Friedrich Ludwig von Dehn: Forskelle mellem versioner

Familien von Dehn hed oprindelig Pott og var fra [[Holland]]. Den kom til Danmark over [[Mecklenburg]]. Til denne slægt hørte Georg August von Dehn, som blev [[oberst]] i dansk tjeneste og var fader til Friedrich Ludwig von Dehn. Han fødtes 7. september 1697 og anføres som ejer af [[Kohøved]] og andre godser i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]]. Han levede på disse ejendomme, til han udnævntes til dansk [[gesandt]] i [[Madrid]], hvor han forblev fra efteråret [[1739]] til februar [[1742]], og Rist, der senere gennemgik det derværende gesandtskabsarkiv, roser ham for den dygtighed, flid og orden, som udmærkede hans korrespondance. I foråret [[1750]] udnævntes han til [gehejmeråd] i [[Konseil]]let, hvor han vel nærmest repræsenterede næringsvæsenet, da han i juni [[1751]] blev medlem af General-Landøkonomi- og [[Kommercekollegiet]] og [[præses]] for det almindelige Handelskompagni samt i [[1759]] tillige for Fattigvæsenet. Samtidig blev han ophøjet til [[baron]] og påbegyndte byggeriet af sit fornemme palæ i Frederiksstaden.▼

Da [[Frederik 5.]] i begyndelsen af [[1752]] besluttede på ny at gifte sig, og valget faldt på [[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel]], blev von Dehn udset til at indlede sagen ved det brunsvigske hof, ''"hvor han var vel kjendt, da hans Broder tidligere havde været i Tjeneste der"'' (i nogle aktstykker nævnes han i øvrigt selv som ''"forhenværende brunsvig-lyneborgsk Gehejmeraad»''). Ved denne lejlighed kom han gennem prins Ferdinand af Braunschweig og en forhenværende [[Preussen|preussisk]] gesandt i [[London]] i forbindelse med [[Frederik den Store]], der underhånden begunstigede dette giftermål, og fra den tid synes han efter denne konges politiske korrespondance at have spillet en meget tvetydig rolle som et villigt redskab til at styrte [[J.H.E. Bernstorff]] og som den kanal, ad hvilken den preussiske gesandt søgte at holde sig underrettet om, hvad der foregik i den danske regering. Det lader imidlertid til, at evnen ikke ret har svaret til viljen, og at han gav sig mine af at betyde mere ved hoffet, end han virkelig gjorde, og [[Frederik 5.]] betegnede ham rimeligvis med rette til prins Ferdinand som en «sladderhank». Når han blandt andet nævnte [[A.G. Moltke]] som virksom med sig i at søge at styrte Bernstorff, er der intet, der bestyrker denne angivelse, og i alt fald blev det ikke til noget hverken med hans intriger for at fjerne den af Frederik den Store så ildesete minister eller med de forhåbninger, han forespejlede prins Ferdinand om ansættelse her i landet.▼

[[Fil:Herrenhaus Gut Ludwigsburg.JPG|thumb|left|200px|Ludwigsburg i [[Sydslesvig]]]]▼

Det var måske for at blive af med ham i Konseillet, hvor han ikke lader til at have betydet synderligt, at han [[1762]] blev udnævnt til markgrev [[Frederik Ernst af Brandenburg-Kulmbach]]s efterfølger som statholder i [[hertugdømmerne]]. I denne post forblev han indtil [[1768]], da han afløstes af prins [[Carl af Hessen]]. Derefter levede han som privatmand på sine slesvigske godser, der samledes under navnet [[Ludwigsburg (Slesvig)|Ludwigsburg]], indtil sin død, 3. juli 1771. Palæet i København havde han forladt 1762 og solgte det to år senere. Allerede [[1739]] var han blevet [[Ridder af Dannebrog]], [[1746]] [[gehejmeråd]], ved kongens formæling i 1752 havde han fået [[Elefantordenen|Elefanten]], og [[1768]] var han blevet ophøjet til dansk greve.▼

Konrad Detlev von Dehn var to gange gift, nemlig 1. gang [[1718]] med Louise von Windthausen og 2. [[1722]] med Benedicta Hedevig v. Cramm, og broderen Friedrich Ludwig. ægtede en hollandsk dame, men ingen af dem havde børn. Ved Friedrich Ludwigs død synes derfor Ludwigsburg at være gået i arv til en 4. og ældste broders afkom og navnlig til hans sønnedatter, der giftede sig med en grev Ahlefeldt, der derefter kaldte sig Ahlefeldt-Dehn.▼