Oscar O'Neill Oxholm (diplomat): Forskelle mellem versioner

'''Oscar Ludvig Fritz Adolf O'Neill [[Oxholm (adelsslægt)|Oxholm]]''' ([[7. august]] [[1889]] i [[København]] – [[26. marts]] [[1949]]) var en dansk [[diplomat]].

Han var søn af overkammerherre [[Oscar O'Neill Oxholm (hofmarskal)|Oscar O'Neill Oxholm]] og hustru Wanda f. [[Holstein (adelsslægt)|Holstein-Holsteinborg]]. Oxholm blev student [[1907]] fra [[Østerbros Latinskole]], [[cand.jur.]] [[1915]], [[sekondløjtnant]] i [[Livgarden]] [[1916]], [[volontør]] i [[Udenrigsministeriet]] [[1917]], assistent året efter, [[legationssekretær]] i [[Bruxelles]], [[Bern]], [[Haag]], [[Prag]], [[London]] og [[Warszawa]]. [[1925]] blev han [[fuldmægtig]] i Udenrigsministeriet, året efter kontorchef og [[1928]] 1. legationssekretær i London. Senere blev han Danmarks [[gesandt]] i [[Kina]] [[1932]]-[[1939|39]].

I 1939 udnævntes han til gesandt i [[Oslo]]. Efter det tyske angreb på Norge den [[9. april]] [[1940]] fulgte Oxholm med Norges konge og regering ved tilbagetrækningen til Nordnorge. Da kongen og regeringen begav sig til [[England]], rejste Oxholm efter aftale med den norske regering via [[Finland]] til København. I Oslo omdannedes [[gesandtskab]]et efter tysk krav til ''Danmarks [[Konsul (udenrigstjenesten)|konsulære]] repræsentation i Norge'', fra november 1940 ledet af [[generalkonsul]] [[H. H. Schrøder]], indtil Oxholm efter krigens afslutning kunne vende tilbage og varetage posten som gesandt i Oslo indtil sin død.

Han var [[Dannebrogordenen|Kommandør af 1. grad af Dannebrog]] og [[Dannebrogordenens Hæderstegn|Dannebrogsmand]]. [[1935]] arvede han [[Rosenfeldt]], som han ejede til sin død.