Barthold Nicolai Landsberg: Forskelle mellem versioner

Forældrene var [[ritmester]] Gerhard Conrad Landsberg, af [[kurland]]sk æt, og Helene Engel von Høvel. Landsberg blev [[1687]] [[sergent]] ved et nyoprettet gevorbent [[infanteri]]regiment i [[Norge]], blev [[1690]] [[fændrik]] og [[1699]] karakteriseret [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] ved samme regiment, var fra [[1695]]-[[1698|98]](?) i fransk tjeneste ved [[Royal Danois]], men beholdt dog herunder sin stilling som fændrik ved regimentet i Norge, blev [[1700]] tillige chef for et reservekompagni af Akershusiske nationale Infanteriregiment, men blev [[1702]] ved bytning [[Kompagni (militær)|kompagnichef]] ved det regiment, hvor han hidtil havde stået i fændriksnummer. Landsberg blev [[1709]] [[Adjudant|generaladjudant]]-[[løjtnant]] hos [[generalløjtnant]] [[Hans Ernst von Tritzschler]], fik samme år [[major]]s karakter, blev [[1713]] [[oberstløjtnant]] ved 2. trondhjemske nationale Infanteriregiment og fulgte dette under [[Den Store Nordiske Krig|felttogene]] i Holsten og [[Nordtyskland]], indtil det kom tilbage til Norge i april [[1716]], beordredes derpå til [[Fredriksten|Frederikssten]], optrådte de første dage af maj i [[Tistedalen]] med ca. 500 mand mod general Delwig[[Carl Gustaf von Dellwig]] og opholdt i tre dage hans fremrykning med 3 svenske regimenter forstærkninger, siden – natten til [[4. juli]] samme år – afslog han med 300 søvndrukne og halvhalvt paaklædtepåklædte soldater overfaldet på den indre borgerskanse mellem Frederikssten og [[Fredrikshald|Frederikshald]]. [[1717]] blev Landsberg kommandant på Frederikssten og udholdt her med hæder den 24 dages belejring, der endte med kong [[Karl 12. af Sverige|Carl XII's]] fald [[11. december]] [[1718]]. Et artilleri- og 16 infanterikompagnier – 1800 mand – forsvarede fæstningen mod ca. 9000 svenske under kong Carls egen ledelse. Fæstningen var ganske vel provianteret, men temmelig ubeskyttet i tilfælde af bombardement, og det krævede anstrengelse i så måde at gøre den forsvarsdygtig. Garnisonen bestod mest af hvervede tropper, der benyttede enhver anledning til at desertere, og forsvaret blev derfor lidet aktivt, men var for øvrigt udholdende. Et svensk forsøg på at overrumple borgerskansen mislykkedes, og den svage besætning på Fortet Gyldenløve opgav først efter en kraftig modstand sin post. Formentlig som påskønnelse af hans forhold under denne belejring blev Landsberg [[30. december]] samme år [[oberst]]; [[1727]] forflyttedes han som [[kommandant]] til [[Fredrikstad|Frederiksstad]], blev samme år [[brigader]], [[1733]] [[generalmajor]], [[1739]] generalløjtnant og samme år [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]]. Han døde 18. februar 1740.