosser og Schweizer Sennenhunde),
[[ml:റോട്ട്വൈലർ]]
Sektion 2.1 (Molosser og hunde af Dogge-type).
[[nl:Rottweiler]]
Med brugsprøve.
[[nn:Rottweiler]]
[[no:Rottweiler]]
Historie: Rottweileren hører til blandt de ældste hunderacer. Dens oprindelse går tilbage til
[[pl:Rottweiler]]
Romertiden, da den blev brugt som vogter- og drivhund. Hundene fulgte de romerske
[[pnb:روٹویلر]]
legioner over Alperne, beskyttede menneskene og drev kvæget. I området omkring
[[pt:Rottweiler]]
byen Rottweil mødtes de med de lokale hunde, og der opstod blandinger.
[[ro:Rottweiler]]
Rottweilerens hovedopgave blev nu at drive og bevogte kvæghjordene og at forsvare
[[ru:Ротвейлер]]
sin herre og hans ejendom. Efter den gamle tyske købstad Rottweil fik racen sit navn:
[[simple:Rottweiler]]
Rottweiler-slagterhunden. Slagterne opdrættede denne hundetype udelukkende til
[[sk:Rotvajler]]
arbejde og brugsformål, og således opstod i tidens løb en fremragende vogter- og
[[sv:Rottweiler]]
drivhund, som også fandt anvendelse som trækhund. Da man ved begyndelsen af det
[[ta:ராட்வைலர்]]
20. århundrede søgte hunderacer til polititjeneste, blev også Rottweileren afprøvet. Det
[[tr:Rottweiler]]
viste sig hurtigt, at racen var fremragende egnet til opgaver i politiets tjeneste, og i
[[uk:Ротвейлер]]
1910 blev den således officielt anerkendt som politihund. Rottweileravlen tilstræber en
[[zh:羅威那]]
hund, der svulmer af kraft, sort med rødbrune, klart afgrænsede aftegninger – en hund,
der trods sin magtfulde fremtoning ikke savner ædelhed, og i særlig grad er egnet som
ledsagehund, tjenestehund og brugshund.
Helhedsindtryk: Rottweileren er en middelstor til stor, kraftigt bygget hund, hverken plump eller let, ikke
opløben eller luftigt bygget. Dens rigtigt proportionerede, kompakte og kraftige
skikkelse tyder på stor kraft, smidighed og udholdenhed.
Proportioner: Kropslængden, målt fra spidsen af brystbenet til sædebensknuden, må højst være
15% større end skulderhøjden.
Temperament: Af natur er den venlig og fredelig, elsker børn, er meget hengiven og lydig, let at føre
og glad for at arbejde. Dens fremtræden er præget af urkraft; af temperament er den
selvsikker, nervefast og frygtløs. Den er særdeles opmærksom på alt, hvad der foregår
omkring den.
Hoved:
Skalleparti : Middellangt, bredt mellem ørerne, og set fra siden med moderat hvælvet pande.
Nakkeknuden er godt udviklet uden dog at træde stærkt frem.
Stop : Udpræget stop.
Næse : Veludviklet, mere bred end rund, med forholdsvis store næsebor og altid sort.
Næseparti : Må i forhold til skallepartiet hverken virke langstrakt eller afkortet. Næseryggen er lige,
bred ved ansatsen og moderat aftagende udefter.
Læber : Sorte, fast tilliggende, med lukket mundvig og så mørke gummer som muligt.
Kæber, bid : Over- og underkæbe er kraftige og brede. Kraftigt og komplet tandsæt (42 tænder). De
øverste fortænder griber i saksebid ned foran de underste.
Kinder : Kindbensbuerne er udprægede.
Øjne: Middelstore og mandelformede, af dyb, brun farve.Godt sluttende øjenrande.
Ører: Middelstore, hængende og trekantede, placeret langt fra hinanden og højt ansatte. De
fremadfoldede og godt tilliggende ører får skallepartiet til at virke bredt.
Hals: Kraftig, moderat lang, godt muskuløs og med let hvælvet overlinie. Halsen er tør, uden
folder eller løs halshud.
Krop:
Ryg : Lige, kraftig og stram.
Lænd : Kort og kraftig med dybt lændeparti.
Kryds : Bredt og middellangt, forløber let afrundet – hverken lige eller stærkt faldende.
Bryst : Rummeligt, bredt og dybt (ca 50% af skulderhøjden), med veludviklet forbryst og godt
hvælvede ribben.
Underlinie : Flankerne er ikke optrukne.
Hale: Ikke kuperet, båret vandret i forlængelse af ryglinien; i hvile også hængende.
Lemmer:
Forpart: Generelt: Set forfra er forbenene lige og ikke snævert stillede. Set fra siden er
underarmene lodret stillede. Skulderbladet hælder ca 45º mod vandret.
Skuldre : Godt lejrede.
Overarm : Slutter godt til kroppen.
Underarm : Kraftigt udviklet og muskuløs.
Mellemhånd : Let fjedrende og kraftig – ikke stejl.
Forpoter : Runde. Tæerne er tæt sluttede og hvælvede, trædepuderne hårde. Kløerne er korte,
sorte og stærke.
Bagpart: Generelt: Set bagfra er bagbenene lige og ikke snævert stillede. Når hunden står
naturligt, dannes en stump vinkel mellem hofteben/overlår, overlår/underlår og
underlår/mellemfod.
Overlår : Moderat langt, bredt og med kraftig muskulatur.
Underlår : Langt, kraftigt og bredt, muskuløst og senet.
Haseled : Kraftfuldt og godt vinklet – ikke stejlt
Bagpoter : Noget længere end forpoterne. Tæerne er stærke, ligeledes tæt sluttede og hvælvede.
Bevægelse: Rottweileren er en traver. Ryggen forbliver fast og relativt rolig. Bevægelsen forløber
harmonisk og sikker, kraftfuld og uhæmmet, med god skridtlængde.
Hud: Hovedets hud ligger overalt stramt til og kan - når hunden er meget opmærksom -
danne lette rynker i panden.
Pels:
Hårlag : Består af dækhår og underuld (dobbelt pels = Stockhaar). Dækpelsen er middellang og
grov, tæt og fast tilliggende. Underulden må ikke vise sig gennem dækpelsen. På
bagbenene er hårlaget noget længere.
Farve : Sort med godt afgrænsede aftegninger af varm, rødbrun farve på kinder, næseparti,
halsens underside, bryst og ben samt over øjnene og under haleroden.
Størrelse:
Skulderhøjde for hanner 61 til 68 cm.
61 – 62 cm, lille 63 – 64 cm, middelstor
65 – 66 cm, stor (korrekt størrelse) 67 – 68 cm, meget stor.
Vægt: ca 50 kg
Skulderhøjde for tæver 56 til 63 cm.
56 – 57 cm, lille 58 – 59 cm middelstor
60 – 61 cm, stor (korrekt størrelse) 62 – 63 cm meget stor.
Vægt: ca 42 kg.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Helhedsindtryk: Let, luftigt, højbenet helhedsindtryk. Svage knogler og muskulatur.
Hoved: Jagthundehoved. Smalt, let, for kort, langt eller plumpt hoved. Flad pande (manglende
eller ringe stop).
Næseparti: Langt eller spidst næseparti. Spaltet næse, væddernæse (konveks) eller sadelformet
(konkav) næseryg. Faldende næseryg (ørnenæse). Lys eller plettet næse.
Læber: Ikke stramt sluttende, rosafarvede eller plettede læber. Løs (åben) mundvig.
Kæber: Smal underkæbe.
Bid: Tangbid.
Kinder: Stærkt fremtrædende.
Øjne: Lyse, dybtliggende, for udstående eller runde øjne. Løse øjenrande.
Ører: For lavt ansatte, tunge, lange, slappe eller tilbagelagte ører såvel som opretstående og
uens bårne ører.
Hals: For lang, spinkel hals med svag muskulatur. Hudfolder eller løs halshud (Wamme).
Krop: For lang, for kort, smal.
Ryg: For lang, svag eller sadelformet ryg, karperyg.
Kryds: Afskydende kryds, for kort, for lige eller for langt.
Bryst: Fladribbet eller tøndeformet brystkasse, opkneben bag brystet.
Hale: For højt eller for lavt ansat hale.
Forpart: Forben snævert stillede eller ikke lige. Stejl skulder. Mangelfuld albuetilslutning. For
lang, for kort eller stejl overarm. Blød eller stejl mellemhånd. Spredte poter. For flade
eller for stærkt hvælvede poter. Misdannede tæer. Lyse kløer.
Bagpart: Bagbenene med flade køller, hasesnævre, kohasede eller hjulbenede. For stejle eller
overvinklede led. Vildtkløer. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark).
Hud: Hudfolder i hovedet.
Hårlag: Blødt, for kort eller for langt. Bølget pels. Manglende underuld.
Farve: Aftegninger fejlfarvede, uklart afgrænsede, for store.
Diskvalificerende fejl:
Generelt: Udpræget omvendt kønspræg (feminine hanner, maskuline tæver).
Bid: Underbid, overbid, krydsbid. Manglende fortand, hjørnetand, præmolar eller molar.
Øjne: Entropion, ektropion, gule øjne, uens farvede øjne.
Hale: Haleknæk, oprullet hale. Halen båret stærkt til siden i forhold til ryglinien.
Hårlag: Udpræget langhåret eller bølget pels.
Farve: Pelsfarven afvigende fra Rottweilerens standardfarve: Sort med brune aftegninger.
Hvide pletter i pelsen.
Temperament: Ængstelige, sky, feje, skudrædde, bidske, overdrevent mistroiske eller nervøse hunde.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Sundhed
Rottweileren er generelt en sund hund, både fysisk og mentalt, hvilket selvsagt er af betydning for en race, der kræves noget af brugsmæssigt. Dette skyldes tildels, at Rottweilerklubben er opmærksom på, hvilke kvaliteter, der bør tages hensyn til i avlen, men også det faktum at Rottweileren, heldigvis, aldrig er blevet for populær.Meget populære hunderacer må nemlig lide under den svøbe, det er, når alt hvad der ser dagens lys, kan sælges. Dette er dog ikke ensbetydende med, at alle Rottweilere er sunde og raske, men med lidt sund fornuft og kritisk sans,har man en særdeles god mulighed for at anskaffe sig et glimrende eksemplar af racen.
Udover at tænke sig godt om før man køber hunden ( se i øvrigt afsnittet: "Før du køber!"), bør man være opmærksom på følgende:
Vaccination:
Dette er et krav for at deltage i træning og på udstillinger, men bør dog være motiveret af ejerens interesse for sin hunds ve og vel.
Proceduren er, at hunden basisvaccineres to gange med fire ugers mellemrum, og herefter opfølges vaccinationen en gang årligt. Man kan vaccinere mod en masse forskellige lidelser, og alle dyrlæger bruger ikke den samme vaccine. Fælles for de vacciner der bliver brugt, når man bare kommer og beder om at få sin hund vaccineret, er dog, at de beskytter hunden mod hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse. Herudover kan de også beskytte mod kennelhoste og leptospirose.
Desuden kan man få sin hund vaccineret mod rabies (hundegalskab), hvilket er påkrævet, hvis den skal med uden for landets grænser, samt mod coronavirus, som er en diarré, der ikke er helt ualmindelig, men dog sjældent er fatal for voksne hunde. Det vigtigste er dog at få sin hund vaccineret mod hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse, og da du ikke kun betaler for vaccinen, men også for en konsultation, er det samtidig et uundværligt årligt sundhedscheck af hunden. Her har du mulighed for, at få spurgt om nogle af alle de ting, du går og spekulerer over til hverdag (det er helt i orden at have en huskeseddel med), og dyrlægen kan hurtigt bedømme om hunden ser, lyder, og føles normal, eller om der er nogle småting, der skal kigges nærmere på.
Ormekur:
Indvoldsorm er ikke noget man opdager, med mindre hunden er meget svært angrebet, men man bør alligevel give den en ormekur 2-4 gange om året. Der findes flere forskellige præparater i håndkøb, og da de virker lidt forskelligt, er det en god ide at skifte af og til.
Sygeforsikring:
En mægtig god investering, trods det at den har en selvrisiko på ca. 500 kr. og hverken dækker udleveret/ordineret medicin eller udgifter i forbindelse med hofteledsdysplasi og medfødt lidelser. Forsikringerne koster fra ca. 500 kr. årligt, og er en god sikkerhed, hvis man er så uheldig, at hunden kommer ud for en ulykke, eller skal opereres for f.eks. entropion / ektropion, livmoderbetændelse eller lign., hvor regningen hurtigt løber op i flere tusinde kroner.
Følgende beskrives nogle lidelser, man på et tidspunkt vil støde på, når man bevæger sig i Rottweilerkredse. De er alle mere eller mindre arveligt betingede, og forekommer hos en lang række forskellige racer.
Hofteledsdysplasi:
Hofteledsdysplasi betyder, frit oversat, en fejlagtig udvikling af hofteleddet, og anses for at være en af de mest betydningsfulde, arvelige lidelser hos de større hunderace. Den fejlagtige udvikling af hofteleddet består i, at hofteskålen og lårbenets ledhoved ikke passer så godt sammen. pga. en løshed eller "ledskred", hvorved der sker en forkert belastning af leddet, med evt. smerter og slidgigt til følge. Forekomsten varierer inden for de forskellige racer, men 36% af de røntgenfotograferede Rottweilere, der registreres i DKK, har en mild til svær grad af HD. Der er ingen direkte sammenhæng mellem de forandringer, man kan se på et røntgenbillede, og de symptomer hunden viser, men som regel vil de svære grader af dysplasi vise sig som konstante eller tilbagevendende haltheder. HD er en multifaktoriel lidelse, dvs. at den skyldes mange forskellige faktorer, der når de spiller sammen giver sig udslag i de førnævnte forandringer. Disse forandringer omfatter både arvelige og miljømæssige forhold. De miljømæssige forhold omfatter bl.a. hurtigt vækst og for megen foder og motion, i det hele taget alt, hvad der belaster den voksende hund unødvendigt. Desuden vil et forkert (og i øvrigt også for højt) indhold af kalk, og andre mineraler og vitaminer i foderet, kunne forstærke udviklingen af HD.
Lidelsen nedarves polygent, dvs., at anlæggene for HD er spredt over et større, og i øvrigt ukendt, antal pladser på generne. Dette er en af årsagerne til, at helsøskende der vokser op i samme miljø, kan have vidt forskellig HD-status, alt efter hvor mange "gode" henholdsvis "dårlige" anlæg de har modtaget fra hver af deres forældre (hvert individ har to anlæg for hver egenskab, et fra hvert forældredyr). Som følge af den mangelfulde viden omkring antallet af de involverede gener, er der heller ikke nogen nøjagtige angivelser af lidelsens arvelighed, men forskellige undersøgelser har vist resultater fra ca. 25-85%. Diagnosen stilles ved røntgenfotografering, som er obligatorisk for Rottweilere, hvis hvalpe man ønsker stambogsført i DKK.
Ved bedømmelse af billederne klassificeres hofterne efter en tildelt skala med betegnelserne:
Stambogsføringsret på afkom:
A1
A2
HD-fri
B1
B2
C1
HD grad I
C2
D1
HD grad II
D2
E1
HD grad III
E2
HD grad IV
Hvordan undgår du at få en hund med HD?
Det kan man desværre ikke gardere sig 100%, men man kan mindske risikoen ved nøje udvælgelse af forældredyrene,samt fornuftig fodring og motionering af hvalpen. Artrotisk (gigt-) forandringer i albuerne er et meget almindeligt fund hos mellemstore - store, hurtigvoksende hunderacer, og ses hos op til 50% af individerne i en race. Det er ikke nødvendigvis alle de afficerede hunde, der får problemer, men benshaltheder er ikke ualmindeligt hos Rottweilere i vækst. De omtalte forandringer er et resultat af forkert belastning af leddet, og kan skyldes flere forskellige vækstforstyrrelser hos den voksende hund, der dog alle ser ud til at være betinget af både arv og miljø.
Albueledsartrose:
Albueledsartrose har ingen sammenhæng med HD, men nedarves på samme måde, og er under indflydelse af de samme miljøbetingelser (se foregående afsnit).
Siden 1. januar 1994 har DKK tilbudt en frivillig, central bedømmelse af røntgenfotograferede albueled, der gradueres efter følgende skala:
0
Ingen røntgenologiske forandringer
1
Milde røntgenologiske forandringer
2
Moderate røntgenologiske forandringer
3
Kraftige røntgenologiske forandringer
Entropion / Ektropion:
Ektropion = indadkrængning af øjenlåg og Ektropion = udadkrængning af øjenlåg, er en arvelig lidelse, der af og til ses hos Rottweilere. Problemet er efterhånden blevet mindre, da afficerede dyr udelukkes fra avlen. Begge tilstande disponerer for hyppige - konstante øjenbetændelse, men kan korrigeres ved et mindre kirurgisk indgreb.
Kryptorchisme:
Manglende nedstigning af en eller begge testikler i pungen. Arvelig betinget, hvorfor sådanne individer udelukkes af avlen. Normalt bør begge testikler befinde sig i pungen, når hvalpen, 8 uger gammel (kan afhentes), men nedstigning af testiklen kan i nogle tilfælde ske helt frem til 6-12 mdr. alderen.
Navlebrok:
Forekommer hos alle racer. Arvelig disposition. Mindre brokdannelser forsvinder af sig selv. Mindre kirurgisk indgreb kan være nødvendigt.
Tandfejl:
En normal hund har 42 blivende tænder og saksebid. Tandfejl i form af manglende eller overtallige tænder, samt bidefejl ses hyppigt. Alt efter fejlens art, kan hunden udelukkes fra avlen, men vil kun i ekstreme tilfælde selv være påvirket af tilstanden.
Korsbåndsrupturer:
Ligesom tilfældet er hos mennesker, kan også hunde sprænge deres ledbånd.Hos Rottweilere, og andre tunge racer, er det oftest korsbåndet i knæet det går ud over. Der er endnu ingen entydige beviser for, at tilstanden er arvelig, men den har en tendens til, at forekomme hyppigere inden for nogle familier end andre, hvorfor det ikke er helt urimeligt at antage en arvelig disposition.
Rottweileren som brugshund
Rottweileren er en brugshund, der er i den avls-mæssige prioritering ofte lagt meget vægt på hundens brugsmæssige anlæg. En rottweiler, som man ikke arbejder og -samarbejder med, bliver ofte en besværlig hund. Derfor er det vigtigt, at hunden stimuleres gennem arbejde, også selv om den primært er familiehund. Ud over, at man får en gladere, mere omgængelig og lydigere hund, kan dette arbejde være indgangen til brugshundesporten, hvor mulighederne for såvel motion - som spændende og udfordrende konkurrencer er lige så gode som i enhver anden sportsgren.
Her kan man nævne PH programmet som er af dansk oprindelse, hvorfor der kun kan konkurreres nationalt. Et andet program er, IPO som står for Internationale Prüfungsordnung. Dette er et konkurrence program, der konkurreres i både nationalt og internationalt. Det er RKD's officielle program.
Men uanset om man blot ønsker at træne hunden på motionsplan eller har ambitioner om egentlig konkurrenceaktivitet, er en af Rottweiler-klubbens lokalforeninger det rigtige sted at henvende sig.
En sådan lokalforening findes også i dit lokalområde.
Her kan du få råd og vejledning i opdragelsen af din nye hvalp samtidig med, at hvalpen både møder og lærer at omgås sine artsfæller.
Inden du kan starte træning, skal hvalpen dog være færdig vaccineret, hvilket typisk er sket mellem 3 og 4 måneders alderen. Jo yngre hundene er, desto mere modtagelige er de for indlæring. Erfaringen viser, at indlæring tidligt i hundens liv hænger bedre fast.
| 