Det psykofysiske problem: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 1:
[[Billede:Tænkeren tænker tænkeren-beskåret.jpg|243px|thumb|...kroppen der indeholder sjælen, der tænker kroppen, der indeholder sjælen osv. osv.]]
'''Det psykofysiske problem''' er en af de store [[filosofi]]ske diskussioner under [[metafysik]]kens område. Problemet angår spørgsmålene: Hvad er forholdet imellem [[sjæl]]en og [[legeme (individ)|legemet]], og hvilken af de to er den mest grundlæggende? Det kaldes derfor også '''sjæl-legeme problemet'''. Det psykiske kaldes i moderne tid også [[Qualia]].
 
 
== Standpunkter ==
Line 32 ⟶ 31:
=== Materialismen ===
Materialismen hævder at det eneste der eksisterer er det materielle, som undersøges af fysikken. Alt psykisk opfattes af materialister derfor som materielt, eksempelvis som en [[Kemisk proces|proces]] i [[hjerne|n]]. Materialismen kritiseres med de samme argumenter dualismen brugte til at begrunde det psykiskes egen eksistens, dvs det psykiskes private og ikke-rumlige.
 
[Daniel Dennett]] er en fremtrædende nutidig materialist.
 
=== Idealismen ===
Dette metafysiske standpunkt er den diametrale modsætning til materialismen, da den hævder at den fysiske virkelighed slet ikke eksisterer. Fx kan dette hævdes ud fra en [[socialkonstruktivisme]], der bemærker at al videnskab er et fælles [[kultur]]elt projekt, og at alle observationer altid er observationer i nogens [[bevidsthed]]. På samme måde er materialismen i sig selv overhovedet kun en teori i materialistens bevidsthed reflekterende en bestemt [[psykologi]]sk tendens, han/hun åbentbart har til at benægte sin egen bevidstheds eksistens. Problemet med denne teori er selvfølgelig, at den fysiske virkelighed faktisk ''lader'' som om, den eksisterer uafhængig af vores bevidsthed.
 
[[George Berkeley]] står for en idealisme, hvor ''esse est percipi'' ("at være er at blive sanset"), hvor tingene kun har eksistens, hvis og så længe nogen oplever dem. På denne måde opretholdes verden kun ved, at [[Gud]] til stadighed [[percipering|perciperer]] denne.
 
[[Georg Wilhelm Friedrich Hegel|Georg W. F. Hegel]], hævder en '[[absolut idealisme]]', hvor alt er åndeligt, og hvor Gud (= [[Det Absolutte]]) er historiens endemål; dvs. at [[verdenshistorie]]n – alt inklusive – udelukkende består af et stadigt fremskridt imod den guddommelige ånds opvågnen.
 
=== Dobbeltaspektteorien ===
Line 46 ⟶ 39:
Kritikken er, at virkeligheden så "i virkeligeheden" kun består af en ''tredje substans'', hvorved dobbeltaspektteorien faktisk må siges at være en slags monisme (se [[neutral monisme]]). Da den underliggende substans derudover, hverken er mental eller matriel, må alting derfor bestå af noget ''ingen kender til'', hvilket i følge mange ikke skulle udgøre et teroretisk fremskridt.
 
==Historie==
En berømt eksponent for dobbeltaspektteorien er [[Baruch de Spinoza]].
I [[antikken]] er det generelt svært at klassificere tænkere ud fra deres holdning til det psyko-fysiske problem. Mange filosoffer mente sjælen havde en uafhængig eksistens af kroppen, og at den kunne overleve denne, men de anså den alligevel som materiel, så som [[Platon]].
[[Demokrit]] og [[Epikur]] anses for at være materialister. I [[middelalderen]] ansås sjælen også for at have materielle træk. [[Rene Descartes]] skaber den moderne [[dualisme]] og herefter opfatter alle de to ting som væsensforskellige. Der komer omgående flere svar til dualismen[[Baruch de Spinoza]] og [[George Berkeley]] står for en empirisk idealisme, hvor ''esse est percipi'' ("at være er at blive sanset"), hvor tingene kun har eksistens, hvis og så længe nogen oplever dem. På denne måde opretholdes verden kun ved, at [[Gud]] til stadighed [[percipering|perciperer]] denne. [[Gottfried Wilhelm Leibniz|Leibniz]] udarbejder i samme periode en idealistisk teori.[[Immanuel Kant]] foreslår den [[transcendentale idealisme|Transcendentalfilosofi]] [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel|Georg W. F. Hegel]], hævder en '[[absolut idealisme]]', hvor alt er åndeligt, og hvor Gud (= [[Det Absolutte]]) er historiens endemål; dvs. at [[verdenshistorie]]n – alt inklusive – udelukkende består af et stadigt fremskridt imod den guddommelige ånds opvågnen. Materialismen bliver gradvist mere populær fra [[oplysningstiden]] og frem, med [[Paul Henri Thiry d'Holbach|D'Holbach]] som en tidlig moderne materialist. [[Karl Marx]] udarbejdede en variant af materialismen, nemlig [[dialektisk materialisme]]. Siden midten af det tyvende århundredeDette og i dag er den mest populære teori indenfor videnskabelige miljøer, og i det hele taget, navligt grundet[[naturvidenskab]]ens dominans. I nyere tid er forskellige resultater fra [[neurologi|en]] også blevet trukket frem. [Daniel Dennett]] er en fremtrædende nutidig materialist.
 
 
== Se også ==